Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
Hans i Hibbeltoft kom en aften om ved Skraldhede, og da var de ved at brænde i ovnen. Konen stod og tændte ilden, og der så han nu, at de havde puttet et menneske ind, og det gik han ud til Ringkjøbing og fortalte, og der blev sådant et forhor, te det var forfærdeligt om det. Jesper Skraldhede vilde ikke bekjende, og konen heller ikke, og det gik så...
Der kom en gang tyve til Gammelgård om natten. Konen kom bag efter om til os og klagede: A, Gud nåde" mig vel, mine gode ronvædderlåre! De bandt vor hund med ord, og de fik det også gjort ved vor mand, å, Gud nåde mig vel for mine gode ronvædderlåre! Mere kunde hun ikke få sagt. Tyvene havde jo taget fårelårene fra hende. De samme tyve var også omme...
Kusken på Klavsholm kjørte en gang med herskabet gjennem Vissenbjærg gyde ovre på Fyen, og det var et forfærdeligt snefog. Så skulde de gjennem et led, hvor ledstolperne var kjæfterne af en hvalfisk. Men der kunde de ikke komme igjennem, og så måtte kusken tage gehejmerådinden på ryggen og traske af med hende, imedens gehejmeråden trippede så godt han...
Der blev en gang trætte o.n arbejdet med at løse enge1) og skyde muldskud ud på marken til Skárupgárd. Nogle havde nemlig sendt drenge til at gjøre arbejdet, og de blev ikke færdige i ordentlig tid. Så vilde ladefogden, der hed Morten, have de andre til at gj<"re arbejdet, men det vilde de ikke, og derover blev klammeri. De vilde gjøre Morten fortræd,...
Søren Stad han gjorde hove til Aggersborg fra garden, hvor han tjente. Han var en kraftig karl. og så kom han ude på marken i træde med herren, Mads Speisser hed han, og han gav ham en kjævop (flosop, kjadætrækker), for det var meget hans skik. Men så giver Søren ham til gjengjæld et ordentligt gjæv prygl, og nu rejste Speisser hjem til gården med det,...
Når de skulde kjøre mog ud, gjaldt det om at blive Først færdig og at fa det letteste mog at kjøre med. De skummede ordentlig møddingen. Så var der en mand fra Udflytter-Nørå, ban var noget fiffig, og når de nu kjorte mog ud om efteråret, inden boghveden var kommen ind, og han kjørte op ad en sådan ager, tog han en boghvede-hok1) og lagde under hver...
Ude ved Horsebæk i Hjadslrup ikke langt fra Bækken ligger Bjærghuset, og der boede en Kone, som kunde hegse, de kaldte hende Bjærgkonen, og hendes Hus lå ene, så kun få kom der forbi. Men dem, der kom, de skulde nok sørge for at komme heldig forbi Stedet. De kj ørende slog Kors for Hestene og Stangen, for hvis de forsømte det, gik det galt. En Gang den...
En Aften var Præsten i Errindlev ude at kjøre. Da de så kom kjørende tilbage, gav Hestene sig til at slæbe så voldsomt på Vognen. Så siger Præsten til Kusken: »Gå af og tag det fjermer Baghjul og smid op bag i Vognen.« Det gjorde han, og da de så kom til Bystjovlet, sagde han til ham, at han skulde kjøre der ud i. Det var den nordre Ende af Stjøvlet, de...
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
På Sædding Kirkegård i det nordøstre Hjørne er der en lav Forhøjning eller Vold, der ligner et gi. Dige og er på en 20 Alens Længde. Man siger, at den er fra den sorte Døds Tid. Der døde så mange, at de levende ikke kunde få dem begravet i ordentlige Grave og måtte altså kaste dem ned i én stor Grav. En halv Fjerdingvej derfra på Slumstrup Hede har de...
På Kristiansdal, der fordum lå i Rugsted By, boede i Begyndelsen af sidste Hundredår en Mand ved Navn Buch, der havde to Døtre, af hvilke den ene blev gift med Søren Daugård fra Rugård i Egtved Sogn, den anden blev gift til Harte. Søren Daugård var en slem Karl. Der fortælles, at han vilde forgive sin Svigerinde, for at slippe fri for at udbetale hendes...
I Daldover Sø er nedsænket to eller tre beslåede Vogne med alle Slags Kostbarheder, som er sat ned der i Krigstid. Det var 18 Favne nord for en stor Sten, som i min Drengetid lå lige oven for Søkanten, skrås op for den. Den lå altså syd for Søen, men den er nu kløven, og på Stedet, hvor den lå, er en Mergelgrav. I en stor tilgroet Dam ved Bindeballe...
da.etk.DSnr_03_0_01362
Søren Langheden fra Dronninglund kom kjørende fra Sundby. Da det var glat, stod han af og gik ved Siden af Vognen, men Karlen gik ved den anden Side. Da kom der noget og skød ham i Ryggen, så han steglede omkuld forover, han kunde ordentlig fornemme, Hænderne blev sat på ham. Med det samme blev han syg og stod ikke op mere. Den Tildragelse fortalte han...
En Prammand fortæller: For en 8, 9 År siden, det var lige før Søren Svejstrup druknede, havde Kristen Nørbo og jeg og så én til lagt os lige ind under Ålum Skov, og Klokken var hen imod 12 om Natten. Vi havde været oppe i et enligt Hus for at få en Kop Kaffe, og da vi kom tilbage, lagde vi os til at sove. Som vi ligger og taler sammen, giver det et Plask...
En Pige havde stor Afsky for Børn, og derfor tog hun den Bestemmelse, at hun ikke vilde gifte sig, før hun var sikker på ikke at kunne blive Moder. Karlen, hun var trolovet med, søgte ofte at overtale hende til at sige Ja til Ægteskabet, men han fik bestandig det Svar: »Vi venter, indtil jeg er 50 År, for mit Hus skal være et ordentligt Hus og ikke en...
Mølleren i Subæk Mølle var en Rejse i Hobro og kjørte hjem om Eftermiddagen. Som han kommer til Vammen Tinghøje, hører han én råbe: »Glem ikke at sige, når du kommer hjem, at Enøje er død.« Manden så sig om i den Tanke, at det var Hyrdedrengen, der råbte, men han så ingen. Det var nu om Efteråret, og lidt hen på Aftenen kom han hjem, Klokken var vel 7,...
Ovre i Båsted skulde en gård flyttes fra den ene side af åen og til den anden. Det var nok Lille-å, der falder i Skjern-å, Så havde de en gammel lerovn, den vilde de have flyttet hel, og det kunde også ske, da konen var en heks. Hun fik et tøjr på den og trak af sted med den, og pigen havde en pisk og skulde gjenne på den med. Det gik nu så udmærket; de...
Der var en gang kommet to mænd ovre fra Vendsyssel og vilde have råd ved Maren Håning. Den ene stod nu og grinte ad hende. Da sagde hun: »Du skal ikke stå og grine ad mig, for a kan godt fortælle dig, hvad du har bestilt deu sidste uge. Du er slet ingen pæn mand.« Han vilde søge råd for hans kone, hun var sindssvag. »Du kunde passe dig selv og være en...
Den gamle Thomas Elle, da han var en halv snes år, tjente han Thomas Jensen i Ris. Så havde han været i Horsens og havde lånt et bæst ved Niels Batel i Lundsbjærge, Tammestrup mark, at ride på. Så da han kom hjem igjen, var han nede at aflevere hesten. Da han gik hjem derfra, blev han forvildet oppe ved nogle store rødder, de kaldte dem Rise-rødder. Der...
