Der var to unge Folk ovre på Fyen bleven forlovede med hinanden. Hun havde lovet og svoret, at såfremt hun svigtede ham, så skulde hun tilhøre Fanden på sin Bryllupsdag. Men så gik hun alligevel hen og svigtede ham og forlovede sig med en anden. Det var jo der som så tit, at hun ikke tænkte mere på de Ord end det samme. Den Tid kom så, da hun skulde have...
Min Moder var født i Nørre-Åby, men blev opdraget hos hendes Morbroder Niels Kristoffersen, der ejede en Gård i Kj ærteminde-Egnen og tillige var Sognefoged. Hun har fortalt, at der altid gik så meget Spøgeri i den Gård. Efter Midnat kunde de se en stor, sort Hund, der løb i Gården med en gloende Lænke efter sig. Lænkehunden i Gården tudede altid så...
En ung Mand havde overtaget sin Faders Gård efter at den gamle var død. Så var der nogen, der sagde til ham, at de havde set hans Fader gå både der og der. Ja, han kunde da ikke tro, det passede. »Da skal du selv prøve, om du ikke kan få det at se,« siger de. Han skulde gå ud i Marken lige ved Middagstid, og så fik han ham nok at se. Han gjør det også og...
Her ude i Låsbygade i Kolding er en Gård, som i sin Tid har tilhørt den Wissingske Familie. De gamle talte altid om, at det spøgte i den Gård. Det skulde være den gamle Kone, der gik og spøgte, og efter gammelt Sagn skal hun være bleven manet ned i Porten. Der har hvilet noget ulykkeligt over den Familie. I vor Tid Danske Sagn. V. 16 er da sket den...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
Imellem Anst og Gamst er en Bro, der kaldes Spang Bro. Her er et Menneske nedmanet i det venstre Hjulspor af en Præst, og det var vistnok August Richter, der døde 1712. Når jeg som Dreng skulde gå til Præstegården for min Fader efter Salmenumrene, han skulde synge om Søndagen i Kirken, skulde jeg netop over den Bro, men jeg gik aldrig i det venstre...
Hovedet af en Hr. Adelbrandt skal være på Drenderup. Det lå oppe i et Vindue på Loftet, og når det blev taget derfra, så havde de ingen Ro på Gården eller kunde finde Ro. De har flere Gange prøvet på at smide det ud, ja, endog at grave det ned i Jorden, men så blev der sådant Spektakel i Gården, at de kunde ingen Ro have nogen Steder, det tarsk med...
Der er en Kirke ovre på Fyen, som Moder har fortalt så meget om; den hedder Særslev Kirke. Hun gik undertiden lange Spasereture om Aftenen fra én By til en anden, eller skulde gå et og andet Ærende, og så skulde hun altid forbi den Kirke. Hun havde et Søskendebarn, der var forlovet, men de måtte ikke få hinanden. De havde endda været Kjærester i 8 År, og...
Er Moderen bleven forskrækket, der hun gik med Barnet, så skal Moderen faste den Dato, Barnet er født, i 3 År. P. Hansen, Kolding.
På Ringkjøbing Apotek kunde man i Slutningen af Fyrrerne få udleveret Mygfedt og Munkefedt og Pappegøjefedt og Hængt-Skjælms-Fedt. Mygfedt var meget dyrt, og det brugtes af Fiskerne til at smøre Krogene med. Hvad det andet brugtes til, ved jeg ikke. En Mand kom ind på Tisted Apotek og vilde have det, men Apotekeren erklærede, at han havde det ikke. Ja,...
For Nak-Orm. Spiger-olje, Salt-olje, Skedevand, Terpentinolje at smøre med. Kristen-Jord at pålægge, vaske med Urin. P. Hansen, Kolding.
Der har en Gang været en Pastor Brandt i Vejen, og han ønskede, at han måtte blive begravet lige inden for Kirkegårdens Port, og at hans Sjæl måtte komme lige inden for Himmeriges Riges Port. Hans Lig blev også begravet lige inden for Kirkegårdsporten. Brandt kunde mere end sit Fadervor, og han manede en Mand led hen ad Ejstrup Skov til. Pens. Lærer...
Pastor Høslmark i Andst var sådan en from gudfrygtig MandHan gik en Aften ned til Folkene i Folkestuen og sagde til dem: »I Aften er jeg her, men i Morgen er jeg i Guds Rige.« Det gik også i Opfyldelse, at han døde Dagen efter. Andst S., Andst H. Pens. Lærer Petersen, Kolding (før i Andst).
da.etk.DSnr_04_0_00509
På Kolding Slot har der en Gang boet en Herre, som havde en Datter, og hun forelskede sig i en ung Tømmersvend, der arbejdede på Slottet. Der skal have været en Lønsti fra Slottet og ud i Dyrehaveskoven, den gik de igjennem, og så havde de deres Samlingssted der ude og deres Spasereture. Til sidst blev de opdagede, og da Faderen var en hård Mand, så...
Min Bedstefader var med i den franske Krig, og han var Soldat i hele 14 År. Han var til Hest og havde ondt ved at bjærge Føden til Hesten. De døjede i det hele meget både af Sult og Tørst. En Gang var han med til at slå på én, der skulde stå Spidsrod, og det var han så kjed af, for han var egentlig noget medskyldig i det. Den arme Synder var vist gået...
En gammel Gjenbokone, der døde omtrent 1832, har fortalt mig som Barn, at Huset her var aldeles tomt for hvad som helst, da Svenskerne kom herind i 1658 og 59. Da de kom, var der kun en gammel Kone hjemme, alle de andre Beboere var flygtede ud i Skoven. De forlangte nu at få Brød, men hun sagde, at der var ikke noget. Den ene af dem truede hende så ved...
På Andst Kirkegård syd for Kirken ligger en stor flad Kampesten med en Indskrift, der dog er ulæselig. Den er lagt over en Håndværker, der skal være falden ned fra Taget under sit Arbejde og have slået sig ihjel. Inde i Kirken oppe bag Alteret har stået en læderbetrukken Stol, som der var Blodpletter i. Man siger om den Stol, at enten er et Menneske...
På Kolding Kirkegård findes et Gravminde over en, der hed Ravn. Det består af et opstående Jærnkors, og nede ved Foden af det er ligesom en Jærnkasse, det står i, men ved Siderne af denne sidste er som noget Tralværk med Åbninger ind i den. Når Børn gik forbi dette Gravminde, havde de altid en lille bitte Sten i Hånden at putte ind i Kassen, for det...
Lidt nord for Svindinge ved Nykjøbing på Sjæll. er der nogle Å Banker, der kaldes Lårbærbankerne eller Lårbankerne eller Lårene. En Mand kom en Aften kj ørende der ad, og da han var kommen til det Sted, sagde han til sig selv: »Se, nu er jeg da mellem Lårene.« Så hørte han over sig en Røst, som sagde: »Ja, se op, da ser du mine Skåre.« Da han nu ser op,...
Henne på Harreby Mark i Hygum Sogn boede en gammel troende Mand, der hed Kloppenborg. En Middagsstund han gik ude i sin Mark og såede Korn, da hørte han sådan en Susen, og da han nu så' sig om, fik han Øje på en hel Del Ryttere, der kom sættende over Marken. Det skete kort før Treårskrigen, og under Krigen kom der netop også nogle Ryttere ad det Strøg,...
