Når hestene bliver bremsegale og ofte gnider næsen stærkt på nabohesteu eller andre gjenstande, antager man, at do bar orm i næsen og derfor vil klo denne.
En kone her i byen fortalte mig en gang i fuld tro, at de mennesker, som ikke kan lade være at stjæle, kar en orm i håndleddet. Der var en gang et menneske, som var så bedrøvet over at have denne lidenskab, og så lod han ormen skjære ud. Da den så lå på gulvet, greb den begjærlig efter alt, hvad derkom i nærheden af den. Katrine Glud.
En karl fra Tåning, der tjente her, han kunde binde hver orm og tage den i hans hånd. De blev ved at komme, indtil endelig også kongen kom. Han havde både hale og manke. Når han var kommen, skulde karlen jo til at løse dem igjen, for så var hele familien kommen, og så skulde han passe på, at de ikke kom til at gjøre ham fortræd, når han løste dem. Ane...
En pige var ude at samle bær, og da så hun en orm lige så tyk som en arm, og med en manke langs hen ad ryggen. Ry.
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Majnnineds katte trækker tøj (snoge og orme) til huse. Håret er askavad (afslidt) om balsen på dem, for der har snoge og orme snoet dem om,'når kattone har båret dem hjem.
For Nak-Orm. Spiger-olje, Salt-olje, Skedevand, Terpentinolje at smøre med. Kristen-Jord at pålægge, vaske med Urin. P. Hansen, Kolding.
To gamle alsiske Ægtefolks Aftenbøn fra ældgammel Tid. Knikkel, Knukkel, sover du? Nej, såmænd sover jeg ikke. Fri os fra den hvasse Orm, fra den djævelske Død. Jeg gik mig lidt bedre frem, der mødte jeg en gammel Mand, St.-Johannes hedte han, han mig Vejen viste til Paradis. Amen. Als. H. Bech.
Der er jo mange Hugorme i Vildmosen. To Karle, der var ude at grave Tørv, slog Væddesmål om, at den ene skulde slå Kreds om sig, og så skulde han hente alle de Hugorme, der var. Så begyndte Ormene at komme, og der blev et Dige af Orme omkring Karlen, så den anden kunde ikke se ham. »Kommer der nu flere?« siger han der inde i Kredsen. »Ja, nu kommer de...
Der havde lagt sig en Orm omkring Ydby Kirke. Den vogsede stærkt, og der blev sagt, at hvis den kunde blive så stor, at den kunde lægge sig helt om Kirken og få Halen i Munden, så odelagde den Kirken. Så blev der hørt om Råd til at få den 'ødelagt, og der blev da rådet dem at opføde en Tyrkalv, der skulde gå løs på Ormen. Da den var født op, tog en Mand...
Når køerne bisser, søger de som behjeudt efter steder, hvor der er vand, eg bliver da rolige. Man siger, at når de kommer i vand over de små klove, bisser de ikke længere, og man tror, at de bisser, fordi der er orm i klovene, og at den klø ogkildren, som fremkommer af ormene, dæmpes, når klovene kommer under vand. P. Jensen.
Povl i Mumgård har en lille hvid orm med et rødt hoved, som han kalder sin spiritus. Når han skal ud at prange, sætter han den for øret, og den siger ham besked om, hvorledes han skal gjøre de fordelagtigste handeler. Flere bønder har sådanne spiritusser, ved hjælp åf hvilke de kan høre ved Ry å, hvad der siges i Havgård. Nik. Chr.
Jowwen kan ikke blæse gieunem en uldhose, men kan blæse gjennem en kirkemur. Der var nogle, der en gang viste mig en joww, det var kun en bitte orm. Når de kunde komme til bart, så spyttede de sådan gift, at der var ingen redning. E. T. K.
Der var et sted, hvor der var så meget utoj, orme og skidt, de gjærne vilde have fordrevet. Så kommer der én, der vilde fordrive det .... Ormene kom også, men så kunde han hore lindormen suse. Så siger han: Nu havde de narret ham godt, nu var der ingen redning for ham, hvis han ikke kunde komme i kirken. Han lob nok efter at nå kirken, men lindormen...
Der var en jomfru, hendes fader havde fundet en nød i en skov, og så tog han den med hjem og gav datteren den. Der var en orm i den, og den opelskede hun og havde i en æske så længe, til den blev til en lindorm. Hun kunde ikke siden blive den kvit; men så blev der rådet heude, at hun skulde rejse over til en o med den, hvor der ingen hoje var. Så sogte...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
