En Aften stod a vesten for mit Hjem i Hvidsted, Tårs, og da kom der to Piger fra Vestergård hvinende og skrigende og sagde, at de så' et Par sorte Heste med en Vogn bag efter dem, men ingen Kusk på, og det rejste ind ad vor Nabomand hans Port. Der blev de henne. Så gik mig og en Karl til hen at se efter det, men der var ingen Ting at opdage. Det stod så...
Mens a var i Lære på Fødselsstiftelsen i Kjøbenhavn, hørte de en sen Aften en Rost nede fra det store Kjøkken, der sagde: »Der er Ildlos, De véd vel ikke af.« Folk så' nu efter, men der var intet at opdage. De Kvinder, der var i Lære, fik nu deres Tøj derfra, for de var bange, at Huset skulde brænde og de miste, hvad de havde. Efter et halvt Års Tid, da...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
Min Moder fortalte, at hun som ung Pige tjente som Husjomfru i Hobro. En Aften hørte hun sit Navn blive nævnet uden for Vinduerne. Hun betænkte sig lidt og kunde ikke forstå, hvad det var, men vilde dog gå ud og se, hvem der kaldte på hende. Da hun kom ud, var der ingen Ting at opdage, og så blev hun jo underlig ved det; men der var nu ikke mere ved det...
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
En karl, der tjente på en gård i Ejstrup sogn, gik en aften ind til byen. Da han var kommen et kort stykke vej uden for gården, hørte han noget, der råbte om hjælp nede ved åen. Han løb da der ned, men der var ingen ting at se. Så gik han tilbage igjen og hørte nu tydelig, at én våndede sig og råbte om hjælp. Altså gik han hen til stedet anden gang, men...
En anden gang kom uhrmager Sørensen ene forbi Gjørslev om natten omtrent ved midnat. Da så han nogle på vejen, der gik i kjæde og dandsede sekstur. Han troede først, at det var folk fra gården. Det var fuldmåne og meget lyst. De forsvandt også gjennem leddet ind til marken, da han kom nærmere, og så gik han hen og så efter, men der var intet at opdage....
Der fortælles, at ved Fruerskoven ved Julskov skal en gang to mænd have pløjet om natten for at udvide deres jord. For at vildlede og bortkyse folk, der færdedes på vejen mellem Refsvindinge og Kullerup, og som kunde opdage deres jordtyveri, sagde stadig den ene: "Jeg fryser", og den anden svarede: "Gå til Julskov og varm dig." Men dette klagcråb og svar...
I Brørup præstegård kom der hver aften en skikkelse lige tværs over gården og så ind i hestestalden, gik så ud til den modsatte side og derpå ned til åen til et lille hus, hvor den blev væk. Men idet den gik gjennem stalden, gjorde hestene et forfærdeligt spektakel. Præsten lod flere gange holde vagt for at opdage, hvad det var, men det var ham umuligt...
Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
A tjente ved en mand, hvor der var spøgeri i huset, og uroen var så stor, at konen snart ikke kunde være der. Hun henvendte sig da til præsten Broison i Kirketerp, og han gav hende det råd, om hun kunde ikke få opdaget, hvor moderen til den mand var begravet, der gik igjen, det var jo den mand, der før havde ejet gården, og så skulde hun lade ham kaste...
På herregården Skjersø på Helgenæs kunde tit om aftenen høres en karet komme kjørende hen for døren, og der biev slået skrald, men gik nogen så ud, var der ingen ting at opdage. ANE NIELSEN.
I en bondegård nær ved Hcdlendrup kom en mand galt af sted med hans kone inde i sovekammeret og slog hende ihjel. Sådan mente de da, men det blev ikke opdaget. Der blev nogle blodpletter der inde, som ikke kunde vaskes af. Manden lagde nyt gulv, men de kom igjen. Min bedstemoder har fortalt om den blodplet. Mogens Larsen, Lerbjærg.
Der var en pige på Astrup, der stod i usædeligt forbold til en hund. Deu gang det blev opdaget, blev hun indmuret i muren i det kammer, hvor hun var. Den væg er helt blodig, og der er endnu en hund, som har sin gang der inde om natten. Der er stænger for vinduerne, og de kan se hår af hunden på deher stænger. Det er det samme, hvor tit de tager de hår...
En mand i Dallerup, Bjerre herred, sendte bud efter præsten, om han vilde komme og tage hans moder til alters . . . so i sengen med en hue på hovedet. Præsten kommer og udfører forretningen; men da han kjører hjem, kommer han i tankerom, at han har glemt sin bog. Da han ser sig tilbage, opdager han, at der er bleven en sø på det sted, hvor gården stod....
I Hueshøj i Iglso, Flg sogn, boede der en gang bjærgfolk, som foruden denne høj ejede to andre i sognet, og dem boede de skiftevis i. En gang, da nogle karle gav sig til at grave i Hueshøj og just havde fundet en stor kobberkjedel, kom en sort høne frem og klukkede, og da de vendte sig om, så de, at Iglso stod i brand. Nu lod de kjedel være kjedel og...
Der var en gang eu mand, som red fra Giuiinmd med et kobbel heste. Da han så kom lidt derfra, så han ru uf dc nærmeste høje stå i lys lue, og en hel mængde siuåpusliuger daudsede d'rinde. Dersom han nu ikke havde haft sine heste at passe på, så havde han gået hen til højen og kastet sin kniv i ilden; for når han havde lagt stål for sig forst, så kunde...
En mand gik fra Tim til Nørre-Omme over den store, øde hedestrækning. Med et ser han en ganske bitte mand komme trækkende med en lille, rød ko. Den vejfarende blev nysgjærrig og standsede for at se manden med koen, men i samme nu forsvandt den lille mand, og koen var intet steds at opdage. Marie Sandal.
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
Deher kontrollører de tog jo ud på landet for at opdage, hvor de havde brændevinstøj, og de havde et langt spyd med dem med et krumt håndtag for at jage ned i halm og sligt og undersøge, hvor de ikk° kunde komme til at se. De kommer så til min broder henne i laden og spørger ham ad, om han ikke vidste, hvor der var noget brændevinstøj her i gården. Jo....
