Der har været kvægpest her to gange. Norden for Vejle Dal var der ingen pest, og sà skulde der jo passes på, at den ikke kom derover, og der blev sendt soldater derud for at overholde, at den ikke skulde indfinde sig. Folkene havde nemlig faet nyt kræ anskaffet. Idet nu krigsfolkene la der, var der to kalve i min faders fodegård, der fandt på at æde...
I Snejbjærg døde også alle folkene så nær som én, der overlevede pesten. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
Kristen (?) Rygård faldt af hesten en dag han red fra gården, og lidt efter kom hesten tilbage uden ham. De måtte ud at lede, og så fandt de ham liggende død. Hesten havde slæbt med ham et stykke. På det sted, hvor ulykken skete, sattes en stak sten ved vejsiden. Haus enke giftede sig med en bondesøn, Kristen Hansen, der siden blev kancelliråd. Hun...
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
I pestens tid var alle folk døde ud ber så nær som to gamle kjællinger, de overlevede den. Så stak den ene bendes hoved ud af døren og sagde: »Nu er det minehvei krumme.« Da er der éu til, der stikker sit hoved ud og siger: »Nej, vi får at bytte, a vil også have noget af det.« Mads Christensen Bundgård, Søndbjærg.
En præst i Østbirk, der hed Skovgård (Kosters formand), var så magelig, at han ikke gad gå ud på kirkegården og kaste jord på ligene, men stod i sin havestuedør og forrettede det. Hans pige fik en dag lov til at gå fra by, men glemte at lukke døren efter sig. Så lod han en karl sætte sig på en hest og ride efter hende, og da hun så kom tilbage, sagde han...
Der har været en saltkilde omme under bakkerne imellem Harte og Kolding, de kalder den Saltkilden. Der var et saltværk der, og vandet til at drive det blev ledet fra Bramdrup mark ved noget, som kaldes Birkebjærg sønden om Stalderupgårds mose og i Stalderupgårds sø, derfra i syd om under Harte kirke og om under Harte hen til kilden. Det har været et...
I gammel tid, før jeg kan huske, var det ikke nemt at fa det træ. man skulde bruge, ti man skulde stjæle det, og det skulde være om natten i det værste vejr. De kom helt ude fra Tommerby kjørende ind til Milling bcek flere vogne for at skove træet, og de skulde skynde sig og måtte ingen larm gjøre. Men så havde de tilbagevejen tilbage, og det var den...
Henne på Balleskov mark i Egtved sogn var der spektakel i en gård ved nytårs- og juletid. Det var ligesom et uvejr, der kom, og så foer det ind i en stue, og der tumlede det inde. Konen var meget kjed af det, da manden tit var henne. Så snart de satte benene ud af sengen eller tændte lys, holdt det op. Så flyttede de stuehuset, og så var det forbi, jeppe...
Der var en spektakel i en gård i Bramdrup. Så snart der var lys tændt, var der intet i vejen, og derfor lod de lyset brænde hele natten. Det var, ligesom tærskemaskinen gik, eller som en spand vand eller en pispotte blev smidt hen ad gulvet. Men når de kom op, var der intet at se. Så flyttede de yderdøren, og da hørte spektaklet op. jeppe jensen, bramdrup.
På Sønderskovgård i Folding var der også spøgeri. Så var manden ved at sænke gulvet i et værelse, og der fandt de skelettet af et menneske. jeppe jensen, bramdrup.
Når man har vorter, da siger man til en hvid hest tre gange: »Hold bi, hvide hest, tag mine vorter med.« Så skal man aldrig mere få vorter, og dem, man har, de skal forsvinde. Jeppe Jensen.
På Kolding slot var en frøken, som havde kjærlighed til en af ridder Stranges svende. Hendes fader blev herover så opbragt, at han dømte, hun skulde dandses ihjel. Tolv riddere skulde dandse med hende hele natten, og de kunde ikke få bugt med hende. Men så gik én til og åbnede hendes livbælte, og så slog blodet løs. Der blev pletter på gulvet af det....
Da de kastede Peder Skrams lig ned i en kalkkule, gik Peder Hugkjær hen og sagde til pnvsten, at der var et af ligene, som havde stærkt hår og var meget kjendelig. Præsten fulgte da med og så ham. »En skulde tro, han var levende,« sagde han, men han gjorde ikke mere ved det. Jeppe Jensen, Bramdrup.
Nede i vor toft, som kaldes Esketoft, for det der gror temmelig store eske i den, der var en, som var hul. Så i sveuskekrigen var der en lille pige, som hed Mette, og hun søgte tilflugt der i det træ og sad og omkom. Endelig faudt de hende i esken. Folk har brugt meget at lade navne blive ved i familien, de blev ved at forplante sig, og for en 20. 30 år...
Midt i Bramdrup by lå en gård, som nu er nedlagt. Først i det attende århundrede ejedes den af en birkedommer, der blev forflyttet over til Kjøbenhavn. Der fortælles, at på hans dødsleje åbenbarede han, at der skulde ligge en skat nedgravet her på Bramdrup mark på noget, de kalder Bække banke, og tillige med skulde der være en guldkjæde, der skulde kunne...
Skjellerup har været så omgroet med skov, at da fjenden en gang vilde dertil, fandt de først derned ved at gå efter hundeglammet fra byen. I Stojdal har der vokset så stærk skov, at solen ikke kunde skinne på jorden. a. eriksen.
"Ma Krokone" havde en knude på sin stamme så stor, at mange kunde krybe i ly under den. I gammel tid plejede østerboerne at drive deres svin herind i skoven, og her kunde de så snart gå og blive fede. Da havde hyrderne intet andet sted at samles end ved det træ, og derfor kaldtes det Ma Krokone. Frederik den sjette kjendte^det godt, og hver gang han var...
Slotssøen i Kolding og fjorden stod i forbindelse med hinanden, og skibene kunde sejle ind og losse i Slotssøen, som var umiddelbart ved Losbygade, og den skal deraf have fået sit navn. jeppe jensen, bramdrup.
da.etk.DS_03_0_01781
Ved Bramdrupdam har været en fiskedam til Kolding slot. Man kan se spor af dæmningen endnu. Der har også været en fiskedam til Kolding slot henne under Harte kirke, den kaldes nu Grøn sø. jeppe jensen, bramdrup.
da.etk.DS_03_0_01738
