Hans Jokum Lavridsen er fodt den 21. juni 1816 i Vejen by. Efter at have giftet sig bosatte han sig i Brejnhoved i Give sogn og var der i 6 år, men efter konens dod flyttede han tilbage til Vejen og fik en mindre ejendom oppe ved skoven, hvor han så boede en tid, da han havde giftet sig anden gang. Der døde også denne kone, og nu kom han til broderen,...
Den gamle Per Damborg i Rold havde Cyprianus. Han kunde også stille Ildebrand. En Gang var der kommen Ild i Skoven men enten det var Rold Skov eller Nørlund Skov, det ved a ikke, og den Ildebrand stillede han. Når han var ude i Forretning og blev for længe borte, så de blev lidt ængstelige for ham der hjemme, kunde han lige gå hen og spytte på deres...
En Gang var der Pest på Als, og alle Mennesker uddøde så nær som to. Den ene af dem opholdt sig i den nordlige Del og den anden i den sydlige. Han i den sydlige Del vilde se, om der var flere Mennesker på Øen, og hængte da om Aftenen et Lys op i en Abild. Det så den anden og kom derhen. Disse to flyttede nu sammen og kaldte Stedet Lysabild. Peter...
Folk syd for Hejls Minde påstår, at de altid om Natten ser Lys i Stavnsbjærg, og vi brænder dog aldrig Lys hverken i Sovekammeret eller Gjæstekammeret om Natten. Det sættes i Forbindelse med den Kniplingskræmmer, der en Gang skal være bleven myrdet der. Han boede altid på Stavnsbjærg, når han opholdt sig her i Egnen. Det var af Knud Krags Familie, der...
da.etk.DSnr_04_0_00858
Jeg havde en Plejesøn, der opholdt sig i Kjøbenhavn, men havde ikke Arbejde. Sådan gik han i tre Måneder uden at tjene noget, og i tre Dage fik han intet at spise og fik ikke andet i sig end Vand fra Springvandet. Omsider besluttede han sig til at gå ind i Frelsens Hær og bede om Mad. Lige før han gjorde det, viste han sig for mig her hjemme. Det var om...
Der har her på Egnen været et Spøgelse, som de kaldte Grååsoen. Imellem Byerne Herridslev og Underup har der indtil 1868 gået en Vej, som nu er nedlagt. Hvor den Vej gik over Skjellet imellem de to Sogne, var et Led, som man kaldte for Stænrisled. På Underup Mark var nemlig et Skovkrat, som kaldtes Stænris, og der i det Krat og særlig ved det Led opholdt...
På Vejen til Ledreborg strags uden for Roskilde på højre Hånd fra Byen er Peblingehøj, som længe har været Gjenstand for Almuens Overtro. Nisser og Troldmænd mentes at opholde sig på den. Man vovede ikke at så eller pløje på den indtil for 6 År siden. Oldn. Ark. Kbh. 1808. B. Thorlacius.
Niels Andersen i Linde skulde en nat for nogle år siden kjøre jordemoderen hjem til Harridslev. Han biede så længe, inden han kom igjen, at de forundrede dem svært over det der hjemme, og til sidst blev de næsten bange for, at han var kommen til skade, for de kunde da nok vide, at da han kjørte i det ærende og ved den tid, så blev han ikke opholdt...
I en gård i Gråsand her i Haderup sogn har det været slemt med spøgeri. I sær var der en stue, som folkene aldrig turde opholde sig i nogen nat. Så var der en gang en snedker på arbejde der i gården, og da han skulde blive der om natten, blev der spurgt ham, om han turde ligge i den omtalte stue. Dette turde han da nok, og han flyttede sin høvlebænk og...
I skoven ved Shjlcejter tæt ved Flensborg opholdt sig mange rovere i gi. dage. Havde snore over vejen og fangede en lille pige. Gjorde ed o. s. v. Gik til Flensborg. Ejede en skilling og kjøbte for den gule ærter. Nogle, som kjendte hende, spurgte, hvor hun opholdt sig. Rystede på hovedet og pegede på ærterne. Vinkede og strøede og viste vejen. a. L.
Ved gården LunJenæs i Skjærn sogn har der stået og står tildels endnu en gammel ladebygning, hvorpå stormen i januar måned i år har gjort en del ødelæggelse, så at den nu skal nedbrydes. Om samme ladebygning fortælles, at den for mange år siden blev bygget af en Nordmand, der gjorde det således, at ingen mus vilde opholde sig i bemeldte ladebygning. jens...
Niels Fuglsang i Egeskov, Kværndrup sogn, besøgte jo imellem sin kjæreste, som opholdt sig på Egeskovs mark tæt henne ved Snar up, og han fulgte da Nyborg- Bbjden-landevejen et langt stykke. På dette stykke vej var der flere, som havde set en hæslig stor hund gå og luske omkring, men Niels Fuglsang lo kun ad dem og mente ikke, det var noget i sig s.ly....
En nu afdød mand har fortalt mig, at han bestemt vidste, at de afdøde præster, som i livet har været særdeles gode sjælesørgere, endnu af og til i deres kirke forsamler de afdøde, som, mens de levede, havde været aldeles ligegyldige for alt åndeligt. Der er lige så fuldt i kirken om søndag aften som om formiddagen, sagde han. Disse sjæle opholder sig i...
Man må ikke skyde storken, ti så gjælder det liv for liv ligesom ved mennesker. Det var en gang, soldater herfra kom til at ligge i kv?vtér dér, hvor storken opholder sig om vinteren. En af dem logerede hos en bonde og udtalte til sin væri, hvor godt han følte sig tilfreds. Han svarede, at han jo sagtens kunde huse ham en tid nu, da han havde boet på...
Gravelsmoer opholder sig ved Bundsgårds træer og i Urbakken. Det er farligt at soge deres stiskab for ofte. £n mand, som hed Anders Væver, besogte dem tit, men blev til sidst vanvittig. Han kunde ofte blive længe borte, og ingen vidste, hvor han var. Når han kom tilbage, talte han aldrig om sit opholdssted, men han pralede bestandig med sin rigdom og...
Fortællerens fa'rmo'r har opholdt sig i den by, hvor folgende skete: En mand og en kone i Fæsted, Hygum sogn, havde et barn, der blev forbyttet. Barnet, som var lagt i steden for, fandtes liggende på en stol, rullet sammen som en hund. Det var vissent og slantent, med sære store øjne. De havde det i flere år, men så mente nogle, at hvis konen vilde af...
Imellem Satrup og Rakkebol på Sundeved var i gammel tid et krat, hvori de små nisser opholdt sig. En dag, de stod og kjæruede, kom to mænd ridende forbi og bad dem om lidt kjærnemælk at drikke. De fik også mælk hver i et giddbæger, men mælken kastede de bag cver rumpen af hestene og red så, alt hvad hestene kunde løbe. De nåede dem dog ved Rakkebol kro,...
Mig og min moder vi gik en morgen meget tidlig forbi Næsgården i Tein sogn og kom så ned i en sloge, hvor der var en høj ved siden af og mange småstier om på højen. Der hørte vi sådan musik og nåstreu og slåen kister i, te vi blev helt rædde og gik ind i en gård tæt ved for at blive der til dag. Vi kaldte ikke på folkene, men opholdt os i et af hnsene....
På en bondegård i Satntji havde man underbosfolk, der især opholdt sig i et kammer i den ene ende af huset, der kaldtes æ kleve. De var til jævnshold usynlige. En sondag formiddag kom en lille pige hen til tjenestepigen i huset og begjærede en saks og en redekam. Forst sagde hun nej, men da de lovede, at hun skulde få brudestadsen at se, lod hun dem få,...
Der er en høj, der kald.- Skaltitwj, den ligger .hu gård- ej. ndom, de kal.hr l'arkgárd.n, ..g d.-r de set ellefolkene rende omkring og hoppe over agrene i hostens tid. Når der kom nogle og nærmede sig, så rendte de ind i højen igjen. De rendte også ned og drak deres gode øl i gården. I nordvest fra den høj er der nogle store huller, der kaldes...
