Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
Provsten kuude ikke lide, at folkene røgte tobak nede i udhusene, men Kristen Kusk røgte alligevel. En gang kom provsten uforvarende over ham, uden at han tænkte på det, som han stod og røgte af en lille kridtpibe. Han lod piben glide ned mellem sin trøje og vest. hvorpå han greb sig selv i halsen og gav sig jammerlig. Hvad, røgte du nu atter tobak her...
En gang skulde Kristen Kusk kjøbe et pund krudt i Sæby til provsten, som en stenhugger vilde bruge til stensprængning for ham. På hjemvejen tog kusken ind et sted i Horby, hvor han drak nogle dramme, som han var en stor elsker af, hvilke han betalte med en del af krudtet. Uden at omtale noget leverede han provsten resten, men da stenhuggeren modtog det,...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
En gang strandede et skib ved Vesterstranden, og skipperen anordnede med Palle-Lars i Nørhalne. at han skulde føre skibet op på land. P.-L. satte strikker og tov på skibet og førte det op; men da skipperen så dette, vilde han ikke stå ved sin akkord. Herover blev P.-L. så vred, at han om natten skar strikkerne over, ng skibet gik i søen igjen. 9698 ved...
Lars Pallesen hed en meget kunstfærdig tommermand; det er vel 100 år siden han levede. Han nyttede Lundergåids mølle og lade i Jetsmark til det sted, hvor de nu står. Som han nu var i færd med dette arbejde, kom manden fra Skjældgården hen til ham. Jens Skjæld vilde gjærne stå og se på arbejdet, fer så mente han. at han gjærne kunde lære Lars Pallesen...
I Nørhalne boede for lang tid siden en kunstfærdig mand, som hed Palle-Lars. Han rejste den lade, som endnu findes ved Vang. Akkord med grevinden. Huggede nagler o. s. v., huggede skjorte til o. s. v. Det varede nu ikke længe, inden laden var rejst, men den blev ikke rejst på det samme sted, hvor den skulde stå. Da nu den dag kom, der var berammet til...
Kjære moder, vi to kan ikke komme i trætte. Trætte, hvad er det? Kjære. bid mig ej. ^>Yil du bide mig. sà skal min kjæp bide dig. Nik. Chr.
Linkento war æ skalegel, mæn Grohans å Fæelkaren di kast kjæp. Da G. og F. indgik ægteskab, var L. skalegel, som vel er ordet for degn, vidne, forlover eller noget lign. på rotvælsk. De tre navne er vel tillagt bekjendte omløbere. Nik. Christensen.
i N ørhalne i et lille sted boede en løjtnant, som komanderede folkene, når de exercerede ved kirkerne. Samme løjtnant lod udarbejde to hjortekoveder og halse, som er til stede den dag i dag. Det blev arvet af en husholderske, som gik ved samme løjtnant, og hun var farmoder til Kristen Snedker i Nørhalne. Nik. Chr.
da.etk.JAH_05_0_00242
Da sildefiskeriet var i sin fulde flor, var Gjølboerne et velhavende folk. og man fortæller, at det da ikke var så sjældent, at en rig Gjølbo tændte sin pibe ved en femdalerseddel. Men da fjorden brød gjennem ved Agger, var deres rigdom forbi. I de senere år har velstanden dog hævet sig igjen. Nik. Christensen.
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Hellig-3-kongers aften plejede der at komme et par karle med den såkaldte morgenstjærne, der var forfærdiget i form af en stjærne af papir med billeder, der fremstillede Maria med barnet og de hellig-3kongers tilbedelse. Karlene var klædte i hvide skjorter. Inden i stjærnen var tændt lys. Den blev nu drejet rundt, medens karlene sang stjærnevisen. N....
Der bliver lagt megen vægt på, at der ønskes glædeligt nytår, når man træder ind i huset. Navnet på den, der glemmer dette, bliver til spot og skjændsel for enhver skrevet på dørstolpen med kridt. Nik. Christensen.
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
En mand i Vinding ved Horsens fortalte ofte, at i hans iormands tid var det skik at have en julebuk, som blev gjort af tag, og udsmykket som et menneske med udstrakte arme for at bruges til juleleg. Da folkene nu ved sådan en lejlighed var inde i stuen, og julebukken stod nede i laden, sagde de til hverandre, at hvem der vilde gå i mørke ned og hente...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
da.etk.JAH_04_0_00299
Sønden fjorden bliver der holdt et gilde dagen før jordefærden. Kun kvinder bliver indbudne hertil, og de forsamles, når den døde lægges i kisten. Dette gilde kaldes kistelæg. Nik. Christensen.
Kristenvåret er en meget lang og smal kjole af tykt, rødt silketøj, hvorpå der er syet et kors af sølvbrokade således, at enhver af de to striber nåer fra barnets ene skulderblad til den modsatte fods tåspidser. Dertil hører en hue af samme stof, også smykket med sølveller guldbrokade. Nik. Christensen.
