123 datasets found
Danish Keywords: orm Place of Narration: Hellested
At fordrive orm af ha!. Tag en Bønéag morgen tidlig, før solen Står up. en le og hvæs den over kålen to eller tre steder blandt kålen og sla sa over kålen med samme le, det vil gavne og fordriver ormene.
da.etk.JAT_01_0_00196
Rad for unge træer, som star i haver, hvis rod orme fordærve. Tag en halv flogen ræv, der huden er afflaen, og grav ned i haven, hvilken hjælper probatum. 11. I'. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00228
For et godt nemme. Stod tøire persillerod der små, mænge dem med vin og drik deraf, jnvat. At “de teriagels aften og morgen, juvat memoriam, sed his ita posetis neque spretis timor dei studium et oratio præstant (O: men nar dette bliver således lagt og ikke ringeagtet, så ydes os frugt.) H. P. Nestved.
da.etk.JAT_06_0_01120
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
da.etk.JAT_01_0_01187
Tag en levendes bi, pakke den vel omkring med smør og giv en ti spe ind levendes, så kaster hun sine hvalpe. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_01108
Slå eng af i nyet, så bliver den tyk. H. I\ Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00243
Jernurt og tordenskræppe strø dom i huset, som folk skal være lystige udi. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00211
Urter skal opskjæres imellem Marie Magdalene og Maria fndselsdag. da haver roden sin styrke og kraft. H. P. Nestved.
da.etk.JAT_01_0_00199
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
da.etk.JAT_01_0_00197
En skal have sine klæder hængt ud Kristi himmelfarts dag, så går der ikke bog i det, og de bliver ikke mulle. Mors. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00305
På Peders dag vender ormene sig og går op i steden for ned. L. E. L.
da.etk.JAT_01_0_00659
At, sole klæder på Kristi himmelfarts dag er godt for mol. Kommer der dug på linned st, Hans nat, skal det blive jordslået, C. Schade.
da.etk.JAT_03_0_00304
Ravnenngernes gjodning bliver til orm, som uugerne lever af, indtil moderen kjendes ved dem.
da.etk.JAT_01_0_01473
Hans Thomassen i Søvind forstår at læse over børn for orm. II. Br.
da.etk.DS_07_0_01681
Nftr en persons klæder skjærcs af mus eller ædes af orm, tyder det på død. A. L., M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01584
Man må aldrig lade sine gulerødder stå uopgravede længere end til Mikkelsdag, for ellers går der orm i dem. E. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00202
Der må ej makkes, mens man planter kal. ellers galder orm i dem. Pigerne stedes aldrig til at sætte hvidkalsplanter. ti man tror. at disses hoveder da vil revne. \ |jr
da.etk.JAT_01_0_00195
Når man hænger tøj ud på Kristi himmelfarts dag, bliver det fri for orm i årets løb. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAH_04_0_00458
Lindholm har sit Navn af en Lindorm, der en Gang skal være kommen fra en Høj, som ligger på Ydby Kirkegård, og den Orm var så lang, te den kunde nå runden om Overholmen. I den Hede, der har været østlig i Boddum og kaldes Østerhede, der er en Hoj, som kaldes Lindserhøj. Kristen Thomsen, Boddum.
da.etk.DSnr_02_E_00007
På Vejlø Kalv skal i gammel Tid have opholdt sig en Lindorm, men jeg véd ellers ikke videre om den. Lorents Nielsen, Martofte.
da.etk.DSnr_02_E_00003