29 datasets found
Danish Keywords: overleve Place of Narration: Bræsten
Der var en gammel Degn i Erritsø, der hed Ryholm, han døde og skulde begraves, og der skulde være stort Begravelsesgilde, så de skulde have Kokkekone, og der blev gjort store Anstalter. Et Par Aftener for kom den vogsne Datter hjem og gik så ind for at se til hans Lig. Den Gang lå han endnu på Strå. Hun holdt så meget af ham og stod så længe med hans...
da.etk.DSnr_04_0_00611
I Snejbjærg døde også alle folkene så nær som én, der overlevede pesten. Mads Holdt m. fl., Påbøl.
da.etk.DS_04_0_01716
Kristen (?) Rygård faldt af hesten en dag han red fra gården, og lidt efter kom hesten tilbage uden ham. De måtte ud at lede, og så fandt de ham liggende død. Hesten havde slæbt med ham et stykke. På det sted, hvor ulykken skete, sattes en stak sten ved vejsiden. Haus enke giftede sig med en bondesøn, Kristen Hansen, der siden blev kancelliråd. Hun...
Morten Kirk i Kollerup var min Mands Bedstefader, og både han og hans Fader og hans Bedstefader, kort sagt hele Slægten, var så udmærket til at stille Blod og læse over bulne Fingre o. s. v. Kollerup S., Tørrild H. Ane Margrete Kristiansen, Bræsten.
da.etk.DSnr_06_0_00757
Der boede en grim, gammel Kone i Børup Skou ikke langt fra min Bedstemoder, hun hed Ane Jørgen og var en rigtig Hegsekone. Hvis de nægtede den samme Ane Jørgen Mælk, så kunde de ikke få Smør. Hun kom en Dag til Bedstemoder og vilde kjøbe en Gris. Men hun vilde ikke sælge hende den. Så sagde Hegsen, at det skulde hun ikke have noget ud af. Så snart hun så...
da.etk.DSnr_06_0_00682
Min Moder var en Gang i Velling at bestyre Huset for tre Karle, der ejede en Gård, og så var der en gammel Kone. De var lidt foran Tiden der, og de havde selv Mejeri og lavede Smør, og så slog min Moder det i Bøtter. De fik da ti Skilling mere for Pundet end andre Folk. Derfor solgte de aldrig Smør til Naboerne og kjøbte endogså Smør af andre til deres...
da.etk.DSnr_06_0_00588
Min Bedstemoder boede alene i et lille Hus nede ved Borup Skov i Tavlov Sogn. Hun havde afstået Gården og sad så der og nød sin Aftægt. Jeg opholdt mig ellers ikke hos hende til Stadighed, men var i Besøg hos hende af og til i mine Ferier, og hun døde, lige efter at jeg var bleven konfirmeret. Vi boede den Gang i Grønnegade i Vejle og boede der i 18 År i...
da.etk.DSnr_06_0_00342
Min Fader var Kusk ved den gamle Søltoft, inden han blev gift og kom til at bo i Vejle. Han boede den Gang et Sted oppe i Jylland, men han ejede også Haraldskjær. Så kom han en Aften kj Lirende til Gården helt uventet, og min Fader var jo Kusk for ham dertil. Der var mange Gjæster, og derfor var der kun et eneste Værelse ledigt, som min Fader skulde...
I Gammelby Skole, hvor jeg før boede, var der heller aldrig Ro. Ja, det var en sær Tummel, der var. Der var sådant Spektakel og Rysten ved Skolebordene inde i Skolen, og Tavlerne skralrede imod hinanden. Det trak også omkring med Bordene, sådan lød det da. Vi havde en Sekretær med Sølvtøj, og det kunde give sådan en Lyd der inde, som om det hele klirrede...
da.etk.DSnr_05_0_00659
Der var en Fru Blom på Fruergård i Skjærup, og hun blev så gammel, at hun gik i Barndom. Hendes Folk gik og ville narre hende. De gik og forlangte Brændevin til at bade Hestene i, for de gnavede af Tøjet, men så drak de det selv, når de havde fået det. Efter hendes Død kjøbte min Bedstefader Peder Thomsen Dahl Hovedparcellen, og min Fader Thomas...
da.etk.DSnr_04_0_00336
Jeg er født i et Hus på Kjeldkjær Mark. En Aften gik min Broder Kristian udenfor Huset i Måneskin, og da så' han ovre ved Hulvejen ved en Nabo, som boede der, en hel Del Vogne komme kjørende, og der iblandt var en Vogn fra Kjeldkjær med en hvid Hest for, som han kjendte. Han kunde også se, at der var Folk på Vognene, og der var en Ligkiste på den Vogn,...
da.etk.DSnr_02_H_00523
En Gang jeg var nede at besøge min Bedstemoder en Aftenstund, var vi gået hen at se til en Nabo der nede. Så blev det et hæftigt Tordenvejr, ilav vi var der, og det regnede så forfærdelig, så Vejgrofterne stod fulde af Vand, da vi gik hjem ad. Det havde holdt lidt op med Regnen, men da det så' ud til, at Tordenen vilde komme tilbage, så vilde Bedstemoder...
da.etk.DSnr_02_H_00438
Det var en Gang, jeg og min Mand kjørte ud i Besøg til Lærer Mouritsens i Mørup. Da vi så kommer ud til Kobberbølgård, fik jeg med ét sådan en Fornemmelse, som jeg kunde ikke være på Vognen, hvor jeg sad. Det var sådan i Skumringen, og vi var lige ved en Korsvej. Vor Kusk det var Søren Peters Søn i Mørup. Han havde været i Bræsten, og så kom vi til at...
En Gang mens vi boede i Gammelby Skole, var vi taget over til Norup i Besøg, men var så bleven sneet inde hos Lærer Jørgensens og kunde ikke komme videre. Det var nu et ualmindelig strængt Vejr. Så står jeg ude ved Fru Jørgensen i Spisekammeret og snakker med hende, og i det samme hører jeg Kirkeklokkerne ringe. »Hvad er det?« siger jeg, »kan du høre, de...
Der var en Gang sådan en Uro på det Bord, som vi her sidder ved, og det var ikke til at forstå, hvad der var ved det. Jeg holdt ikke en Gang af at være her inde i Stuen om Aftenen. Men så døde Kjøbmandens Datter her lige overfor, der kan De se hans Butik ud af Vinduerne. Den Datter det var sådan en dygtig lille Pige til hendes Hænder, og hun havde syet...
da.etk.DSnr_02_H_00296
Jeg hørte det en Gang save og høvle her i Værkstedet om Natten, og så sagde jeg til min Mand: Der kommer snart en Ligkiste herfra. Jeg ringede først med Klokken og mente, at Svendene var komne op, men det var de ikke. Så kom min Mand også snart efter til at lave en Ligkiste til en Lærling, som var død. Ane Margrete Kristiansen, Bræsten.
Den gang pesten havde været her, ringede d i med kirkeklokkerne, hvor der var nogle folk, men de standsede jo sådan efterhånden mange steder. I Hejnsvig var en gi. kone og såhend datter, de boede i et lille hus, og de overlevede pesten. Men så nede i Tyland der var også en karl, der overlevede den, og han vidste ingen folk af at sige. Så vilde han ud at...
I pestens tid var alle folk døde ud ber så nær som to gamle kjællinger, de overlevede den. Så stak den ene bendes hoved ud af døren og sagde: »Nu er det minehvei krumme.« Da er der éu til, der stikker sit hoved ud og siger: »Nej, vi får at bytte, a vil også have noget af det.« Mads Christensen Bundgård, Søndbjærg.
126O. Alle kreaturer her i byen døde i pesten så nær som dem, der havde en sort tunge, de overlevede den. Min oldefader, der boede i et sted. der hedder Kjær, han lavede en jordhytte i en hakke her nord for byen. og der førte ban hans kreaturer ud. Så røgtede han dem der ude, og der var vand lige neden for i hørsøkket. Så blev de ved at leve. Der er vand...
da.etk.JAT_01_0_01260
Ovre i Hodde havde de en Byhjorde, og han havde overskreven en hel Del Tørvespedder med Tal og Regninger. De blev opmærksom på det, da de kom og vilde kjøre Tørvene hjem. Så spurgte de ham om, af hvad Årsag han havde sådan overskrevet det hele med hans Kjæp. Han svarede, te han havde regnet over på, hvor mange der vilde blive overlevende i Sognet. Der...
da.etk.DSnr_04_0_01043