Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
Hver by havde sin oldermand, og by loven måtte han kunne på fingrene. Han skiftede hvert år. Mængden kom sammen, når han blæste i hans horn, og flere steder havde hver mand sin sten at sidde på, når de samledes. Der var et bogstav på den, og samme bogstav havde de pa en kjæp, der var hjemme i gården, og som de skulde have med, nar de samledes. Straffene...
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
En degn, der hed Flykke, fik lavet et skolebord, men det varede grumme længe, inden snedkeren fik det færdigt. Da det kom, og bønderne var forsamlede ved oldermanden, vilde degnen gjøre sig lidt vigtig, og sagde så: Den gode mand, Lars Bakke, ham burde vi ære og takke, han gjorde et bord med flid, endskjøndt det vared' grumme lang tid". Dertil svarede...
Det hændes ofte, når man spørger én fra Grenå, hvor han er fra, at han da svarer: Jeg er en Grenåmand, af Guds nåde nitten og en mand. Anledningen hertil er følgende: En gang, da der kun var 20 mænd i Grenå, skulde der anskaffes en galge til at hænge tyvene i. Herom skulde indgives ansøgning til kongen. De vilde da ikke skrive: Vi tyve mænd ansøge om...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
En mand i Moseby var en aften ude at gå, og da han var på hjemvejen, kom der en stor sort hund og gav sig til at følges med ham. Da manden kom hjem, var hans kone gået i seng og havde lukket doren i lås, så han måtte råbe på hende for at komme ind. Hun stod op og tændte lys og lukkede op for ham; men så snart han kom ind, begyndte han at svulme op, og...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
da.etk.JAH_02_0_00120
"Gå, når du bliver bøjet, og betal, nål du bliver krævet, det står du dig bedst ved." Sådan sagde de gamle. Peder A. Bjerregård, Braudstruji.
da.etk.JAH_02_0_00001
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
Her omkring Vilsted var et markdige for driften, og turene var osten for byen hver eneste sommer. De havde en fårekaptain, der skulde passe hver sine får og lam nøjagtig, og derfor fik han et pund tov af hver eneste gårdmand. Unghøvederne gik også osten for byen, og køerne stod i tøjr på agrene. Oldermanden havde nøglen til leddet, og ingen måtte kjore...
I Vesterbølle var der tre byledde. Der matte ingen kjøre ud af byleddet enten i host, eller når de kjorte til hove, inden oldermanden havde tudet oppe pa brinken norden til kirken. Mændene mødtes på stævnsbakken hver søndag eftermiddag, og når der ellers var noget at forhandle om, så tudede oldermanden, så vidste de, at de skulde mode. Det horn brugtes...
Forhen var det et ligefrem privilegium at være byhyrde. Han malkede hver dag et bestemt sted, og han holdt folk til at hjælpe sig med at vogte. En skulde ud med svinene på den vang, der skulde ploves. Bæsterne >kulde de store drenge af sted med, når det blev aften, og ligge ved om natten. Drengene vilde da smutte om i engene, der skulde hegnes til...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
