For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
Tag en levendes bi, pakke den vel omkring med smør og giv en ti spe ind levendes, så kaster hun sine hvalpe. H. P. Nestved.
Rad for unge træer, som star i haver, hvis rod orme fordærve. Tag en halv flogen ræv, der huden er afflaen, og grav ned i haven, hvilken hjælper probatum. 11. I'. Nestved.
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
Urter skal opskjæres imellem Marie Magdalene og Maria fndselsdag. da haver roden sin styrke og kraft. H. P. Nestved.
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
At fordrive orm af ha!. Tag en Bønéag morgen tidlig, før solen Står up. en le og hvæs den over kålen to eller tre steder blandt kålen og sla sa over kålen med samme le, det vil gavne og fordriver ormene.
I Sanddalsbjærg har været en Lindorm, der rugede over en Skat. En Mand gravede efter den for at få Hold i den. Da han havde gravet noget, stak Ormen Hovedet op og sagde: om den kunde ikke få Ro at være der, så vidste den nok, hvor den kunde få Ro. Så rejste han over på Gjøl med hans Skat, der havde han en Stenstue i Gjolbjærg. Se, der er han endnu....
En Karl skulde ud tidlig om Morgenen for at ordre til Hovarbejde. Han var fra Ulstrup, og de gjorde Hove til Boller. Som han nu går over Bjergelide Banke, da kommer der en stor Kongeorm frem fra en stor Stendynge, og den havde en stor Manke, standsede ham og spurgte, hvor han skulde hen. Så fortalte han, at han var udsendt fra Manden på Boller. Så sagde...
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Der lå en lindorm ved Lindum kirke, og dens hoved og hale lå udenfor kirkedoren. Så fedede de en tyr i syv år, og den fik alt det mælk, den vilde drikke. Der var så mange karle om at trække den hen til ormen. L.Nielsen, Vinkel.
En Mand gik ude ved Limfjorden, hvor der var et Dige. Der traf han på en Vældt Hugorme, og blandt dem var en hvid. Den slog sig i et Hjul, og Manden blev ræd og løb skyndsomt op til hans Hus, hvor han slog Døren i efter sig. Ormen slog et Baes mod Døren, og så vendte den sig mod Bindehunden og bed den, så den strags døde. Hans Fladbirk, Søheden.
Der havde lagt sig en Orm omkring Ydby Kirke. Den vogsede stærkt, og der blev sagt, at hvis den kunde blive så stor, at den kunde lægge sig helt om Kirken og få Halen i Munden, så odelagde den Kirken. Så blev der hørt om Råd til at få den 'ødelagt, og der blev da rådet dem at opføde en Tyrkalv, der skulde gå løs på Ormen. Da den var født op, tog en Mand...
En Mand, der hed Just, stod og grov Overtørv her ude ved Røgild Krat. Da han så graver ind under en stor Egebusk, kommer han til en Vældt Hugorme. Dem skytter han ikke om og render til Side, men vil dog have nogle flere frem og pirrer atter ved. Da kommer der én, som er hvid, og den gav sig efter ham. Han var en stor, kraftig Mand, men løb dog nu ned...
En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
I Nørre-Nissum Kirkebakke ligger en Lindorm, der stadig vogser. Når den bliver så stor, at den kan nå om Kirken og sætte Halen i Munden, rejser den sig for at vælte den. I de samme Dage fødes en Tyrkalv, som bliver opfødt med nymalket Mælk i syv År, og den skal så gå imod Ormen. Lærer Andersen, Vorbasse.
