Der er en bakke véd Jebjærg, der kaldes Lindkjcersbakke, og der var mange slanger og orme derpå, der iblandt én, de kaldte lindormen. Den kunde de ikke få fordreven. Så hitter de på at sætte ild på bakken med både skov og lyng, og manden, der stak ild på, han red runden om og gjorde det. Men han måtte ride så forfærdelig, for ormen havde nær taget ham....
På Tjornelunde mark lå en sten med et mærke, som om en vældig orm kunde have slået i den med sin hale. En pige havde opfødt en orm med sød mælk, da de gik på fælleden at malke. Men til sidst blev den så stor og voldsom en lindorm, at den blev en frygtlig plage for byen . . . Tyr i kamp med den } og da slog ormen mærket i stenen. Jorgen Pedersen.
På Hans Mortensens lod på Lango i klinten ved den søndre side ud imod ostre hoved har fordum en lindorm haft sit ophold. Medens han var der, kunde de ej komme der nær ved at ploje formedelst hans skrig, men ved at skyde en del sten der omkring jog de ham bort. Han tog da sin kås ned forbi Kalvehave færgegård med en forfærdelig brusen i vandet, og siden...
Her på øen (Moen) findes så mange slags orme oc sådanne, at der næsten intet steds i riget findes enten flere eller sjældnere. Der kryber herfra ikke blot snoge og små i-langer, men også store. Jeg har selv for to år siden set en grå eller askefarvet, to alen lang, med en stor manke. Og sidste forår så bonderne i Hune sø et slangehoved eller hovedskal af...
Her nede lidt norden og osten for Torstedlund er en lavning, de kalder Sbrvad. Der kommer Lavst Gammelholm gående en dag, og da ser han den forfærdeligste lindorm foran sig på vejen; der var et dige ved hver sin side af den vej, og ormen kunde nå fra det ene dige til det andet. Nu havde han hørt, at der var spået af, at der skulde komme en lindorm op i...
Jens Simon Hansen Thomsen, der boede nede ved Vinding Land, havde en Datter, der led af Blegsot. Så vilde han kjøre med hende hen til æ Grundet-Kone for at få Råd derfor. De havde en Nabo, der hed Bærtel Hansen, og han havde en lille Datter, der led så forfærdelig meget af de små Orm. Han sagde så, om hun ikke kunde komme med, og det fik hun Lov til. Da...
En Gang da min Fader kom ned til Kristen Spillemand, da siger han til ham: »Det er da en Satans Rend af dig. Nu kan du blive her nede i 3 Dage, så skal a lære dig at trolde.« Ja, det kunde min Fader godt, og så blev han der også. Da han så skulde til at hjem, gav Kræn Spillemand ham nogle små Tutter med; som han skulde putte ned i Agerenderne på deres...
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev...
I Shanderup, Gjern sogn, boede en gang en kone, som kunde hekse. Hun havde kun én søn, og han lærte nogle slemme kunster af sin moder. Da han kom ud at tjene for karl, havde han om aftenen stor morskab af at give sig til at pibe, ti da kom der en masse rotter op af deres huller, og de lob rundt om i stuen, så kvindfolkene forskrækkede lob ud. I marken...
En gammel kone fortæller, at der gives folk. der kan binde og løse hugorme, det kunde hendes egen fader, men hun kan ikke, i det mindste ikke binde dem, men vel nok løse dem, hvis de var bundne, det skal der ikke mange ord til. Når de er bundne, kan man tage dem og gjøre ved dem, hvad man vil, de bider ikke, for de kau ikke, før det løsende ord er...
I egnen tæt ved Grenå boede der en mand, som hed Peder Sjællænder. Han træffer en dag en hjordedreng, som gik med en hesselkjæp i hånden, og så siger han, det gjor Peder Sjællænder : «Hvor har du skåret den kjæp, min dreng ?> Så fortalte drengen, at han havde skåret den derhenne i en skov, som lå ikke så langt derfra. Peder bad nu drengen om at følge...
En mand i Silkeborg-egnen fandt en gang en hugormekonge. Det var en forskrækkelig stor orm med manke som en hest. Han slog den nu ihjel og tog den hjem og kogte fedtet af den. Det fedt kom han i en skål og satte ind i et skab, for han vidste nok, at den første, som spiste af det, blev så grantsynet, at han kunde se meget, som andre folk ikke kunde se....
Der har for været adskillige kloge mænd i live, som har kunnet binde orme og slige ting. Således var der en gang en dyrlæge i Lindemark, som havde fundet en snog. På vejen hjemad var han inde hos en anden mand og spurgte, om han måtte slibe sin økse på hans slibesten. Snogen gjemte han med den ene hånd bag ved sig, men drengene så den alligevel og blev...
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
Når en grav tilkastes, og man klapper den sidst med en skovl, skal en kvinde i laget forst do. En spade, så en mand. L. Fr., S. Hansen.
Når et barn græder under dets dåbshandling, vil det komme til at synge godt. Eller: i kirken, når det skal døbes. P. V. Jensen, Stige (også 875), J. B Lars Fred.
da.etk.JAT_03_0_00876
Når man skuer hænder, da spørger man fa^stefolk (bryllup). L. Fr., B, II. S. Utroskab og JriigtsommeligJied.
da.etk.JAT_03_0_00669
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
