I Kappendrup gyde, omtrent lige for Rolf~sted kirke, gik i gamle dage en gjenganger i et føls skikkelse, og mange, som kom kjørende der på vejen, kunde ikke komme forbi Ktedet. Så en aften kom præsten i Rolfsted kjørende, og da de nåede stedet, blev hestene stående; da sagde præsten til sin kusk: «Hold stille og lad fare, hvad der skal fare!» Efter kort...
da.etk.DS_02_H_00153
En garnrnel kone på Ryslinge mark så en aften kirkelammet komme til det hus, hvor hun opholdt sig. Der i huset var en syg dreng, og han døde straks efter. Da drengens moder en del år efter døde, kom hun den nat, hun døde, idelig med det sporgsmål til dem, der var om hende: «Har I ikke set kirkelammet endnu ?> Når de sagde nej og spurgte: «Mener du,...
En kone i Vormark stod en dag i mørkningen og lagde hænderne på indgangsdøren, en af de gammeldags halvdore. Da kom kirkelammet gående op ad gården, og det blev stående lige ved konen, så hun ret kunde se, hvordan det så ud. Det var så langmundet og sidbuget og havde sådan lang hvid, fin uld. Da det gik ud af porten, gav den et stort slag. Nogle dage...
da.etk.DS_02_H_00075
I Pederstrup, Sonder-Hqjrup sogn, boede der e n uand, som hed Povl Jorgen. En aften, da han og hans lille sin havde været ude at fodre hestene til nat, kom der et Ian til dem ude i gården, det gik lige tæt forbi sonnen, men skibbede sig ind på Povl Jorgen. Da han så kom ind i stien, satte han sig ned og sagde ikke et ord. Hans kone spirgte ham, om han...
I Gamborg er der et kirkelam, og i den forrige degns tid hændte det en aften i mørkningen, at manden i et over for skolen liggende hus så kirkelammet trippe på degammet som dødsvarsel. 359 nens trappe, og hans kone stod lige inden for. Da sagde husmanden til sin kone: «Mon ikke degne-madammen bliver bange, da kirkelammet vender lige uden for?» Men hun så...
I Kirkeby ved Svendborg er der et kirkelam. Ea aften kom en tigger ind til en gårdmand og bad om at ligge der om natten, hvad han også fik lov til, og straks sagde han til folkene i gården: «1 har glemt at lukke et af eders lam ind, det går ude i gården!* Folkene gik da ud at se efter lammet, men der var intet, den gang de kom ud. Men om natten døde...
I Ronninge på Fyen er der et kirkelam. I en af gårdene der i byen var for mange år siden konen syg, og Naboens datter så da, at der stod et lam uden for porten til den gård, hvor konen var syg; hun vilde da gjenne lammet bort fra porten, men så gik det igjennem en sprække på den ind i gården og siden ind i stuen. Da hun kom hjem, fortalte hun sin moder...
I gamle dage gik der hver juleaften på Kværndrup gade en gron dreng, og en tid efter at drengen havde gået der, kom kirkelammet på gaden. Alle folk måtte holde sig inde juleaften og ikke komme på gaden, for modte de den gronne dreng eller kirkelammet, gik de fra forstanden. Alle porte og dore måtte lukkes godt i, ti kom enten den gronne dreng eller...
I én af kirkerne i Odense var der for mange år siden en morgen tidlig froprædiken, og en kone fra byen gik da i kirke. Men da hun kom ind, så hun, at alle de, der var i kirke, var helt hvidklædte, og nu erfarede hun, at det var de døde, der var stået op af gravene. Da blev konen angst; men én af de døde, der havde kjendt konen i levende live, kom hen og...
Er ojenhårene groet sammen over næsen på en mand, er det en varulv. Lars Frederiksen.
Margrete Vævers i Flødstrup har fortalt, at på Langeland var et sted en lille dreng, som lå ved dortærskelen af sin faders hus. Da kom der en snog hen til ham. Drengen havde en hesselkjæp i hånden, med hvilken han krattede snogen på ryggen, og det holdt den meget af. I nogen tid kom snogen således en gang om dagen hen til den lille dreng, og han klattede...
da.etk.DS_02_E_00141
En bonde i Ryslinge gik en gang i gamle dage og tottede hø, og da han så en hvirvelvind, sagde han til den: «Kom og hjælp os at totte!» Hvirvelvinden kom og tog hans hat, så han fik den aldrig mere. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_02_C_00148
Man kan høre helhundene, når kong Valdemar jager i luften. L. Fr.
da.etk.DS_02_C_00047
Der var en nisse i en gård i Bårlng. I Ole Madsens tid slæbte den bort f r a gården, og i Simon Jorgensens tid slæbte den alt godt t i 1 gården. L. F.
Den gang, da nisser og troldtoj opholdt sig her i landet, tog de deres føde på bondens kornager, men til sidst lærte man råd her imod. Når man nemlig såede, lod man sædekornet falde sådan, at det dannede et kors, og fra den tid har de ikke kunnet få noget til føden og er da forsvundne.
En gammel kone, som var født i Olstcd på Fyen, fortalte for sin datter, at da hun var barn, så hendes moder eliefolk, aldeles hule i ryggen, og da bornene bad moderen om lov til også at få dem at se, krob de op på en groftevold og så eliefolkene dandse i eliekrattet der inden for. Fortalt af konens datter, smed Rasmus Kristensens enke på Lørup mark. Lars...
Jævne Gine so ligger to høje, Glue høj og Tue høj. I hver af dem boede forhen troldfolk. Glue høj er bevokset med kratskov. Nu var det en gang, at den gamle Jens Henriksen i Sodinge gik op på Glue høj at hugge nogle skinnekjæppe, for han var soldsætter. Men så snart han havde begyndt at hugge, kom trolden ud af Glue høj og råbte hen efter Tue høj:...
I et hus på Måreskov, Herrested sogn på Fy en, havde man i gamle dage et vanført barn, en vanskabning, som var meget lille af vækst, men havde et uforholdsmæssigt stort hoved. Det var en dreng. Både faderen og moderen troede, det var en skifting, som ellefolkene havde forbyttet dem. For at formå disse til at bringe dem deres eget barn og hente...
Imellem Okscndriip og Tanges molle ligger en høj, i hvilken boede bjærgfolk. En gang rovede de en pige. Men da hun havde været hos dem en tidlang, var ae en dag bleven så trængende for nogle gryn, de sendte så pigen ud at stjæle nogle. Hun gik da hjem til sine forældre, for der vidste hun bedst besked om, hvor grynene var at finde, og tog da nogle i sit...
