Fra det sydvestlige Hjørne af Als går der et langt stort Rev ud, mindst en lille Mils Vej, og til daglig kaldes det Pøls Bro (Pøls Rev). Lige inden for det ligger Lysabild Skov, bestående af 12 Gårde og nogle Småsteder. Det yderste af de Steder kaldes Gammel-Pøl, og det er kun et lille Sted til to Køer, men Sagnet fortæller, at det er det eneste...
Hvor Landevejen fra Tønder slynger sig op ad Bakken til Rørkjær, ligger Helligkilden ved den første Gård til højre for Vejen. Den nævnte Gård lå forhen inde i Byen, men er efter en Ildebrand i 1838 opført oppe på Bakken ved Kilden og har fået Navn efter den. Den nu afdøde Gårdejer der lod i et Hjørne af Haven opføre en muret Brønd, og en Mark på den...
Egvad Kirke. En Bygmester havde lovet at opføre Kirken til en bestemt Tid, men havde mange Uheld ved Arbejdet og så sig ikke i Stand til at holde sit Løfte. Da han en Aften gik og klagede sig for, hvordan han skulde bære sig ad, kom han til en lille grå Mand, som tiltalte ham og blev enig med ham om at udføre Arbejdet på den Betingelse, at hvis han kunde...
Byfoged Borch sendte Ansøgning ind om at nedbryde Lem Kirketårn og foregav deri, at det var så brøstfældigt, at det ikke kunde gjøres i Stand. Men det var nu ikke sandt, det trængte blot til Reparation. Det Tårn var meget højt, og ovenpå var et Spir med et hult Rum i så stort som en Skjæppe. I dette hule Rum fandtes, da Spiret blev brudt ned, en hel Del...
Det var, mens a tjente på Tårupgård, da havde a været ude at gå en Aftenstund og kom hjem lige ved Midnatstid. Da a nu kommer ned i Gården, så hørte a sådan Brølen og Skrigen af Kreaturer ovre i Kostalden, og a hørte lige så tydelig, at de savede med en Sav. A kunde jo ikke begribe, hvad det skulde betyde, men det fik a snart at vide. Ogsenhuset lå i Syd...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Da Højslev kirke skulde bygges, begyndte de på Nørgærds mark på en sten- eller grushøj. Dernæst tog de fat et stykke osten for på St'àttebakke (Stykkebakke). Men heller ikke der kunde værket lykkes. Så var gode råd dyre. De spændte et par stude for en slæv (d: stenslæbe), og en aften læsser de en stor sten på den, og så går studene på deres egen regning....
da.etk.DS_03_0_00921
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Hvor nu No skole ligger, stod en gang No kirke. Mens kirken stod, var hr. Jens Christensen Gjødstrup præst i He og No sogne. Der fortælles, at samme præst var en dygtig spillemand, hvorfor han var en velset gjæst på Volbjærg, hvor han ofte kom. Han fik ved herremandens hjælp lov til, at No kirke måtte nedbrydes og bygges til He kirke, på gi und af, at...
Ved et besøg på Livø i sommeren 1861 fandt jeg i det lille kapel næsten alt ruineret injuria temporem, navnlig ved forpagterens vandalisme. Imidlertid var endnu ikke få vidnesbyrd til stede om grundlæggerens omsorg for det hellige. På den gamle altertavle så man på midten Kristus på korset med Maria på den ene og Johannes på den venstre side. Til venstre...
I Han herred er der i Tommerby sogn en kirke, der kaldes St.-Bodils helligdom, kaldet sådan efter en vis dronning Bodil, som levede et ret helligt liv og måske har prydet dette tempel med gaver eller indtægter. Men det siges at være opført i selve den hedenske tid af en vis Vidrik Vis, som, efterat han havde forladt hedenskabet, gik over til den kristne...
I Ugilt og Tårs sogne ligger nogle hoje, Ilbjcerge kaldet. I den storste hoj, StueJwj (Stowvvhoj), rugede en drage over en stor skat. Denne vilde folk jo gjærne have fat i, og en gang vilde da tolv stærke karle prøve at hente skatten op. Det skulde ske torsdag ved midnatstid og under dyb tavshed. De grov første og anden torsdag aften uden at finde noget,...
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Da Karl Gustav i 1658 var kommen her over til Sjælland, blev hele Landet jo oversvømmet af Svenskere, og der kom også en Kommando under Anførsel af en Officer til Ovrø. Svenskerne opførte sig meget hensynsløst her, og Officeren fortalte, at når Karl Gustav havde bemægtiget sig hele Danmark, så havde han lovet ham Øen som hans Part af Krigsbyttet. Han...
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
En juleaften for mange år siden kom der tolv karle til Toftum i Resen sogn. Da de opførte sig så støjende og selvrådige, fattede folkene mistanke om, at det nok ikke var rele med dem. Derfor fik de hemmelig skikket bud efter soguefogden. Han kom også straks med sine folk, og de er så heldige at få has på dem ved at klemme dem op mod væggen ved egebordet,...
Min tipoldefader Jørgen Povlsen var en Sønderjyde og havde tjent herskabet på Ol.-Estrup, men hvad han var der, véd jeg ikke. Han var ualmindelig stærk, havde mange kundskaber og virkede meget som dyrlæge. Det samme gjorde hans søn og sønnesøn også. Han fik den gård i fæste, som min fader har kjøbt, og som efter den tids lejlighed var en meget smuk gård...
