På den Tid, da Taterne kom her til Landet, var der et Par unge Folk i Stybbæk By, der skulde have Bryllup, og Dagen var bestemt, men det blev udsat på Grund af, at Fjenderne kom. Nu var Bruden så grov kjøn, og så bestemte Faderen og Brudgommen sig til at skjule hende for dem, for at de ikke skulde lægge hende øde. De gravede så 4 Pæle ned det gjorde...
Her omme vesten i Byen lige i Skjellet imellem Tonnes Kristiansens og Martin Pedersens Gårde fandtes der indtil for 20 År siden en smal inddiget Vej eller Gyde ved Navn Svellegyde, som gik et lille Stykke sønder på, ud ad Heden til. Der kom en af Byens Gårdmænd af med Livet i Svenskekrigen 1659 eller 60. Årsagen dertil var, at en svensk Officer vilde...
Hvor Landevejen fra Tønder slynger sig op ad Bakken til Rørkjær, ligger Helligkilden ved den første Gård til højre for Vejen. Den nævnte Gård lå forhen inde i Byen, men er efter en Ildebrand i 1838 opført oppe på Bakken ved Kilden og har fået Navn efter den. Den nu afdøde Gårdejer der lod i et Hjørne af Haven opføre en muret Brønd, og en Mark på den...
Angående fru Mettes død på Katholm er her på egnen fortalt mig følgende: En nytårsaften sendtes en pige ned i Katholms kjælder for at hente øl og vin. I halvmørket dernede så hun en kat sidde på én af tønderne og hørte en røst bede hende kalde fru Mette derned. Pigen hastede op til fruen, men denne vilde ikke komme, og den besked råbte pigen fra trappen...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
På Gammelmark i Hallundbæk by i S.-Omme levede i midten af forrige århundrede (1769) en aftægtskone, som hed Else Nister (Nisdatter). Denne kone var en meget ondskabsfuld kvinde. Da hun lå for døden, sendte hun bud efter præsten, hr. Bang, og han kom også straks. Da hun var bleven beredt, siger hun til ham, at der endnu lå hende noget på hjærtet, og det...
I gammel tid har der været talt om, at der var så galt inde i Estrup skov ved et sted, de kalder £ Sandkule, det er omtrent midt inde i skoven. Ingen turde gå der igjennem ved nattctider. Den ene så sådan, og den anden så sådan. Så var der en præst her, de kaldte pastor Andresen, ham beklagede folk deres nød til. Ja, det var ikke så let at tage sig det...
Provst Friis i Brøndum var så meget en ugudelig karnalje. Efter ham kom en præst, der hed Nielsen, og han var ugift. En morgen, da husjomfruen kom med hans kaffe, lå Nielsen i sengen, badet i sved, og hans bøger og papirer lå strøede over hele gulvet. Der siges, at han havde manet Friis ned den samme nat i gårdsleddet, og midt i det led sad også en pæl....
I Torning mølledam, udenfor hvor slottet har stået, har til for kort tid siden stået en pæl, hvorunder der ligger nedmanet en herredsfoged, der gik igjen. Da beboerne i møllen ikke kunde være i fred for spøgelset, sendte de bud til en præst i Ris, der skulde være en særdeles klog mand. Men denne havde allerede om aftenen beordret sin kusk til at kjøre...
I en præstegård i Sydsjælland skulde for et par år siden den længe ombygges, hvori loen fandtes. Men midt i logulvet fandtes nedrammet en peel, og den var sat ned over en karl, der i sin tid tjente i præstegården. Den dalevende præst forrettede nemlig hver aften sin andagt i kirken, men da indgangen til kirkegården var lige overfor loen, gik han igjennem...
For henved halvandet hundrede år siden var der en præst i Skalkendrup ved Nyborg, som hed Olivariiis, men i almindelighed blev kaldt hr. Ole. Folkene i sognet var meget bange for hr. Ole og hans sorte kunst, og man fortæller om ham, at til samme tid som han stod på prædikestolen i Avnslev kirke, kunde man få at se, at han gik og fiskede hjemme i dammen i...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Her ovre i Randbøl boede sådan en pudsig mand' der hd Lavst Mikkelsen. Han var tækkemand, og så havde ha nogle drenge til at sy for sig et sted. De vilde have løjer mc(' ham og hk fat i et bræt, som de jager imod nålen, så ha11 kunde ikke få den ind, og så råbte de: Bæjer naer mæ æ noel!<( Dot blev de ved med og bildte ham så ind, te han jog imo^...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
Der har været holdt Ting ved Terning Mølle, og Tinghuset står der endnu, men da a så det, var der hverken Vinduer eller Døre i det, Folkene i Møllen brugte det til Materialkammer, og de satte så nogle Lemme eller Fjæl for Hullerne. Der i det gamle Hus spøgte det, og Folkene sagde, at det var en gammel Herredsfoged, som havde gjort Svig på Tinget, der gik...
