Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
A tjente ved en mand, hvor der var spøgeri i huset, og uroen var så stor, at konen snart ikke kunde være der. Hun henvendte sig da til præsten Broison i Kirketerp, og han gav hende det råd, om hun kunde ikke få opdaget, hvor moderen til den mand var begravet, der gik igjen, det var jo den mand, der før havde ejet gården, og så skulde hun lade ham kaste...
På herregården Skjersø på Helgenæs kunde tit om aftenen høres en karet komme kjørende hen for døren, og der biev slået skrald, men gik nogen så ud, var der ingen ting at opdage. ANE NIELSEN.
I en bondegård nær ved Hcdlendrup kom en mand galt af sted med hans kone inde i sovekammeret og slog hende ihjel. Sådan mente de da, men det blev ikke opdaget. Der blev nogle blodpletter der inde, som ikke kunde vaskes af. Manden lagde nyt gulv, men de kom igjen. Min bedstemoder har fortalt om den blodplet. Mogens Larsen, Lerbjærg.
Der var en pige på Astrup, der stod i usædeligt forbold til en hund. Deu gang det blev opdaget, blev hun indmuret i muren i det kammer, hvor hun var. Den væg er helt blodig, og der er endnu en hund, som har sin gang der inde om natten. Der er stænger for vinduerne, og de kan se hår af hunden på deher stænger. Det er det samme, hvor tit de tager de hår...
En mand i Dallerup, Bjerre herred, sendte bud efter præsten, om han vilde komme og tage hans moder til alters . . . so i sengen med en hue på hovedet. Præsten kommer og udfører forretningen; men da han kjører hjem, kommer han i tankerom, at han har glemt sin bog. Da han ser sig tilbage, opdager han, at der er bleven en sø på det sted, hvor gården stod....
I Hueshøj i Iglso, Flg sogn, boede der en gang bjærgfolk, som foruden denne høj ejede to andre i sognet, og dem boede de skiftevis i. En gang, da nogle karle gav sig til at grave i Hueshøj og just havde fundet en stor kobberkjedel, kom en sort høne frem og klukkede, og da de vendte sig om, så de, at Iglso stod i brand. Nu lod de kjedel være kjedel og...
Der var en gang eu mand, som red fra Giuiinmd med et kobbel heste. Da han så kom lidt derfra, så han ru uf dc nærmeste høje stå i lys lue, og en hel mængde siuåpusliuger daudsede d'rinde. Dersom han nu ikke havde haft sine heste at passe på, så havde han gået hen til højen og kastet sin kniv i ilden; for når han havde lagt stål for sig forst, så kunde...
En mand gik fra Tim til Nørre-Omme over den store, øde hedestrækning. Med et ser han en ganske bitte mand komme trækkende med en lille, rød ko. Den vejfarende blev nysgjærrig og standsede for at se manden med koen, men i samme nu forsvandt den lille mand, og koen var intet steds at opdage. Marie Sandal.
De havde smidt kirkenøglen væk til Vodder kirke, og det blev opdaget løverdag aften. Nu var degnen så bieløs, og han kunde ikke bie til om morgenen, han vilde absolut have kirkedøren lukket op den samme aften. Så skulde der én gå ind ad et vindue og lukke op indefra. Da han så var kommen ind, råber degnen ind til ham: Er du ikke ræd, Martinus? Han...
Deher kontrollører de tog jo ud på landet for at opdage, hvor de havde brændevinstøj, og de havde et langt spyd med dem med et krumt håndtag for at jage ned i halm og sligt og undersøge, hvor de ikk° kunde komme til at se. De kommer så til min broder henne i laden og spørger ham ad, om han ikke vidste, hvor der var noget brændevinstøj her i gården. Jo....
Kræn Graversen, en gammel kvaksalver fra Sønder-Tise, havde været henne i Nørre-Tise at doktre på en gammel kone, og der kommer a til ham. Så siger han: Skal vi følges ad til Sønder-Tise, min dreng? A siger ja. Han vilde gjærne have sig sådan en pasdram, og den havde han også den aften. Da vi kommer et stykke hen, siger han: Er du ikke ræd for at...
Der er en dal imellem Elsborg og Rodkjær, og der fortaltes, at der gik et svin og spøgte ved nattetid. Den dal kaldes Gåldtdal (Galtdal). Så var det en gang, Anders Madsen og mig vi kjørte fra Rødkjær en aften og vilde hjem, vi havde været der med torv for Willesen i Nørre mølle, og så kjørte Anders Madsens dreng tillige med min dreng det ene hold...
Der er en mand i Sale, som de ikke kalder andet end Ole Fanden. Imens han var i snedkerlære i Højbjærg, agerede han spøgelse i gården, rumsterede på loftet om natten, kjørte omkring med vognene ude i gården og gjorde så mange spilopper, at alle folk troede, den Onde var på spil. Da det endelig blev opdaget, fik han deraf sit pæne tilnavn. E. T. K.
Et par mænd havde været inde i Fuldbro mølle, og der var de komne til en tredje. Så blev de skjelagtige, og enden på det blev, at de to slog den tredje ihjel og hængte ham ude i en lavning i noget tykt eliekrat lige over for min faders mark på Hem bymark. Så fandtes han. Det var, ligesom han hængte på en stol. Dernæst hentede de Vissing præst, men de...
For omtrent 40 år siden boede der en mand i Gårrestrup, han var en dygtig landmand og havde gjennemført sommerstaldfodring, noget, der på den tid var uhørt her på egnen. Desuagtet var han en rå person, der slog kone og børn på det skammeligste. Der fortælles, at han en gang slog en af sine sønner fordærvet, og da han var bange for følgerne af...
En mand havde skrevet falske pengesedler og det blev opdaget. Så bliver han dømt til derfor at skulle miste hans højre band. Om forladelse, siger han, jeg har skrevet dem med min ene fod. Så blev der sat en pen imellem tæerne på ham, og han skrev lige sa bestemt. Så beholdt han sin band, men kom i tugthuset. Han var nok fra Rarnkilde. Axel i Kvorning.
En Kone i Nyrup var bleven syg, og Begen blev hentet. Han erklærede, at hun var forgjort, og om en vis Tid vilde den Slemme komme igjen. Men så fik han i Hemmelighed en Frø sat i Tøjr i hendes Sengehalm og beregnede, at efter en vis Tid skulde den give Lyd fra sig, det var så den Slemme, der kom. Så skulde de jo hente ham igjen. Da Frøen blev sulten, gav...
Min Bedstefader var Vognmandskusk og kjørte fra Århus til Silkeborg. En Aften, da han kom til en Hulvej ved Brabrand, vilde Hestene ikke gå op ad den. Han stod nu af og kikkede gjennem Hovedluget, for at opdage, hvad det var. Da lå der en Hund forved Hestene. Han sagde så: »Forsvind i Jesu Navn!« og nu forsvandt Hunden, og han kunde kjøre videre. Men...
Tæt ved min Moders Morbroder Niels Kristoffersens Gård lå to store Gårde, som forhen havde hørt sammen, men var blevne skilte ad for mange Tider siden. Da det skete, var der vist gjort Uret, sådan mente Folk da, og til visse Tider ved et vist Klokkeslæt om Natten kunde man se tre hovedløse Mænd, der gik ved Markskjellet og tværs over Vejen, som gik langs...
