I Sanddalsbjærg har været en Lindorm, der rugede over en Skat. En Mand gravede efter den for at få Hold i den. Da han havde gravet noget, stak Ormen Hovedet op og sagde: om den kunde ikke få Ro at være der, så vidste den nok, hvor den kunde få Ro. Så rejste han over på Gjøl med hans Skat, der havde han en Stenstue i Gjolbjærg. Se, der er han endnu....
En Karl skulde ud tidlig om Morgenen for at ordre til Hovarbejde. Han var fra Ulstrup, og de gjorde Hove til Boller. Som han nu går over Bjergelide Banke, da kommer der en stor Kongeorm frem fra en stor Stendynge, og den havde en stor Manke, standsede ham og spurgte, hvor han skulde hen. Så fortalte han, at han var udsendt fra Manden på Boller. Så sagde...
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
Der lå en lindorm ved Lindum kirke, og dens hoved og hale lå udenfor kirkedoren. Så fedede de en tyr i syv år, og den fik alt det mælk, den vilde drikke. Der var så mange karle om at trække den hen til ormen. L.Nielsen, Vinkel.
En Mand gik ude ved Limfjorden, hvor der var et Dige. Der traf han på en Vældt Hugorme, og blandt dem var en hvid. Den slog sig i et Hjul, og Manden blev ræd og løb skyndsomt op til hans Hus, hvor han slog Døren i efter sig. Ormen slog et Baes mod Døren, og så vendte den sig mod Bindehunden og bed den, så den strags døde. Hans Fladbirk, Søheden.
Der havde lagt sig en Orm omkring Ydby Kirke. Den vogsede stærkt, og der blev sagt, at hvis den kunde blive så stor, at den kunde lægge sig helt om Kirken og få Halen i Munden, så odelagde den Kirken. Så blev der hørt om Råd til at få den 'ødelagt, og der blev da rådet dem at opføde en Tyrkalv, der skulde gå løs på Ormen. Da den var født op, tog en Mand...
En Mand, der hed Just, stod og grov Overtørv her ude ved Røgild Krat. Da han så graver ind under en stor Egebusk, kommer han til en Vældt Hugorme. Dem skytter han ikke om og render til Side, men vil dog have nogle flere frem og pirrer atter ved. Da kommer der én, som er hvid, og den gav sig efter ham. Han var en stor, kraftig Mand, men løb dog nu ned...
En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
Der lå en Lindorm omkring en Kirke, som hed Fips Kirke. Der lå den i tre År, men så var der én i Sognet, der lærte dem, at de skulde føde en Tyrkalv op, som kunde dræbe Lindormen, for ingen kunde jo komme i Kirken for den. Den blev født op i tre År, og så var nu Ormen 6 År gammel. Da var den så stor, at der restede blot en halv Alen, så kunde den have...
I Nørre-Nissum Kirkebakke ligger en Lindorm, der stadig vogser. Når den bliver så stor, at den kan nå om Kirken og sætte Halen i Munden, rejser den sig for at vælte den. I de samme Dage fødes en Tyrkalv, som bliver opfødt med nymalket Mælk i syv År, og den skal så gå imod Ormen. Lærer Andersen, Vorbasse.
Spiret på Holstebro tinghus forestiller en ridder, som dræber en lindorm. Denne lindorm lå om Holstebro kirke og ødelagde mange mennesker, indtil en ridder kom og dræbte den, og det er derfor, han og ormen er afbildet på tinghuset. Niels Knudsen, Tvis, ved Kr. Ostergård.
De yler, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. En oeel kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de går i haren. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: A, han slåe sæ wal i...
En mand så en flok gjæs i hans kom. Nå, dot er jer, I tyve! sagde han. Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
