En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
Lars Pallesen hed en meget kunstfærdig tommermand; det er vel 100 år siden han levede. Han nyttede Lundergåids mølle og lade i Jetsmark til det sted, hvor de nu står. Som han nu var i færd med dette arbejde, kom manden fra Skjældgården hen til ham. Jens Skjæld vilde gjærne stå og se på arbejdet, fer så mente han. at han gjærne kunde lære Lars Pallesen...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
Kjære moder, vi to kan ikke komme i trætte. Trætte, hvad er det? Kjære. bid mig ej. ^>Yil du bide mig. sà skal min kjæp bide dig. Nik. Chr.
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
i N ørhalne i et lille sted boede en løjtnant, som komanderede folkene, når de exercerede ved kirkerne. Samme løjtnant lod udarbejde to hjortekoveder og halse, som er til stede den dag i dag. Det blev arvet af en husholderske, som gik ved samme løjtnant, og hun var farmoder til Kristen Snedker i Nørhalne. Nik. Chr.
da.etk.JAH_05_0_00242
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Hellig-3-kongers aften plejede der at komme et par karle med den såkaldte morgenstjærne, der var forfærdiget i form af en stjærne af papir med billeder, der fremstillede Maria med barnet og de hellig-3kongers tilbedelse. Karlene var klædte i hvide skjorter. Inden i stjærnen var tændt lys. Den blev nu drejet rundt, medens karlene sang stjærnevisen. N....
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
Sønden fjorden bliver der holdt et gilde dagen før jordefærden. Kun kvinder bliver indbudne hertil, og de forsamles, når den døde lægges i kisten. Dette gilde kaldes kistelæg. Nik. Christensen.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Hver St.-Hans alten må der tændes vågeild, og det er et smukt syn at se disse vageilde strække sig så langt, som øjet når. Mænd. kvinder og bom lejrer sig om ilden, sorte skikkelser rager i den med lange rafter, så den gnistrer til alle sider, maleriske grupper danner sig, og man fortæller hinanden æmter og spøgelsehistorier, til ilden slukkes. Nik....
En mand var 3 gange gift. Den første kone knyttede al ting sammen, den anden rimpede, men den tredje bestilte ingen ting. Da sagde manden: "Gud glæde Knyttesjæl og Rimpesjæl, men Fanden fare i den, der inte gotte gjorde." N. Ckr.
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
