I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
I ældgammel tid boede der på Tranekjær slot en greve, som havde en datter, der hemmelig havde trolovet sig med jægeren fra slottet. Ved at vandre gjenuem en underjordisk gang, som den gang forte fra slottet til en nærliggende skovbakke, Torlykke kaldet, holdt hun stævnemoder ved nattetid med sin elsker. Vægteren var hendes fortrolige, og hun havde aftalt...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
I kj ender jo nok allesammen den første Gård, vi kommer til på Ty holm, når vi er kommen over æ Vejlebro, I véd nok, den Gård, Vasen går igjennem. Der boede en Gang en Mand, der havde en Broder ovre i Sinnerup. Han lå syg og havde været syg længe, og han blev jo længere jo ringere. Så vilde hans Broder fra Ty holm over at se til ham, og han tog så en...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...