En lav, bred, rødskjægget mand skal folk ikke tro, ham stikker der en ræv i. Mors.
Man skal sa klæver og græs i månens opgang, så gror det stærkere.
I en Høj på Frederikshøjs Hede boede der Bjærgfolk. Det var nogne bitte små nogne, de var som Børn på en 9 År. Vi kunde se dem om Morgenen ved Solens Opgang, når vi lå i vor Seng, de rendte op og ned ad Højen. A sagde: »Hvi kan Børnene ikke passe Kreaturerne,« for a mente, det var dem, der løb der oppe og lod Hovederne passe sig selv. Niels Lavrids...
Når én har kjertelsygen, skal en torsdag aften i månens opgang gå ud og se på den og stryge på kjærtelen og sige: Det, a ser på, tage til, og det, a stryger på, tage af. I navn G. F. . . . og så skal man vende sig venstre om og gå.
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Det andet korn skal såes i æ opgang af månen, helst imellem forste kvarter og fuldmåne, ellers bliver der nok strå, men for lidt korn.
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
En gammel Kone her i Byen, Mose-Else, hun fortalte, at der var en hellig Kilde i Tirsted, som Folk kunde blive helbredede ved. Det var til bestemte Tider, Nymåne eller Fuldmåne (jeg kan ikke huske hvilket), og man skulde vende sig imod Solens Opgang og bøje sig tre Gange i Øst, lige idet Solen stod op. De søgte særlig dertil for Feber. Samme gamle Kone...
Præsten i Vemmelev maner sin karl. Da han var kommen halvt ned, bad han så ynkelig for sig, at præsten gav ham lov til at have opgang i sin brønd, hvorfra han siden spøgede i lang tid. Der, hvor karlen blev manet, ligger endnu en stor flad sten. Chr. R.
En peisillekræmmer skulde levere et stort læs hvidkàlshoveder hos en anden handler. Så kommer han til en kro, hvor han tit var vant at komme ind, men det var just ikke hans mening at tage derind den dag, og han vilde så kjøre forbi, men hestene var vante til turen, og så svingede de op for døren, lige til det snurrede. Der vælter vognen, og alle...
Det var Jørgen Hovgård i Såby, flere af hans bæster blev syge sådan tid efter anden, og så søgte de jo en mand på hånd, der boede ovre i Hvinningdal. Han doktrede på dem et langt stykke tid, og det vilde ikke udrette noget godt. Til sidst gav han den befaling, at deskulde begrave et af bæsterne levende, så skulde det hele nok gå over. Lav de stod og...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
Der var en kone i Ris, hun kunde sige, hvilken der skulde dø først i et hus enten mand eller kone, og det regnede hun også ud efter begstaver, nemlig efter vore første forældres navne, og de bogstaver der var i dem. Hendes lærdom havde hun efter hendes moder Ma Fikkens i Tepstrup. Det var en ligefrem heks, og de hovede hende ikke godt i byen. J. B. og M....
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Der var en fattig gammel kone i Horndrup, der gik og tiggede sig noget mælk i hendes krukke, og ved samme lejlighed kunde hun få sig nogle andre gjenstande tilfoden. Hun var skrap til at spå og kunde lidt hekseri. De så tit, når hun havde været ude på et eller andet strøg og havde fået hendes krukke forsynet med mælk, te den gik foran hende på vejen, og...
En røgter, Kristen Degn eller Potte-Kristen fra Mollerup havde »den hvide hest«, den var husbond for Cyprianus, sagde han. Han havde og Cyprianus, men den måtte a ikke få lov at læse. Han lærte mig, hvordan en skal gjøre sig usynlig, det var efter den hvide hest, sagde han. En skulde gå op til en ravnerede. Det første ungerne kommer ud af ægget, så er de...
Mg præst vendte vinden, da Ry by brændte. Han red runden om ilden, og så kom luen bag efter ham, men i det samme vendte vinden sig. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
De begyndte at rende og råbe: »Tåning brænder.« Kræn Degn var den gang røgter i Havreballe. Så sagde han: »Stille lidt, stille lidt, dersom det ikke er kommen alt for vidt, så skal vi nok få det forbøjen. Så strøg han op i marken pà et højt sted, sådan at han kunde se derop, og så svingede han sin gamle hat tre gange over hans hoved. Det så folk, men...
I Lillerupholm nede ved Tingstedholms mølle blev der en gang stjålet så meget. Manden han hed Peder Møller. Så søgte de til én, de kaldte Kristen Tve, han var så god til at vise igjen og boede henne pà lirøderup mark. Da han så kom derned, siger han: Ja, vise igjen det kunde han ikke, for tyvene havde været så kloge, at de havde kylt en del af det, de...
Flab-Rasle havde humle nede i hans skov. Når folk vilde prøve at stjæle humle der, kunde de ikke gå derfra, de måtte blive stående. Han gik også og borede huller ind i egene og stoppede røde klude ind i hullerne og satte så en told for. De har fundet ege med røde klude i, når de har hugget dem om og kløvet dem. M. H. og J. B, Lille-Tåning.
