151 datasets found
Danish Keywords: påstå Place of Narration: Brigshus Timring ved Herning
En kone påstod, at hun holdt sa meget af sin mand, at hun kunde dø for ham, om det sa skulde være. Sà vilde han nok sætte hende pá prøve. Derfor kom han en aften hjem og siger til konen, at døden havde ladet ham vide. at den og den nat vilde den afhente ham. Men hvis hun vilde lægge sig i sengen i hans kammer, sa vilde han lægge sig i hendes, sà tog den...
da.etk.JAH_03_0_00385
Jens Olesen boede på præstens mark i Norup, og hans kones næse gav sig så grov til at bløde en dag. Hun bed Ane Sofie. Så tog manden en hest at ride på op til Jens Kusk. Han var ikke hjemme, men nede i Hård kjær at slå græs, det er sønden for Norup. Ja, han tog straks der ned til ham, og Jens Kusk fulgte med ham op i skoven, og der borede han et hul i et...
da.etk.DS_07_0_01531
Der var også en mand i Fuglslev, som hed Per Smed, han var meget rig, og der mentes, at han var i pagt med Fanden, han havde nok både »Cyprianus« og »Henrik Smed.« Sådan noglebøger var heller ikke nogen god anbefaling. Han havde solgt sin store tå til Fanden, og de påstod, at den rådnede af. Han blev meget dårlig på det sidste og kunde ikke dø; men så en...
Da den gamle Severin Glerup ejede Vang, tjente der en karl på gården, som hed Kasper-Lars. Han løb af tjenesten, og da han var fra Nørhalne, så søgte han sit tilhold på Nordkjær, hvor han var godt kjendt. Manden der søgte at overtale ham til at gå i tjenesten igjen, men her over blev han tungsindig. Endelig lod han dog, som han vilde, men druknede sig...
Der har ligget en stor sten på Gundestrup mark, og på den skal en pige have ødt sit barn. Folk kunde bestandig høre, at der var sådan græden på det sted. Så tog de og splittede stenen ad og brugte stykkerne i muren af et udhus i Gundestruphus, og endnu kan man om natten til visse tider høre, at det ligesom græder i muren. En kone, der boer i gården ved...
Man har set en hund sidde på alterstenenaf Skjærum kirke, den lå nemlig på kirkepladsen. Nogle mænd sad og spillede kort i Nørre-Tang, og så kom det på tale med den hund, og én af dem påstår, at han er ikke ræd for den. Han går så derud og truer ad den. Men så snoede den sig op ad ham, og til sidst blev den meget højere, end han var selv. Hans datter var...
da.etk.DS_05_0_00891
På den vej, som går fra Odense-landevejen til husene i Ny-Stenderup, skal der ikke være godt at komme ved nattetide, da der i sin tid blev dræbt en kniplingskræmmer. Folk påstår, at der endnu færdes en skikkelse der, og at den følger folk så længe, indtil den kan få lejlighed til at se dem i ansigtet, hvorhan sig så ynkelig. jens TELL1NG, vorde. frederik...
Der skal i Svonskerkrigen have ligget en svensk dragon indkvarteret i Milebakken i Jerslev, og han havde voldtaget en pige, der var kjæreste med karlen i gården. En nat forsamlede karlen så nogle gode venner, og de slog Svenskeren ihjel, og for at skjule det, førte de liget med hest og ridetøj og samt ned i Padhede-skoven og begrov det der i en...
Der skal være kommet 18 beslagne vogne fra vest til Lønne kirke. Ude ved Nymindegab er der agre helt tydelig, når landet er blæst væk. Vest for Hovvig (ud i vest for Ringkjøbing) er en plads, som de gamle fiskere kalder Kalmar Hæjter. Når de sætter deres liner der, kan de ikke få dem igjen, og de påstår efter gammelt sagn, at der har ligget en by, som...
Rersø forklarer beboerne ved Reddeø. De påstår nemlig, at deres forfædre har reddet dronning Margrete fra at drukne. Til gjengjæld skjænkede hun dem en mark, hvorpå de kunde bede, nar de rejste til Kalundborg, samt tiendefrihed, som de har håndhævdet indtil dato. f. dyrl.
I Verst skov er der et stykke, som kaldes Trælleborg skov. Her findes en firkantet jordvold, der dog så vel som den indhegnede firkant er begroet med træer. Bønderne påstår, at her har stået et slot, som har hedt Trælleborg. j. m.
For nogle år siden tjente der en karl på Glorup, 6om de kaldte Karl Tysker, og en sildig aften, da han stod i den såkaldte mørke port, så han, en ligskare drog igjennem gården. Om morgenen efter gik Karl Tysker op og meldte det til forvalteren, og da han havde aflagt beretningen, svarede denne: «Ja, det er godt, Karl!» Karlene på Glorup vilde tit drille...
Vest for Himmelbjærg i skoven ligger Limbjærg, og i gården, der har navn af bjærget, havde de for en del år siden næsten alle deres børn forbyttede. Der skal på én gang have været 6, 7 skiftinger, alle små drenge med store hoveder, i det hele taget nogle sære børn; snakke kunde de ikke, og dode alle inden konfirmationen. En kone fra By påstår, at det er...
Barnehøj i Sønderhå, Hassing herred, kan ikke udgraves. En gang skal nok nogle have forsøgt derpå, men så snart tie begyndte at grave, blev der sådan en banken og dundren i højen, at de blev bange, og siden er det ikke blevet forsøgt, Nogle påstår at have set højfolkene gå ud og og ind af højen. Der er også nogle, som vil have set højen stå på gloende...
da.etk.DS_01_0_00868
Skyttcltøj ligger oppe i Ilglling, og uår folkene lå på den om aftenen, kunde de til sine tider hore, at dør holdtes datid" der, og der var en dejlig musik der inde. Ikke >å gamle folk påstår at have hort det. Jens Andersen, Kairis.
da.etk.DS_01_0_00705
Der var en mand her ude på marken, der hed Jørgen Hjuler. Han var gået ned til Skovdallunds mølle. Så vilde hans kone gå i mode med ham, og hun havde et lille barn, det tog hun med sig. Så satte hun sig ved et dige neden for Sorthøj på Per Ravns mark for at hvile sig. Ved hun så sad der, så kom der en lille kone til hende, og hun havde sådan hendes...
da.etk.DS_01_0_00194
På Sirgårds mark i Sir ligger en høj, som hedder Skrufhøj; der har i sin tid boet en bjærgmand, som var smed. Tit har man om natten hørt klang af en stor hammer på en ambolt; nogle påstår endogså at have set puslingen komme ud af højen og rende ned til den forbiløbende Skrufbæk med sit gloende jærn for at svale det. Der fortælles, at når man lagde noget...
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: “Det er min”. Hun kastede...
da.etk.JAT_06_0_01175
Lavlunden (o: Niels Lavlund) boede i et bitte hus vesten for Blåkilde. Han havde lokket en pige, og så blev han tilsagt at mode for herredsfogden. Men han forsikrede for, at han havde aldrig haft med en pige at gjore. Så .blev hun kaldt ind, og hun påstod, at der var ingen andre fader til hendes barn end ham. “Så har De jo alligevel haft med hende at...
da.etk.JAT_06_0_00178
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...