En Nørbo kom en gang ned til fiskelejerne her ved fjorden og spurgte, hvad de tog for sildene. De svarede: En skilling oliet. Så spurgte han, om der ikke var bedre kjøb. Da gav de ham én på siden af hovedet. Søreu Krist. Andersen, Hakken, V.-Hassine;.
da.etk.JAT_05_0_00082
Oliet løb rundt i ølkarret, når det var forhekset. H. Krist. Pedersen, Haslum.
Den dag dot er solhverv, da skal en ikke brygge for så bliver oliet hvyst opå tappen. Jens. Hansen, Madam sø.
Der var en kone, der havde to dore på hendes hus, én sønden ud og én norden ud. Den sidste dor var jo på hendes frammers, og da hun havde været ved at brygge, så havde hun slået begge dore åbne for at få oliet koldt og få gjær sat på i god tid. Se, der kunde Jons jæger og hans hunde komme ind, og de drak alt hendes ut, og så måtte hun endda give dem en...
Hvo som pintsemorgen har 50 udsprungne pintseliljer i sit blomsterbed, vil få god held til småkreatur den sommer. Tallet 60 kommer vist deraf, at pintse indtræffer 50 dage efter alle være med til at give afgang. Indsiddere gav gjærne en halv fjerding øl, og afgang holdtes om eftermiddagen samme dag, da begravelsen havde været. Nar folkene ikke kunde...
da.etk.JAT_04_0_00305
Når pigen brygger, så skal hun kaste et kul der i, så gjørea det vel; kaster huu salt deri, så bliver det klart, kaster hun æggeskal deri, så kan oliet ikke forgjores, kastes solv deri, så bliver det ikke surt. J. B.
Jwens jæger rejste i luften med hans hunde, det kunde gnisle og pibe i skyen. Han kom engang om ad en kone, der havde brygget, og så havde hun loppet dorene, for at oliet skulde svales. Så rendte hundene ind og slappede af øwten. Da hun kom fram og vilde røre i den, kunde hun høre sådan en slappen, men ikke se noget, så kunde hun jo nok forstå, det var...
Når et lig skulde begraves her på egnen, sad de folk, der skulde følge liget hen, inde ved liget om morgenen og spiste koldskål, det vil sige koldt øl med sirup i, og så rug-sigtebrød blandet i oliet, De sad rundt om ved siderne af stuen, og enhver spiste af sin lerskål raed ske, eller også var der to om en skål. Var rummet kun lille, måtte do sidde helt...
Kjælderne ved den gamle Bendstrupgård var synlige i Ras Trelles tid. Han ejede gården i min faders ungdom. A har aldrig hørt, der var grave om gården, men kjælderne var meget store og satte op af brændte sten, som siden blev gravede op og brugte i gården. Ras's kone, Sofie, fortalte, at der var en sær uro hvert eneste år ved juletid. Når de bryggede,...
En pige fra Hattens i Mejrup havde en ældre søster, som længe havde ligget syg og nu lige var død. Så havde hun også en yngre broder, og da de nu en dag var alene hjemme, gik de ud i spisekammeret for at få noget at spise, men da de lige havde fået tappen vreden om på 61tonden for at tappe ol, hører de en sær bragen inde i stuen, som om en dor blev slået...
Der var en hjorde i Vissing, de kaldte Svend Hjorde, hans fader havde også været hjorde. Men han var blot farehjorde, ikke fæhjorde. Disse sidste havde de jo, før marken blev byttet. Når han og hans kone i juletiden gik omkring, behovede de ikke at komme uden tre steder, inden de havde fuld fragt. De fik hvert sted en lille hvedekage og en rugsigtekage...
Pastor Biichler i Staby gik en hed sommerdag til Ringkjøbing. På vejen tog han støvler og strømper af, hængte det på sin kjæp, som han havde over nakken, og kom sådan til byen. Det var i middagsstunden. Så kommer han ind på herredskontoret, der havde jeg en broder, som var skriverdreng, og ham siger han til: Jeg vilde gjære have herredsfogden i tale. ...
På Torslev kirkegård brænder hver aften et lys henne i det ene hjorne, men der er ingen tegn til nogen grav. Man fortæller, at en af de forrige ejere på Kokkedal 02" en bondemand fra sognet havde talt om, at der skulde være så meget guld og sølv inde i kapellet, hvor der lå nogle lig bisatte. De vilde stjæle det og dele udbyttet, sådan at herremanden...
Der var forhen én, der boede i Tulsted, han blev gode venner med hans bryggerspige. Så var der en gammel kjælling i Helium, hun havde en datter, og hende vilde hun da, karlen fra Tulsted skulde have haft, men han vilde ikke have hende. Så var det hver gang karlens kjæreste hun brygget, da gik der en stor grå kat og slægte sig (gned og kjærtegnede) æd...
I Aversi var der for mange år siden en præst, som var magister og gjærne kaldtes »magisteren«, det var vist Kofoed, han hed. Han var så umådelig lærd og var stærk i at binde tyve. En af pigerne blev ud på aftenen så svært lysten efter en slurk af præstens godtøl, så hun tog lyset og gik ned ikjælderen, hvor hun tappede en hel skummende kaude fuld, men da...
Det er historisk bekjendt, at der har ligget et slot i Elmelunde ved »den hvide kirke,« og at blandt andre Korfits Ulfeldt har boet der. Det kau endnu sees på somme steder, hvor voldene har været. 1 slotshaven lå tre riskeparker, der nu bærer navn af Hundesoen, Smedesøen og Abraliamsøen. Den høje banke, der findes på kirkegården, kaldes Slotsbanken, og...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der er en gemen sagn over Bornholm om én i denne sogn, som hed Bonnevedde, hvilken der skulde være fød af en havfrue, med hvilken faderen havde omgjængelse, den tid han en gang gik ved stranden, hvilken Bondevedde der var synsk, og det kunde se, som andre ikke. Denne, den tid faderen var dod, bekom gården, gav sig i ægteskab, og den tid hustruen blev...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
