Min faders bedstefader i Vinstrup havde tre brune heste. Svenskerne lå der i indkvartering, og så vilde de have de tre heste, da de rejste derfra. De fik ordre til, hvor de skulde tage hen, men den blev ikke rigtig udført, og de blev noget længere i egnen, end der var bestemt. Manden havde aftenen før de skulde rejse taget hestene og bundet dem ovre i...
En lav, bred, rødskjægget mand skal folk ikke tro, ham stikker der en ræv i. Mors.
Man skal sa klæver og græs i månens opgang, så gror det stærkere.
I en Høj på Frederikshøjs Hede boede der Bjærgfolk. Det var nogne bitte små nogne, de var som Børn på en 9 År. Vi kunde se dem om Morgenen ved Solens Opgang, når vi lå i vor Seng, de rendte op og ned ad Højen. A sagde: »Hvi kan Børnene ikke passe Kreaturerne,« for a mente, det var dem, der løb der oppe og lod Hovederne passe sig selv. Niels Lavrids...
Når én har kjertelsygen, skal en torsdag aften i månens opgang gå ud og se på den og stryge på kjærtelen og sige: Det, a ser på, tage til, og det, a stryger på, tage af. I navn G. F. . . . og så skal man vende sig venstre om og gå.
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Der boede en gammel skovfoged ved Skrødstrup skor. som hed Lavst Odder, og han havde en søn, der hed Jens Odder. Så kommer en pranger og vil ligge der en nat. for der var sådan lidt herberg for rejsende, og han får hans hest staldet ind. Nu havde Jens en søster på en ti år, og til hende siger prangeren: A tykkes, din fader og moder har så travlt. ...
Buse-Niels var så jærnstærk. De havde sådan klaver at bære foder i fra laden og til hovederne, og der kunde Buse-Niels tage en trave skaftehavre (o: utorsken h.) og bære på én gang i en klave og så en pige og så en stor sten. Det gik han da med over gården i Overgård. Pigen vidste han af der var inde i traven, men stenen vidste han ikke af. De troede jo...
Min faders moder kunde huske, at der var ulve her i landet. De skulde have hestene drevet sammen om natten og tøjrede i en rundkreds med føløgene i midten, for at ulvene skulde ikke tage føllene. De store stærke heste blev da sat uden om. Føllene er jo altid nysgjerrige, og når ulvene sa kom, vilde de kikke ud og se, hvad der var ved det. Men de andre...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
Præsten i Gjerlev, Smith, tog etatsråden til alters. Han var den eneste, der vilde, for etatsråden var sådan en ugudelig krop. Men præsten havde også gjort megen uret. Han havde forandret skjellene nede i kjæret, og efter sin død gik han dernede og råbte om aftenen, fra den tid kornet kom ind og så til November, ellers andre tider om året hørte de ham...
Etatsråd Arnstorjf (den krogede) på Overgård han sagde i Svenskekrigen: »Taber min herre, så vinder min herre, og vinder min herre, så taber min herre.« Kort sagt, han holdt med begge parter, de var ham akkurat lige gode. Da freden var sluttet, blev han dømt for forræderi, og hele hans gods konfiskeret. Jørgen Lykke blev også dømt, for detj ban bavde...
Der var en ellekjælling her nede i Skagelund-skoven nede ved Råb g kjeer, hun sad og gav et barn patterne inde i skoven, og hun var hul æbag ligesom et bagtrug. Der kommer så én gangende og får dether at se. De kaldte ham den tyske Krage, for han var noget tysk i snakken, og han var fra Dalsgården. Hun smider barnet og af sted efter kam. Han stak jo af,...
De bjærgfolk i Bjærg var i familie med dem i Grønhøj. Der kom en juleaften en mand kjørende fra Randers, han var fra Vinstrup og hed Ajs Josten. Så kom der et kvindemenneske ud af højen og bød ham en drik øl af et sølvbæger, men han kylte øllet bag over sig og sagde hyp og kjørte løs, for han vilde jo godt beholde bægeret. Der var en stor rugmark ind til...
Der er en stor bakke ved Bjærg, norden for byen, der hedder Bjærgsbakke, og der var bjærgtrolde i. Der lå et sted ved siden af bakken, de kaldte Hjul-Mikkels, der gik de inde i snesetal og dandsede med bitte røde luer på. Manden han sagde til konen mange gange : "A vil nødig af med dem, for vi har både held og lykke i gården, så længe vi har dem, og...
En mand fra Bjærg kom fra Randers, og da han kom kjorende forbi en høj, de kalder Orønhøj ved Terslev udflyttergårde, sådan ved aftenstid - den gang var der jo ingen vej der om ad, de kjorte, hvor de tyktes, og hvor de kunde - så kommer der en bitte person til ham og siger: &Sig Attis, te Wattis er død." - "Hvad er det for noget sludder," svarede...
Det andet korn skal såes i æ opgang af månen, helst imellem forste kvarter og fuldmåne, ellers bliver der nok strå, men for lidt korn.
Her i Bjedstrup havde min fader nær mistet et føl ved en ulv. En morgen ved solens opgang stod han i hakkelsehuset, og øget med sit føl stod uden for. Da hører han med et sådant et spektakel der ude. Idet han nu ser ud ad vinduet, opdager han, at ulven lober rundt om hesten, og han springer sa ud, og ulven lober, så den fik intet den gang. Lærer...
En gammel Kone her i Byen, Mose-Else, hun fortalte, at der var en hellig Kilde i Tirsted, som Folk kunde blive helbredede ved. Det var til bestemte Tider, Nymåne eller Fuldmåne (jeg kan ikke huske hvilket), og man skulde vende sig imod Solens Opgang og bøje sig tre Gange i Øst, lige idet Solen stod op. De søgte særlig dertil for Feber. Samme gamle Kone...
Præsten i Vemmelev maner sin karl. Da han var kommen halvt ned, bad han så ynkelig for sig, at præsten gav ham lov til at have opgang i sin brønd, hvorfra han siden spøgede i lang tid. Der, hvor karlen blev manet, ligger endnu en stor flad sten. Chr. R.
