For at maren ikke skal ride ploven, bor der al tid holdes med hammelen vendt mod ost. k. Toxværd.
I Ilbjærg, en mil ost for Hjorring, boede der i gamle dage en drage, men da Hjorring efterhånden rejste sig, og der kom kirker i byen, så kunde dragen ikke mere bo i Ilbjærg for kirkeklokkerne. Den besluttede da at rejse, men inden den drog af sted, sagde den: eja, må jeg ikke i Ilbjærg være, så skal I mig aldrig af Sjørup sø drive.» Dermed floj den fra...
da.etk.DS_02_C_00136
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
I den tid, da Bindeballe og Daldover gjorde bove til Kjeldkjær, var der en mand nede i Dalen (Randbøldal), der hed Ib; han tilligemed alle de andre bovfolk sad en dag og spiste nieldmad. Da er der en gammel mand, som havde et stykke ost, han bed af til noget tort brød, men brødet var blevet noget tort for ham, tg så dyppede han det ned i åen. Da snappede...
Når man forste gang om foråret borer kukmanden fastende, vil man blive syg. Kiler: vil ens ost rådne, inden året går om. Postbud Pedersen, Fredericia.
I slættens tid havde de markskrin med dem i engen. Der var flæsk og polse i til brødet, ost og fisk, og bejlerne var fulde af gammelol. I en læjle er der to Luller, den ene til at drikke af, og den anden til at hælde øllet ned i. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Der boede en præst i Ingstrup for en del år siden, han var så slem mod staklerne, at der turde da ingen komme der, og kom de, så overskjældte ban dem, te det var forskrækkeligt. Så boede der en busmand tæt ved, han havde forpagtet præstens mølle der er nemlig mølle til præstegården og han hed Jens Sakarias, men præsten hed Secher. Så siger han til...
En lille halv Mil ost for Sommersted er der en Bro over Nips Å. som kaldes Slæævad. Særlig ved den sondre Side af Broen er en Hede. og når Lyngen bliver brændt af, sees gamle Agerfurer. Her skal have stået en By, som har haft samme Navn. Ikke ret langt derfra er et Vadested over en Bæk, som kaldes Snærpe. Der skal også have været nogle Beboelser, men nu...
På Ru mark, Skibet sogn, en halv fjerdingvej sydsydost for kobberfabrikken, har stået en egepæl rammet ned i jorden med tre store jærnringe om, og de siger, at der under den skal være én manet. Det er tæt derved, hvor de fandt dronning Gunild. I et stykke skov i Ødsted sogn, der kaldes Rugstedlund, står en lignende pæl med jærnringe om. Det er en snes år...
Skramgården i Strandby bar tidligere været en præstegård. Her boede en præst, som en dag lå oppe på sit hus og tækkede, da et par Holmboer (o: folk fra Hirtsholmene) kom til gården og spurgte ham, om præsten var hjemme. Ja han var, »for det er mig.« Så sagde de, at han var nok ikke fattigmands præst. »Jo,« svarede han, »jeg er både de fattiges og de...
Af Jynovne findes der ikke få i Himmelbjærg-egnen. På skolelodden ost for Ry er der således en meget stor En gammel kone fra Ry mener, at folk gik til alters der i gammel tid eller også ofrede. På jynovnene eller stedet, hvor de har været, brænder der tit lys om natten, hvilket har furledt mange til at kaste efter skjulte skatte der. Men de fleste Huder...
I kjæret vel en fjerdingvej nordvest for Fovlum præstegård lige ned for gården Sønderup ligger en hoj, som kaldes Kong Gyrrihoj, på hvilken den bekjendte Holger Danske siges at være fodt. Som drenge gravede vi i den og fandt mursten, så der må nok have stået en borg. Nede i engen er der nu to åer, den ny og den gamle å. I den gamle å ost for hojen lå der...
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Æ kjer te Lembe mell mæ big te gnn te gred, te de ree eg å hende fel, få di kand endt ed bree. M. Balle.
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Per Tammesen i Skelum går hvert år med stjernen. Endnu (1876) er det skik i Himmerlands sydostlige del, at fattige folk går med stjernen ved Hellig-tre-kougers dags tider. De furer en med billedark (tit fremstillende alt andet end gudelige emner) prydet ster papirsstjerne med sig. Denne stjerne er hul, og et lys tændt inden i den. Den kan drejes om en...
Den gamle smed fra Fårup i Sydsjælland var så stærk, at han i én hånd kunde bære sin ambolt rundt om sin smedje. Han var en gang til gilde, og da han var bleven gammel, var hans øjne noget svage. Så tog han fejl af noget fedt, der lå afskivet på en kop, og tog og gnavede af og til et stykke brød, for ban troode jo, det var flæsk. Så sagde de: Det er...
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker Hør du, som vi bede. og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
