Når man spiser megen Ost, får man stive Knæer. A. H. Povlsen, Fovling (Malt H.).
Lige ost for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for. Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.
I Silkeborg boede i gamle dage en sysselkonge, der var så rig, at ban ejede 12 læs guld og solv. Før sin død lod ban alt det guld og sølv kjøre ud til Hostrup Ost for Silkeborg og lod det der grave ned i skoven på et sted, som bedder Grønlandskold, der ligger det endnu. p. k.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
Niels Horborg har i sin ungdom lidt oven for Lindenborg, ost for vejen, der tillige gik hen langs laden, og derfra lige mod syd, pløjet mursten op, der var levninger af en kirke. kl. cjerding.
En temmelig stor høj ligger her på marken Vi" mil nordost fra kirken, den kaldes Arild høj, fordi adelvejen mellem Ringkjøbing til Kolding fra Arilds tid har gået og endnu går der forbi. grindsted liber daticus.
På Skindbjærg bakker på junker Mortens mark i Oster-Hassing er der mange, der har set lys til en tid. Det kommer af, at en pige er bleven henrettet og begravet ost for Hassing kirkegård. Men da præsten fik det at vide, fik han hendes hoved puttet ned på kirkegården, og Ira den tid holdt lyset op at brænde. Nik. Christensen.
På en vej tæt ost for Hcrringe kirkegård viser kirkelammet sig, især når nogen i sognet skal do. I ældre tid fodredes det hver juleaften med et brød og noget hø, som lagdes på hvælvingerne over kirken, j. Martin P.,Rudme.
De tre præstegårde i Sønder-Nissum var sådan store gårde med godt ejendom til, og de havde deres mark ud til sydost for kirken. Men da sandflugten kom, tog præsten en hel del eng fra de gårde og beholdt til præstegården, da de andre to blev skilt fra, for præstegården har forhen været i Sønder-Nissum. Da han så flyttede til Husby, beholdt han engen og...
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede. Dertil svarer karlen : A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der. Agent P. Birch, Esbjærg.
De lever godt, de folk i Forballum. Der var en gang en Jyllandskarl, der sagde, at hvis han var konge, vilde han altid kjøre på et læs bo og æde pandekager. Men hvis ban ikke blev det, sagde han, vilde han være hest i Lringlum eller karl i Forhallum. 959 og 00. Kr. Knudsen, Hedegård, A. Olrik.
En gammel mund på Holmsland, der lied Morten Sø, var så vanskelig og vilde aldrig liave kage til jul. Hans kone Og nabokonen var så gode venner, der var nemlig to nabogårde og kun en sti imellem dem. Så siger Mortens kone til den anden lige før jul, om hun kunde ikke hjælpe hende at få lidt baget. Jo, send Morten herom, så skal a holde ham ved snak....
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
Mændene havde fælleder, som de lejede hen, og det fik de ikke andet for end brændevin. Husmændene gav en pot brændevin for at få en ko græsset. Alt det brændevin drak de til mikkelsdagsgildet, som holdtes hos oldermanden, og så spiste de dem noget ost og brød til. Ved det samme gilde fik hjorden hans løn. Kristen Rasmussen, Favsing.
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Når der er lavet ost, skoldes vallen igjen og spises med ismullet brød og grød. Der er da endnu nogen ostpykling i. Somme sier vallen fra og hælder mælk på i steden. Det er knobvalle, som spises til davre. £. T. Ki.
Talen mellem folkene på Favrskov gods lød altid sådan: "Gud giv os hovning til vor dødsdag, så far vi noget godt smør og ost og brød." Hovfolkene fik altid den bedste mad med hjemmefra, og madmødrene pukkede på hinanden med at give dem den bedste madpose. Kristen Pedersen, Vivild.
Sognefogden og hans kone i Engelstrup de tarsk deres korn ved lys morgen og aften, og de havde mange børn, så konen havde ikke tid til at hjælpe ved det andre tider. En påskemorgen var der ingen ting i huset, hverken ost eller smør eller andet tilmad. De fik ollebrød til davre, til onden og til natter, for der var ikke andet i huset. Kristen Nielsen,...
da.etk.JAH_01_0_00131
Der fortælles, at de vander Guldhesten hver Morgen nede i Flødebølten ved Siden af Bjærget sådan kaldes et Vandhul, der er i en Fladning øst for Langøre. Den gamle Møller har set den Hest. Niels Hansen, Rørmosegård. Helnæs S., Båg H. P. Runge har vist mig Flødebøtten, den er øst for Vejen op ad Dreslette midt i Engen og ost for den lange Spids, der går...
Ved det norderste af vor Mark ligger en Høj, der kaldes Skjelhøj en. Min Bedstefader lod Hestene græsse tæt ved på Vejen, som går lige der forbi, og da fik han at se, at der lå en Ovnrage ved Højen, som var i Stykker. Han satte den pænt sammen igjen. Kort efter stod der et pænt Stykke Ost og Kage, han havde aldrig set så hvid Kage, og han spiste det....
