I Sanddalsbjærg har været en Lindorm, der rugede over en Skat. En Mand gravede efter den for at få Hold i den. Da han havde gravet noget, stak Ormen Hovedet op og sagde: om den kunde ikke få Ro at være der, så vidste den nok, hvor den kunde få Ro. Så rejste han over på Gjøl med hans Skat, der havde han en Stenstue i Gjolbjærg. Se, der er han endnu....
En Karl skulde ud tidlig om Morgenen for at ordre til Hovarbejde. Han var fra Ulstrup, og de gjorde Hove til Boller. Som han nu går over Bjergelide Banke, da kommer der en stor Kongeorm frem fra en stor Stendynge, og den havde en stor Manke, standsede ham og spurgte, hvor han skulde hen. Så fortalte han, at han var udsendt fra Manden på Boller. Så sagde...
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Der lå en lindorm ved Lindum kirke, og dens hoved og hale lå udenfor kirkedoren. Så fedede de en tyr i syv år, og den fik alt det mælk, den vilde drikke. Der var så mange karle om at trække den hen til ormen. L.Nielsen, Vinkel.
En Mand gik ude ved Limfjorden, hvor der var et Dige. Der traf han på en Vældt Hugorme, og blandt dem var en hvid. Den slog sig i et Hjul, og Manden blev ræd og løb skyndsomt op til hans Hus, hvor han slog Døren i efter sig. Ormen slog et Baes mod Døren, og så vendte den sig mod Bindehunden og bed den, så den strags døde. Hans Fladbirk, Søheden.
Der havde lagt sig en Orm omkring Ydby Kirke. Den vogsede stærkt, og der blev sagt, at hvis den kunde blive så stor, at den kunde lægge sig helt om Kirken og få Halen i Munden, så odelagde den Kirken. Så blev der hørt om Råd til at få den 'ødelagt, og der blev da rådet dem at opføde en Tyrkalv, der skulde gå løs på Ormen. Da den var født op, tog en Mand...
En Mand, der hed Just, stod og grov Overtørv her ude ved Røgild Krat. Da han så graver ind under en stor Egebusk, kommer han til en Vældt Hugorme. Dem skytter han ikke om og render til Side, men vil dog have nogle flere frem og pirrer atter ved. Da kommer der én, som er hvid, og den gav sig efter ham. Han var en stor, kraftig Mand, men løb dog nu ned...
En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
I Nørre-Nissum Kirkebakke ligger en Lindorm, der stadig vogser. Når den bliver så stor, at den kan nå om Kirken og sætte Halen i Munden, rejser den sig for at vælte den. I de samme Dage fødes en Tyrkalv, som bliver opfødt med nymalket Mælk i syv År, og den skal så gå imod Ormen. Lærer Andersen, Vorbasse.
Spiret på Holstebro tinghus forestiller en ridder, som dræber en lindorm. Denne lindorm lå om Holstebro kirke og ødelagde mange mennesker, indtil en ridder kom og dræbte den, og det er derfor, han og ormen er afbildet på tinghuset. Niels Knudsen, Tvis, ved Kr. Ostergård.
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
Når hønsene flagrer mod vinduerne, skal de snart tages til et begravelsesgilde. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01633
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når emmerne (flammerne?) i ovnen er blå, tror man, at der snart vil komme lig. j. L. K.
da.etk.JAT_03_0_01598
Når to på én gang tager i en dør, én fra hver side, skal man snart spørge lig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01589
Går der rust i tojet, vil der snart én dø i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01582
Når folk syner deres hænder, skal man spørge om lig i huset. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01572
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
