Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
Drengene, der paste øgene, holdt oggilde sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved...
I Fuglsø går oldermandsbetjeniagen ej årlig om, mon én mand er stedse oldermand. Dette befinder byen sig- vel ved. E.G.Begtrup.
Når oldermanden tuder, siger de: Nu kalder han til bak, hvad mon han vil nu i dag? Thomas Nørgård, Næsborg.
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Nordby er inddelt i tre roder: Søndenbys, Vestenbys, Kasseroden og Hædelis rode. Hver rode har sin oldermand, og han har en skodsmand under sig. Oldermanden havde forhen en stok eller et mærke for hver mand, og den blev der skåret skripper i for begangne forseelser imod byens vedtægter. lærer larsen, nordby.
Ja, de véd a Santemænd it. Min fader bandto aldrig men han sagde: Det er, bandto a, ikke sandt. Niels Kristensen Tørriug.
da.etk.JAT_06_0_00765
Når kvindfolkene toer, trækker karlfolkene op i deres bukser og siger: Nej se, hvor a strammer mine bukser op i dag, for at I skal få godt vejr til at få jeres klæder tørre i. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAT_03_0_00299
a. Krogskjæren. b. Flyttere. e. Hjulakslen eller bolsteret. Niels Kristensen, Tørring v. Randers.
da.etk.JAT_01_0_01708
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_05_0_00006
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
A var en gang til et barsel ude i Vorup, og vi fik boghvedegrod og skalle til onden. De skaller fiskedes ved Strømmen og det var meget deres fode i Yorup. Karlene var så kjede af dem, og en karl betingede sig gjærne, når han blev fæstet, at han ikke vilde have skaller uden 2 eller 3 gange om ugen. Man havde også et rim, der sagde: Yar skaller ikke fede,...
Mændene her gjør vejr i marts, og konerne i februar. I går var det Rasmus Nielsens dag, han har den østerste gård for sønden i byen, og i dag er det Jens Kristians. Sådan bliver det så ved vesten ud. Så går det over gaden over til den nordre side og følger gaden oster ned til den anden ende. Der er 15 gårde i byen, og hver gårdmand har sin dag. Det går...
Når en ko blev øde for en mand, blev der holdt dobbergilde. De spilte gjærne om to skillings og fire skillings bajer (o: kager). De gav fire skilling for hvert slag at slå og slog tre slag. På den måde kom der en del penge ind, og manden fik hele overskuddet og blev hjulpen til at kjøbe sig en ny ko. Niels Kristensen, Tørring.
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
Gadelamsgildet var gjærne søndag efter Voldborg aften. Vi havde også hoslætsgilde. Ved stoftønde fik vi en tønde øl, som mændene gav. Niels Kristensen, Tørring.
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
