A tjente ved en mand, hvor der var spøgeri i huset, og uroen var så stor, at konen snart ikke kunde være der. Hun henvendte sig da til præsten Broison i Kirketerp, og han gav hende det råd, om hun kunde ikke få opdaget, hvor moderen til den mand var begravet, der gik igjen, det var jo den mand, der før havde ejet gården, og så skulde hun lade ham kaste...
Morten Søremen på Søgård kom ved et festmåltid i Ringkjøbing til at sidde ved siden af amtmanden grev Schulin. Denne havde en dejlig broderet kalot på, og den fandt Morten sådan behag i. Så sagde han: Hvis a nu var grev Schulin, og De var Morten Vejlgård, véd De så, hvad a vilde gjøre? Nej. Så vilde a forære Dem den kalot, for a har mere brug...
En gammel provst ovre i Villerslev på Mors (?) der hed Top, var også så inderlig kjed af dether prækeri om søndagen, men skulde jo til det. Så bragte han altid Leths prækener med sig, for det er sådan korte prækener. De havde netop den gang fundet megen indgang i menigheden, da man havde luret ham af, at han stod og bladede i en tyk bog, og de fik...
Der var en musikanter, der gik omkring og vilde prove andre musikantere, for den slags folk har god lyst nok til at spille hverandre ned. Så kommer han til en by, hvor der gik rygter af at være så villele en musikanter, og han får godt nok huset opspurgt. Da han kommer nu ind, beder han goddag. Hor, siger han, du er jo musikanter. Ja. A er...
Der var en gang eu mand. der så grumme gjærne vilde have lært at hekse, og da han havde fået opspurgt, hvor der boede en gammel trævl af en gammel kvind, som skulde være meget skrap i kunsten, tog han sig straks på at rejse hen til hende. Han finder hende godt nok og rykker frem med hans ærende, men glemte jo heller ikke at føje til, at hvis hun vilde...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477
Når vi drømmer om æbler eller anden slags frugt, betyder det sygdom. p. Jensen.
