Jeg havde en Broder, der var meget syg. En Aften vi sad inde i Stuen, hørte vi et stort Klask i en Stue ved Siden af. Vi gik derind for at se efter, men kunde intet opdage, og to Dage efter var min Broder død. Ry Højskole.
da.etk.DSnr_02_H_00354
For mange år siden boede i Norhalne en husmand, der kaldtes Kristen Burmand. Han var en rigtig trold. Folk troede fuldt og fast, at han kunde forvaudle sig til en ulv og i en sådan skikkelse udøve de samme gjerninger som en virkelig ulv. Folkene i Norhalne, der var hans næste naboer, levede han tilsyneladende i venskab med, men de måtte dog flere gange...
Ude ved Frisenborg havde de fået en ny ridefoged, der var så slem til at plage hovbønderne. En dag om hosten, de var nede ved Mosager ved Hammel at arbejde, flokkedes de så om ham og slog ham ihjel. Det blev aldrig opdaget, hvem det var, der havde gjort det. Kristen Kristensen, Ry højskole.
En kone var kjærester med karlen. Om natten tager de persejærnet og et stort søm og hesker det ind i mandens tinding. De glemte at trække sømmet ud. Han blev begravet, men mange år efter opdagedes drabet, da en grav blev kastet på kirkegården o. s. v. Mette Marie Vig, Ølgod.
Der har også været noget galt på et Sted, hvor der har ligget en By, som hed LammestrupC?). Per Andersen af Halling kom kjørende der forbi en Aften. Lige med et standser Kjøretojet, og det var ham ikke mulig at få Hesten frem. Han står af og går rundt om Vognen, men kan intet opdage. Han beder måske en Bon, og så står han op igjen, og nu kunde han kjøre....
Om Vedbygård fortælles også, at det en Gang har været et Kloster, og en god Fjerdingvej derfra ved Tis Sø ligger Sæbygård, som også skal have været et Kloster. Der skal have ført en underjordisk Gang fra det ene Kloster til det andet, og der har været gravet på Vedbygård for at finde den, men de har ikke kunnet opdage den. Olga Olsen, Tåstrup. Ruds-Vedby...
På Hæsum Mark i Øster-Hornum boede en Gårdmand, der lå syg. Konen hørte da en Nat en Røst ved Vinduet, som sagde: »Mads!« det var netop Mandens Navn. Hun stod op og så' ud, men kunde ingen opdage. Dagen efter døde han. Lærer Olesen, Gjerding.
Løjtnant Bisgård, der ejede Linderumsgård, havde dilirium. Hau bandte og sakkenterede, og min kone og fruen sad vagt over ham alle stedens. Så lige med ét hørte min kone et skrald uden for vinduet. Hun troede, det var en skiferplade, der faldt ned, men om morgenen var der intet at opdage. Efter den tid blev han rolig. Kristen Peder Jensen, Linderumsgárds...
I Søren Bødkers gård var der lige før højtiderne sådan brølen i deres stald, og deres bindehund måtte al tid dø. Hunden kunde mærke det og løb ind og ud af gården, men søgte al tid til nordsiden. De har haft mange hunde i den gård. Når det var allergalest, kom folkene ud at se efter i stalden, men da var der ingen ting, og kreaturerne lå ned, så det...
En soldat, der havde tjent i Krog i Ørre, var bleven skudt henne, og så kom han der til om natten og foer op til Sunds præstegård i et gloende hjul. Der var altså noget, som ikke var blevet opdaget. Han kom helt fra Kjøbenhavn og var på et skib, og de kunde ikke sejle for ham. Sunds præst, hr. Høeg, manede ham nær ved gården. kirsten marie...
I Jens Larsens gård var der malør ved højtider, og det blev ved, indtil højtiden havde ende. De har set en rytter, men hesten var uden hoved. Det er ellers ikke til at opdage, hvad det er. kvorning.
Der var et gammelt æbletræ i Lønborggårds have, da de hug det om, fandt de hovedet af et lille barn, og ingen kunde opdage, hvordan det var kommet der. Det fandtes i min drengetid. Ebbe Smed, Torstrup.
Der skal ligge en stor skat i Ris eng sønden Vejen, og man har søgt meget efter den, men kan ikke få den opdaget, fordi det ikke kan oplyses, hvor langt Ris eng egentlig strækker sig. Sagnet siger, at når den findes, skal den kunne betale al Danmarks gjæld. Andre fortæller: syv års skat. niels li.
En gammel skolemester sagde: «A har sandt for Herren stået og set lys på Norreknold på Karlby ejendom især imod hojtiderne, og der må nok være ting på det sted, som skal opdages.» Man fandt senere 5 røde, store potter med låg over og ben i. Glenstrup.
da.etk.DS_02_J_00048
Smeden i Vadsted, der hed Hans, havde i sin tid lært ved en, der hed Smed-Povl i Vejersier. Han brugte meget den gang at gå i by om aftenen. En aften det var regnvejr, var han omme i en gård på den anden side af kirken at sidde hans aftensæde. Da han gik hjem, slog han skjodskindet om hans hoved og gik over kirkegården. Nu kunde han jo ikke se, og så løb...
En Hamborger-Jøde forsvandt her ude ved søen. Om foråret så kom hans hat i land, og da folk så den, så søgte de om personen og fandt ham godt nok i søen. Men alting var bam frataget, både kramposen og pengene var væk. Der var tankerom, at nogen havde slået ham ihjel, men det blev aldrig opdaget, hvem der havde gjort det. Jensine Hansen, Madum sø.
Skådhøjsmanden boede på Frederikshøj ved Langøre. Han drev de Nordby kreaturer her ind efter, for det han vilde ikke have dem ude ved sig, og så blev Nordbyerne gale på ham. Da han kom, gik der to ud af kirken foran de jandre. De slog bam ihjel på en sten med en pæl, som senere stod på stedet, hvor hans grav var, en 2, 3 alen fra muren, og stenen, som...
En jomfru fra Vester-Kejlstrup var bleven frugtsommelig. Da det blev opdaget, blev hun levende begravet i Bredhøj. Siden har man hver løverdag nat set en jomfru komme ud af højen med 3 sorte hunde efter sig og gå på kirkevejen efter Balle. Lærer Vinther, Torrild.
HundsbæJc har en gang været et stort slot med volde og grave, og der skal have boet en fru Mette, og efter sigelse skal lniii have født et barn i dølgsmål og gået op og jordet i fru Mettes bjærg. Det var altså det barn, hun gik efter, siden hun var død. Mango skal have set hende, indtil det endelig blev opdaget med barnet, og så fik hun ro. A kan ikke...
