Degnen Ole Jensen satte også pastor Warming ned. Han blev sat ned i den port, der var ved vestre-enden af salsen, og hvor sognevognen stod. Da pastor Bøving kom her, kunde hans kone ikke få stuer nok, og hun vilde ikke have konfirmanterne i nogen af stuerne. Så måtte præsten indrette vognporten til konfirmantstue. Den var først stenpikket, men da vi fik...
Der var én, der gik igjen på Omme kirkegård. En gammel kone, Else Nester oppe i Hallundbæk, var syg og havde præsten hos sig. Der var en toft, og den skulde han love hende, at den måtte aldrig komme til deres nabo, for der var nemlig strid om den toft. Det gav hun præsten 20 daler for. Så døer hun, men nogen tid efter kom hun ind i præstegården lidt...
I Elmelunde hestehave i nærheden af Odense stod en pæl, hvorunder Ane Ejbæks var nedmanet. Hun havde forgivet sin mand og var så bleven rettet ude på heden, som det kaldes, men siden den tid kom hun til gående med sit hoved under armen gjennem den luickede vesterport ad sit hus til. Mange så det, og til sidst måtte man henvende sig til præsten hr. Niels,...
Om en fru Ida på Langesø fortælles, at hun spøgede så slemt, da hun var død. Hun kjørte om natten fra Vigerslev kirkegård, hvor hun var begravet, og hjem til Langesø med fire sorte heste, og gloende tunger hæugte dem ud af halsen. Hun skulde igjennem Rue, men her boede en mand i sprøjtehuset, og han holdt ikke af den spøgen og kjørsel forbi sit hus ved...
Dronning Margrete sendte en gang sin søn i et ærende over til kong Albrelrf. Men da han var bleven fornærmet på hende, vilde han hævne sig, og derfor slog ban ham ihjel, saltede ham og sendte ham tilbage til hende tillige med eu slibesten. Hvad hun skulde med den, véd jeg ikke. Hun blev grov vred og lovede for, at han skulde komme til at fortryde det. Så...
Tæt ved gården Bonnelykke i Longeise er en høj, der somme tider står på gloende pæle, den kaldes Høj bjærg. Der er tre høje ved hinanden: Hbjbjærg, Storkebjærg og Avenbjærg. Ved et bestemt klokkeslæt svinder pælene væk, og al musik dør hen. Det var ved klokken ?2 og 3. Folk kunde høre dværgene le og se dem dandse og kunde kjende én og anden af dem, de...
Bærtel Bundgård fra Skjoldborg i Ty boede i nærheden af landevejen. Han havde slået en pæl i jorden ude på vejen lige i hjulsporet og slået en hestesko sådan på den, at den lå fladt ned på jorden. Når folk nu kom ad vejen, bukkede de sig og vilde tage den, men Bærtel sad inden for og grinte, for de lod den nok sidde. Han havde kjøbt en kirke i Ty. men...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Kraggården i Mesinge var en Tvillinggård, og nu er den ene af dem brækket af. I den Gård var der Spøgeri, og Madammen turde ikke gå ud i Bryggerset om Aftenen uden Lys. Der var sagt, at en gammel Kone, som før havde boet i Gården og hed Johanne Krags og blev begravet inde i Kirken under Kirkegulvet, hun gik igjen. Der stod Vand nede i Begravelsen, hvor...
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer...
A tjente som Dreng i Vester-Kejlstrup. Røgterdrengen var en Gang bleven syg, og så skulde a hjælpe at passe Køerne og ligge ved den gamle Røgter om Natten. En Nat tager det til at brøle så ræle nede i Nødset, og Røgteren springer op. »Op med dig, Dreng! én af Tyrene er løse!« og han farer ud og lukker Døren op, tærsker løs på en Tyr og får den gjent ud i...
Karlen i Vorret var Kjæreste med Pigen og havde været længe. Men hun var fattig, og de var rige, og så kunde Moderen ikke lide, at han skulde have hende, hun vilde, at han skulde have en anden. Pigen var for Resten bleven frugtsommelig ved ham, sagde min Moder. Så gav Moderen hendes Søn en sort Gryde fuld af Penge for at slå Pigen ihjel. Det var en...
Der kom to Mænd til Betjentene ved St. Jakobs Kirke og bad om Husly for Natten. De foregav at være af Besætningen fra et Skib, der var strandet omme ved Als, og så var de drevne i Land ud for Gjenner Strand. Manden var lidt betænkelig ved dem, for de så helt sære ud, men han fik dem da ind, og de kom til at ligge i et Kammer ved Kirken, som de i den Tid...
På den Tid, da Taterne kom her til Landet, var der et Par unge Folk i Stybbæk By, der skulde have Bryllup, og Dagen var bestemt, men det blev udsat på Grund af, at Fjenderne kom. Nu var Bruden så grov kjøn, og så bestemte Faderen og Brudgommen sig til at skjule hende for dem, for at de ikke skulde lægge hende øde. De gravede så 4 Pæle ned det gjorde...
Her omme vesten i Byen lige i Skjellet imellem Tonnes Kristiansens og Martin Pedersens Gårde fandtes der indtil for 20 År siden en smal inddiget Vej eller Gyde ved Navn Svellegyde, som gik et lille Stykke sønder på, ud ad Heden til. Der kom en af Byens Gårdmænd af med Livet i Svenskekrigen 1659 eller 60. Årsagen dertil var, at en svensk Officer vilde...
Hvor Landevejen fra Tønder slynger sig op ad Bakken til Rørkjær, ligger Helligkilden ved den første Gård til højre for Vejen. Den nævnte Gård lå forhen inde i Byen, men er efter en Ildebrand i 1838 opført oppe på Bakken ved Kilden og har fået Navn efter den. Den nu afdøde Gårdejer der lod i et Hjørne af Haven opføre en muret Brønd, og en Mark på den...
Angående fru Mettes død på Katholm er her på egnen fortalt mig følgende: En nytårsaften sendtes en pige ned i Katholms kjælder for at hente øl og vin. I halvmørket dernede så hun en kat sidde på én af tønderne og hørte en røst bede hende kalde fru Mette derned. Pigen hastede op til fruen, men denne vilde ikke komme, og den besked råbte pigen fra trappen...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
En præstedatter i Borre skulde have været hemmelig forlovet med kusken og bleven med barn ved ham. Da præsten opdagede dette forhold, tvang han kusken til at kjøre hende til Kjøbenhavn. De kom da så afsted, blev sat over med færgen fra Koster og kom et godt stykke ind på Sjælland. Så blev pigen imidlertid syg og skulde føde, og kusken vilde derfor kjøre...
Det var på gården Østertoft i Stadil, at de så tit havde hørt noget galt ude i laden. Så traf det en aftenstund, at pigen var ene hjemme, og som hun så kom ud for at malke, var der en ko, som havde kælvet. Hun gik da ind i laden for at hente en tot hø, og da så hun tydelig en rød krigsmands-skikkelse stå der inde ved en stor pæl. Hun blev så angest, at...
