Den gamle Vej gjennem Martofte gik gjennem Jakob Jakobsens Gård. Så var der en Tofteport i Gården, og Bryggerset vendte ud til den Port. En Lille-Juleaften da var Konen kommen derud, og så hørte hun sådan Tummel i Porten. Hun trådte nu nærmere for at se, og da hørte hun en Stemme, der sagde: »Væk, vaer dig, min Hest slåer dig,« og derefter hørte hun et...
Der ligger et stort Gravkammer imellem Martofte og Snabe. Flere Folk har set det stå på Pæle ved Nattetid og set Lys der inde. En Gang gik de unge Folk fra Martofte til Snabe for at lege Jul, og da de nu kom forbi Højen, hørte de en Stemme, der råbte: »Per Mose, tag mig mine røde Hoser, jeg skal med de Martofte Folk til Snabe at lege Jul.« De løb nu det...
Der var en fæl kjælling nede i Midskov, de kaldte Mette Snedkers, og huu kunde gjøre sig til en kalv. Hendes mand hed Peder Snedker, og det var tit, når han la i sengen, at han vidste ikke andet, end han lå ved en rød kalv. En fisker der nede, som hed Hans Høj og var en rigtig forvoven karl, gik tit på jagt, og da traf han jævnlig en hare, som han hver...
En karl fra Martqfte havde været til hove at pløje og kjørte hjem ad med redskabet på vognen. Da han så kom imellem Kapellehuset og Martofte by, da kommer der en hare for ved vognen og løber lidt omkring. Han kom i tanker om at ville fange den, og står da af og render efter den. Haren render så ind i en mark ved siden af, øg med ét blev den siddende...
Min bedstemoder fortalte, at der tit kom en pige fra en nabogård om til vor gård for at besøge os, og så skulde bedstemoder følge med hende hjem, når hun gik igjen. Da kom der altid en hare og fulgte med dem ind i gården, og den var så tam, at de kunde klappe den. Men den sidste gang, da hun var kommen ud af porten igjen, kom der et stort rabalder på...
Der hjemme i Martojte havde vi en udløkke, og på den svandt vandet helt væk i de tre tørre år 1857, 58 og 59, så vi på ingen måde kuude få kreaturerne vandet der ude, alle vandiugerne var fuldstæudig tørre. Vi fik nu fat i en brøndgraver, der skulde vise vand, for vi var bleven opsat på at få en brønd kastet, hvis det kuude lade sig gjøre. Han skar en...
Der var nogle Gårdboer i to gamle Rollinger, den ene kaldtes Gåri, den anden Kolling. De opholdt sig oppe på Ranerne og stjal fra hinanden. Den ene Nisse skulde have Smør i hans Grød..... Vred Halsen om på en Ko .... Hentede en anden langt henne. Jens Heden, V.-Hassing.
På Østerheden tæt ved Siden af Skådhøj er en Dal, og i den Dal opholder der sig en Trold. Når Kreaturerne går på Græs om Dagen i den Dal, går de altid ind på Heden om Natten og lægger dem, de kan ikke ligge i Dalen, for det den Trold er der. Mette Printz, Nordby.
Når en fremmed går bag ind i et hus (ad kjokkendøreu) tager de lykken fra hønsene, der opholder sig i kjokkenet. H. Bering.
Der var en mand i Forhallum, ban var fattig og gik i pjalter. Han var tre gange gift, Hans første kone rimpede tojet om ham, den anden lod hullerne stå, og den sidste satte dem sammen med burrer. Så sagde han: Gud lønne rimpens sjæl, burre er bedre end bar gaf. A. Olrik.
Niels Juel har som Barn opholdt sig på Nørtorp i Rær Sogn og har moret sig med at trille ned ad de store Kalkbjærge, der er umiddelbart ved Gården. Når man står i Døren, kan man se den store Bakke oven over Stalden. Niels Vig, øster-Vandet. Rær S., Hillerslev H.
da.etk.DSnr_04_0_00234
I Øster-Jølby var en Mand, der havde en eneste Son, som han holdt så meget af. Den Søn opholdt sig ovre i Kjøbenhavn. Så en Dag gik denher Mand nede på sin Mark og passede sine Køer, og da var det, ligesom noget sagde til ham, at Sønnen var død. Han havde godt nok Følelsen af det og går så hjem og siger til Konen: »Nu er Lavst død.« Et Par Dage efter kom...
På Vejlø Kalv skal i gammel Tid have opholdt sig en Lindorm, men jeg véd ellers ikke videre om den. Lorents Nielsen, Martofte.
De, der går i den sorte skole, løber ud af den, når de er færdige; ti den, der kommer sidst ud, tilhører Fanden. Således var der en gang en præst, der kom sidst ud, men han var så klog at sige Fanden, at han kunde først tage hans skygge, og med den måtte han lade sig nøje. Præsten havde derefter ingen skygge, og Fanden tog den ofte på og gik omkring med...
I mejeriet på Stenalt sidder der enhvid jomfru og spinder. Hun har, mens hun levede, kastel sit lille barn ind i ilden under grubckjedelen, derfor må hun opholde sig på gjerningsstedet. k. m. rasmussen.
En pige, derfor nøgleår siden opholdt sig i Skjellerup, havde et stort rødt sted på den ene kind. Det kom af, at en dag, lav hendes moder gik med hende, var moderen ved at slagte en kalv, og så fløj noget blod fra denne op på konens kind. S. P. Jensen.
En gammel kone, som døde på Ryslinge mark for en tredive år siden, så en aften et hvidt menneske komme op mod huset, hvor hun opholdt sig. Kort der efter døde hun. Den nat, hun dode, hørte hendes datter, hos hvem den gamle opholdt sig, samt hendes mand, en lyd, som om den kommodeskuffe blev trukken ud, hvori den gamle havde s't ligtoj; men skuffen sad...
En garnrnel kone på Ryslinge mark så en aften kirkelammet komme til det hus, hvor hun opholdt sig. Der i huset var en syg dreng, og han døde straks efter. Da drengens moder en del år efter døde, kom hun den nat, hun døde, idelig med det sporgsmål til dem, der var om hende: «Har I ikke set kirkelammet endnu ?> Når de sagde nej og spurgte: «Mener du,...
I Folkjcer, Vrå sogn, har der også opholdt sig en drage; men folk gravede også efter hende, og hun flygtede bort til en sø i nærheden. «Må jeg ikke i Folkjær blive, så skal jeg i soen drive.* Nik. Christensen.
I Vrenderup, Fåborg sogn, var jeg som barn og så en stor åben skorsten. Der var så røget og tilsodet overalt i stuen, og der spiste man og opholdt sig og sov og vuggede børnene. Konen gik om aftenen (eller morgenen) og så ved lysepinde, men de havde også en tranlampe med sivvæge. Maren Kierkemann, Hemmet mølle.
