Der var en fru Kirsten på Nørlund, og hun kom i trætte med Jon Madsen på Torstedlund om skjel ude i skoven imellem gårdene. Der var en lille strækning, der hedder Skjeldalene, og der påstår folk, at de har hørt dem gå og råbe endnu om natten. Hun råber med hendes klingre stemme: "Her er reb og ret skjel!" og han råber med en grov rost og på en andenplads...
Man fortæller, at der var en gang en herremand på Høgholm, der havde en datter, som han lod mane ned ude i skoven, grunden hvorfor, er mig ubekjendt. Men da hun var kommen i jorden til halsen, bad hun om at have lov til at nærme sig gården et kokketrin hver juleaften. Det fik hun, men når hun kommer lige under slottet, da skal det synke. Gamle folk, jeg...
På den plads, hvor nogle mener, at Struensees skafot skal have stået, er der nu bygget et stort sted, det ligger på hjørnet af Østerbrogade og Citadelsvej, og beboerne påstår ofte om natten at høre støjen og puslen rundt om. I begyndelsen kunde de ikke forklare sig grunden, men da fik man at vide, at husets grund var lagt på det sted, hvor Struensee var...
En gl. mand, der for nogle år siden boede tæt ved Bramstrup skov, fortalte, at han hver nat kunde høre Maes Kalle spøge snart i skoven og snart i mosen. Han sagde tillige, at gjenfærdet mest havde sin færd ved en stor hul bøg, som den gang stod i den nordre ende af skoven, men nu er bøgen fældet og kjørt hjem til gården. Der siges endvidere, at træet...
På Sønderskov mark ved Ribe boede en gammel aftægtsmand ved navn Peder Sørensen, han var en aften ovre hos sin nabo Hans. De kom da i snak om den vej, der går fra Sønderskov til Nielsby. Peder påstod, at der måtte være et eller andet spogeise, som drev sit uvæsen der, ti ingen kunde færdes ad den vej om natten uden at blive vildledt. Hans vilde slet ikke...
Min moder talte somme tider om en gammel smed i Hoed, han var meget gudfrygtig af sig. De påstod, at han altid gik med enten salmebog eller testamente hos sig. Han havde også en nøgle til Hoed kirke, så han kunde gå ind, når han vilde. En aften gik han sin vante tur op til kirken, og han så da en dunkel skikkelse, der lignede et menneske; men der brændte...
I Volstrup på Egeskovs gods siges nogle Svenskere at være dræbte i Svenskekrigens tid. Nogle siger, at de blev dræbt i en af gårdene i stadsstuen, andre påstår, at de blev kvalte i et lad. Bønderne havde bevadmet sig og aftalt, at enten vilde de lade liv og blod, eller Svenskerne skulde dræbes, hvilket de udførte ved at tage en stor stang og lægge på...
I Åle sogns liber-daticus står om Hr. Oluf Rasmussen Samsing: »Efter at han af Polakkerne og andre fremmede krigsfolk, som da var i landet, ynkelig var bleven mishandlet d. 2den søndag efter trinitatis anno 1659, døde han den 14de august bemeldte år. Han var og provst tillige.« Han havde noget sølvtøj, som var hans private ejendom, og det havde han...
Der er en lang række volde i Uldhjærg hede, og de ser ud til at være oparbejdede med hænder. Det er ikke natur, det tror a ikke. De går omtrent i oster og vester, og vejen fra Gjedsted til Viborg skjærer lige igjennem dem, så de går et godt stykke osten for den og et længere stykke endnu vesten for, men der bliver de rigtig nok større. De er mest bratte...
På samme måde kom Kristian den fjerde også en gang til en gård på Vestmøen, netop som manden skulde kjore med tiendekorn til herregården (må vel have været Stege ladegård). Her bad han også om lov til at age med og hjalp så manden med at måle kornet. Kongen syntes, at han målte for godt; men manden sagde, at han var nødt til at give godt mål, han kunde...
I Brovst sogn i Øster-han herred, lidt vester for Nørøkse er en lille sø, og der er en gård manet ned. Slagtet en gammel so. Vilde have plaser af præsten. Blev så opbragt, at han straks forlod gården, idet han sagde til dem, at hvis de vilde redde deres liv, var det bedst, at de straks forlod gården, men de ringeagtede hans advarsel. Da præsten var...
På Brakker mark ved Kolding ligger Føniksborg, og noget borte fra gården sees levninger af murværk, vold og grav. Fra voldstedet skal gå en løngang, og dertil knyttes følgende fortælling. En borgherre, der var her i gamle dage, skulde drage i kamp mod fjenderne, og skjulte sine tre døtre i løngangen for al sikre dem, samt forsynede dem med alt, hvad de...
Hjelmsømagle kirke skulde egentlig ligget i byen på den såkaldte Kirketoft i steden for, hvor den nu står. Mellem Overby og Yderby på Sjællands odde ligger Kirkeåsbakken, hvor der endnu skal forefindes murbrokker. Om Biersted kirke og Nørre-Jærnløse fortælles lignende sagn om, at de blev redrevne o. s. v. De ligger begge påfaldende lavt og ved siden af...
En gammel kone, der er dod for flere år siden, kom en aften gående fra en udflyttergård og ind til Vinten by, Tamdrup sogn, og hun fortalte da, at hun havde set en hel masse fremmede krigsfolk komme ad en énspor-vej, der gik fra byen af og op efter Tamdrup molle. Folk lo kun ad hende og sagde, at der var ingen krigsfolk, der kom ad den vej. Den gamle...
Husmand Kr. Rasmussen, der endnu boer i Gislev Solt, har fortalt, at da han i sin tid tjente i Gislev præstegård, var det en aften ved sengetid, da karlene var ude og fodre af, for de gik i seng, at avlskarlen var gået ud bag ved gjærdet, og han kom nu ind og sagde til de audre, at de skulde bare komme uden for og se, for der gik en brudeskare henne ved...
En murer, der hed Peder Larsen, var en aften i besøg hos min fader. Da han går hjem, skal han passere Vilstrup kirkevej, og da moder han en ligskare, og kunde fef kjende de folk, der sad på vognene. Han kunde tælle, hvor mange vogne der var, og navnlig kunde han kjende den forreste vogn, der tilhørte en mand i Vilstrup, som hed Peder Mortensen. Han...
Det hændte sig en aften, mens jeg var hjemme som dreog, og vi sad inde i stuen i mørkningen, at min moder siger til mig: «Hvorfor sidder du sådan og smider med brødkniven.* Jeg sagde, at jeg ikke havde rørt ved den. Men hun blev ved at påstå, at jeg havde smidt den hen ad bordet. Jeg erklærede, at det ikke var tilfældet, og så blev sagen stående ved det...
Min oldefader har fortalt, at han en morgen lå i sin seng og så der, at der kom én ridende ind i gården. Så om middagen spurgte han de andre folk, hvad det var for en rytter, der var her så tidlig i morges, men de svarede, at der havde ingen rytter været der. Han forsikrede, at der måtte have været én, og han fortalte, hvorledes den havde set ud: han...
Der var noget, de kaldte Gammel-Ha rreballe, det var der, Havreballegård, kom til at ligge. Hvem som kom der forbi sådan ved aftenstide, skulde være varsom med ikke at komme til at ride på en hovedlos kalv derfra og ind til Horndrnp. Den, der vilde uudgå det, skulde vende den indre side ud af sin lue, og var det et fruentimmer, skulde bun vende sit...
For en fyrretyve år siden stod en skjon sommereftermiddag en hyrde på broen over åen ved Rendbæk og fiskede. Som han stod dér i sin gode tommerumme, hører han pludselig bag sig i et høl, at der råbtes med stærk stemme: «Stunden er kommen, men manden er endnu ikke kommen.» Derpå gav det et vældigt plask i vandet, så det kom i stærkt røre. At drengen løb...
