Når man er slem til at svede om hænderne, skal man tage en skruptusse og holde i hånden, til den døer. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02012
Der var en pige i Frederits, der led meget af slag, og da en forbryderske fra Skjærbæk mellen Kolding og Frederits, der kavde forgivet sin mand i rottekrud, blev henrettet, fik hun lov til at drikke en slurk af hendes blod. Jørg. H.
Lige overfor sygehuset i Æm^sfed boede Anne Margrete, hun kurerede mig for modersyge ved at sno en fingertyk tråd af blår om livet på mig under brysterne, »og der skal den ligge,^ til den går af selv, før er du ikke af med sygen.« Jeg kom, måtte af klæderne og blev målt. Som vi stod der, bankede én på døren, men A. M. tav og fortsatte tavs og lod dem...
Liglus (pletter i huden) sættes bort ved at stryge dem på et lig. Ligtorne sættes bort på samme måde. Jørg. H.
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Hikke. Man siger tre gange : »Hikke, fikke, mikke ! giv mig sød mælk at drikke.« Jørg. H.
Gulsot helbredes ved efter solnedgang at gå hjemme fra op på kirkegården, stiltiende skrabe mos af en af de nordre sten på kirken og så atter stiltiende gå hjem. Derpå koges mosset i nymalket, usiet mælk og drikkes. Det hjælper straks. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01912
Når én har haft feberen tre gange, skal han dagen før den fjerde sætte et råt æg i et glas rødvin, der tilbindes med et papir. Når den fjerde tur mælder sig, drikkes vinen, og ægget begraves, begge dele stiltiende og før solens opgang eller efter dens nedgang. Middelet slår aldrig fejl. Jørg. H.
Har man fået skarn ved en finger, skal manblotgåned på en eng og putte den i jorden og holde den lidt der, så skal den nok komme sig. Jørg. H.
Får man buldne fingre, fanger man en gammel tusse, stikker et hul igjennem den, sætter den på den dårlige finger og går med den en dags tid, mens tussen er levende. Man kan i det sted også tage en gråspurv og anvende på samme måde. Jørg. H.
Buldne fingre helbredes, når man klemmer materien af på et stykke flæskesvær og hænger det op i et træ. Når skaderne har taget sværet, kommer fingrene sig. Jørg. H.
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
Bylder sættes bort, når man klemmer dem, til blodet springer, og derpå tre gange stryger dette af på væggen. Jørg. H.
Mod bylder. Man tager stiltiende et fingerbøl, går ud i skorstenen med det og drejer det tre gange omkring bylden. Derpå spytter man ligeledes tre gange ind i skorstenen, og bylden falder da væk. Jørg. H.
For bylder skal man stiltiende trykke dem med tre samlede fingre og derpå med de samme fingre afsætte et lignende tryk op i en skorsten. Jørg. H.
Har man slemme bylder, man ikke kan blive af med, tager man en kniv og lægger den op på alteret under alterdugen og lader den ligge tre højtidsdage over. Skjærer man derpå et kors i bylderne, falder de straks hen, men falder kniven på gulvet, har den mistet sin kraft. Jørg. H.
Nodbylder. Man tager en hesselkjæp, skjærer en skure for hver byld eller vorte og lader dem efterhånds hver for sig bløde ned i sin skure. Derpå kaster man den bag over sithovedog sætter med det samme i løb, ti hører man kjæppen falde, hjælper det ikke. Jørg. H.
Mod skjæver er det godt at blive puttet gjennem et træ, der nede ved roden spalter sig, men vokser sammen lidt køjere oppe, sådan at der danner sig en åbning i stammen. Det skeer tre gange, og hver gang bedes fadervor. Jørg. H.
Der boede en from gudfrygtig munk i Snæverris skov ved Birkendegård, som havde taget et lille pigebarn til sig og givet det et lille lam til legekammerat, og de var da altid hos hinanden. Så hændtes det, at tre mænd, der led af en meget slem sygdom, kom til munken for at blive helbredede. "Ja, jeg kan nok helbrede jer, men det vil koste et offer af én,...
Skrås overfor Kristianshøj på den anden side af Dybdal ligger en kjæmpehøj, der kaldes Mettes høj. En pige ved navn Mette tjente der et sted i nærheden af højen, dengang jorden endnu hørte under Nebbegård. Hun fødte et barn i dølgsmål og lagde det i sin dragkisteskuffe. Derpå gik hun ud på herredsvejen efter Høl for at komme til Frederits. Imidlertid var...
