Når man drømmer enten om ost, smør eller mælk, far man spektakler. F. l. tir.
De lever godt, de folk i Forballum. Der var en gang en Jyllandskarl, der sagde, at hvis han var konge, vilde han altid kjøre på et læs bo og æde pandekager. Men hvis ban ikke blev det, sagde han, vilde han være hest i Lringlum eller karl i Forhallum. 959 og 00. Kr. Knudsen, Hedegård, A. Olrik.
Man må ikke synge, medens brødet er i ovnen, så falder det fra. Velstrup, Haderslev amt. F. L. Gr.
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Ost for Lystrup siges: Kåg. it, vest for siges: Kåæg, et. Ole Hansen, Brå.
da.etk.JAT_06_0_01242
St. Stefansmorgen tog man gjærne hul på den bedste ost, man havde. Skallerup. Th. Nybo.
da.etk.JAH_04_0_00337
Kolbæk, Le sogn (ost for Viborg) skal komme til at løbe med blod, lige så stærkt, som den nu løber med vand. P. TJ.
da.etk.DS_02_G_00394
Ud for Nygårdene forer landevejen over Sandbakken, som imidlertid nu næsteu helt er afgravet. Ved denne lejlighed blev der fuudet et kvindeligt skelet. Dette satte man i forbindelse med, at en tilrejseude kvinde i begyndelsen af århundredet var forsvunden der på egnen. Hun var kommen dertil for at påse sin ret i anledning af, at et skib, der tilhørte en...
Den gjogen har gjækket, får intet held i det hverv til at gjore ost eller flydevalle. H. Hr.
Folk fortæller, at de har set et lys skride fra min faders gård i Lyne om ad Ostertoften. Nogen tid efter solgte min fader gården, forbeholdende sig blandt andet Ostertoften, hvor ban siden byggede og boede. M. Eskesen.
Jens Møller i Kjellerup og så en anden mand var i Kjøbenhavn. De kom ind et sted og vilde have noget at spise. Så forlangte de smørrebrød. Opvarteren spurgte: Vil De have med pålæg? Den anden mand hvisker til Jens: Hvad er det? Det er kjøbeost, svarer han. Ja, lad os så få det, og de fik nu både ost og kjød. Fru Møller, Kjellerup.
Når trækfuglene flyver mod ost, giver det stormvejr, flyver de mod vest, giver det smukt vejr.
En mand siger til hans tjenestedreng, da de var ved at æde deres meldmad: Vil du have mere ost, dreng? Ja, tak, siger han. Kan du ikke sige nej så højt, en kan høre det, og så lagde han osten væk. H. Ring, Struer.
da.etk.JAT_03_0_01841
Hvis en kvinde er fastende, den forste gang hun om foråret horer gjogen, da er hun gjækket og kan ikke i det år lave god ost, N. Kr. Pedersen, Gr., Anton N.
Sildens svømmeblære kaldes i Ost Jylland sildestræng, i Vestjylland æ suend.
da.etk.JAT_01_0_01373
Stafensmorgen skulde man spise davre ved lys, efter at morgenarbejdet var gjort, og ved den lejlighed skulde der lægges en hel ost på bordet, altså en, der ikke for var skaren af. Den kaldtes stafensost. Mors. E. T. K.
En kone i Søby kom en skefuld æddike i hendes veld mælk, og så kaldte hun det venndkandæZ. Reven ost kaldes flywwkalopper. Pæbøl.
Hvert år skal bonderne levere noget, de kalder smørbor, det er en mark smør af hver ko, og så en ost, de kalder æ børost, fra hver gard. I kirkemuren er der et rundt hul, og af det kan man se, hvor stor den ost skal være. Kjøbenhoved.
Mens Jørgen Kristians bedstemoder i Nabe var ung og gik til hove, da gik hun med ost og brød, det så jo ikke så ringe ud som ene brød, men hun satte blot osten til munden og bed ikke af det, skjød det foran munden hen ad meldmaden, tog det med sig hjem igjen og kom anden dagen til hove med den samme ost på en ny meldmad. Sådan gik hun med det i mange...