Når de var ved at slå i Randrup enge, var de delte i forskjellige roder og havde deres visse stykker at slå, 6 og 6 hørte sammen. Så var der en, der hed Kristen Mand, han havde hvert år det uheld, at når han havde gået en times tid, så gik den nedre knebe i stykker. Så sagde han: "Nu er a pønnede færdig, såå han (det var hans mundheld)." Så lod de ham...
På æ Krag Bakke var der en ulvegrav, og oppe osten for vejrmøllen var der en. Men nu er de fyldte. Man lagde vippelad derud og store kjodstumper på æ udre af ladet. Så vippede ulfen ned, når de kom. Det er godt 100 år siden, da tog to ulve hver i en ende af en kvie lige her uden for byen og rev den så tvært over og tog hver det halve og rejste med. I...
Min bedstefader, den gamle Niels Bødker, kom en gang fra Dalsgård, hvor han havde besøgt hans datter, og gik over Vinkel hede. Da han så går, ser han en ulv ovre ved Støvkar sådan kaldes noget mose der ude i heden. Så tager han hans kjæp op og slår efter den, og da sætter den sig på enden og giver sig til at tude. Så bliver ban bange, for nu vidste...
da.etk.JAH_01_0_00321
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af...
Min moder skulde hyppe kartofler en dag, min fader skulde fra by. Men det var hun ikke kjendt med. Hun hyppede en stor rund kule op om hver top, så der blev hverken rod eller top. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Nar de la oppe på Sønder-Vinkel mark med hestene, var de slemme til at ville gá over Rinds bæk over pa Rinds ejendom. Men når så den Rind markmand kom, gav bjorderne blot et fløjt sa kjendte hestene det, og de sprang som nogle hjorte tilbage pa deres egne grænser, så folkene behovede ikke at drive dem over. Når de vilde have fat i hestene, var de så...
De skulde skifte vide hver ugedag og have det ordnet om deres markfred, men der var aldrig en uge, uden at de skjændtes. Markmanden kom og mældte det til oldermanden, hvem der ikke havde holdt markfred, og han skulde sa skjære skurer, det var det, de skjændtes om. Kalvene havde deres indhegning til at gå i der er noget endnu sønden for vor gård, de...
Om søndagen tog bymændene bestemmelse om, hvad de skulde udrette i den uge, når de ikke skulde til hove, og for hver uge byttede de vide, og de havde også en videpind. Når de kom ud af kirken, gav de dem til at bytte vide, og den ene havde forsyndet sig på den måde med kreaturerne, og den på en anden, og det kom tit til skjænderi der ude på gaden. Rasmus...
Per Lang, der boede i Vinkel, havde Cyprianus og kiude ikke blive af med den, for han var gået ned på Randrup bredning og havde bunden sten ved den og sut den, men da han kom hjem, laden lige godt i hans kiste, flan og en husmand, der hed Kræn Skavn, var en gang ude at tage brokker, for i Randrup skov var mange brokgrave, og de gik derned om natten. Da...
Per Lang prøvede også på at brænde Cyprianus i ovnen, og han så, den brændte, men da han kom ind, lå den ligegodt i hans kiste igjen. Per Lang var et sært spøgelse; der var ingen, a var så ræd for som ham. Når han kom, spurgte han mig, om a var kjæmmet. »Er du ikke kjæmmet, så skal a sluge dig, a kan lige så godt sluge dig, som a kan sluge den tornebusk,...
Der går en landmåler over degnens mark og slæber om aftenen med en kjæde. Han kommer fra Logildholm og går til Odsgård vej, som om han vil måle jorden. Han har gjort uret med at måle marken og. har derfor ikke ro til at være, hvor han Skal Være. rasmus nielsen m. fl., vinkel.
Provst Krarup kjørte ad Møllegyden mellem Randrup mølle og Randrupgård, og så beder han kusken at holde og står af vognen og siger: "Du må ikke kjøre, inden der kommer én og siger: "Kjør nu i Guds navn." Så kom der én og sagde: "Nu kan du kjøre." Atter kom der én til . . . Præsten var henne i Hummelkjær at mane et spøgelse. Det var en hel udørk, noget...
Rigens råd kjørte om natten fra Vindum-Overgård til Randrup, og hans hunde peb. Han havde fire for, og de kom om ad noget, de kalder Sønderhøje på Randrup mark, derefter op i gården. Noget raslede i vognen som jærustange, og hun lene myslede og peb. Alle køerne i øksenhuset blev så klavede ud og gik ude på marken og i kornet, og hvor de vilde, til...
Nordvest for Odsgård i Vinkel har der været en mølle, og ovenfor dæmningen, som endnu kan sees, er der en dam, der endnu kaldes mølledammen. Dæmningen har forhen været meget større end nu. Der har også været stigbord, og det var nu blot gamle træstumper, der stod op ved siden af bækken. A har pløjet til grunden af husene der, hvor møllen har været...
Vi har et stykke eng her til Odsgård, der kaldes Almiskjær, og det har hørt under Tjele, men er en gang givet som faddergave til Randrup. rasmus nielsen, vinkel.
da.etk.DS_03_0_01480
Den brink, der er lige syd for Odsgård stuehus, kaldes endnu Abildgårdsbakke, så der har været abildgård, mens gården var en herregård, men det er endda en tid siden. r. n.
Da Odsgård var herregård, horte hele Vinkel mark til den, og hovmarken gik helt ned mod Nørreå. Altså hørte Kjærstrup med også, og engen under Kjærstrup ved Nørreå kaldes endnu Odsgård eng. Den eng hører nu både til Vinkel, Kjærstrup og Odsgård. Den gang var Vinkel by kun nogle få huse. Der har været fiskedamme ved gården. Den ene er fyldt efter, men den...
I har vel hørt snak om Lavst Skalle, han var spillemand og gik omkring og spillede for folk for at tjene en skilling, men så vilde han også gjærne gå og mede i Norre-å. En dag havde han været der nede på fiskeri og går så om aftenen op til Vestervelling. Der kommer lygtemanden efter ham, og han slipper i en torvegrav, te han er i én skoggerlogger over...
Vi havde en mollersvend i Randrup mølle, han Bå af og til syner og fortalte os om det. «A kommer til at sigte til en begravelse, siger han, «der vil én dø.» «Har du set noget? <;Ja, a har.» «Kjender du til, hvor den kan være fra? «A er lidt bange for, det skal blive enten af din familie eller din kones, for der er lidt underligt ved synet. Et...
En mand i Brunshåb kjørte torv med et par hvide heste for. En dag så han nogle hvide lagener for ved sig, da han kjørte på Rindsholm-vejen, og så standsede hestene for det, så han kunde ikke få dem af sted. Han fortalte selv, at han havde set det, de flagrede foran ham, og det var om dagen. Han var kusk der, men tillige med gift. Dagen efter vilde han...
