I Fuglsø går oldermandsbetjeniagen ej årlig om, mon én mand er stedse oldermand. Dette befinder byen sig- vel ved. E.G.Begtrup.
Når oldermanden tuder, siger de: Nu kalder han til bak, hvad mon han vil nu i dag? Thomas Nørgård, Næsborg.
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Nordby er inddelt i tre roder: Søndenbys, Vestenbys, Kasseroden og Hædelis rode. Hver rode har sin oldermand, og han har en skodsmand under sig. Oldermanden havde forhen en stok eller et mærke for hver mand, og den blev der skåret skripper i for begangne forseelser imod byens vedtægter. lærer larsen, nordby.
I Vistoft har de ved gilder brugt træbrikker at spise på, og de opbevaredes hos oldermanden. Han kom så med dem, når de skulde bruges. Han havde også skeer at forsyne gjæsterne med. Når de til den ene ret mad, f. eks ål. havde brugt træbiikken, så vendte de den om til næste ret, f. eks. kjod. Hver gjæst tog sin egen kniv med. Der er endnu nogle af disse...
Når gårdmændene havde møde ved gadekåwen, havde oldermanden en stok, og den blev der skåret en skure i for hver mand, der ikke mødte. Når de så holdt mortensgilde, måtte hver mand, der var udeblevet, give en pægl for hver gang, han var bleven væk. Senere blev det gilde lagt hen til næstkommende søndag, men fra først af var det jo mortensaften. Jørgen...
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev...
Her var både høslætgilde og gadelamsgilde, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
Svinene gik ude hele året, og toftagrene var altid, som de var pløjede. Hver gård havde sit gårdsvin, der gik til andet året, og så blev det slagtet. De gik og gjennemrodede moddingen, og så snart en dør blev åben, var de tilrede og vilde ind med. Folk skulde nok holde dem ringede, men det gik alligevel, som det kunde, for ringene gik tit af. Derfor...
Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
Voldborg aften flyttede de trommen til den nye oldermand, der så havde den bestilling til næste Voldborg dag. Så mødte mændene hos ham den aften, og han skulde give en pot brændevin. De sad nu og fik noget mere, og til sidst blev de svirende. Det var nu det, de morede dem med, for i den tid gik det altid løs med at drikke brændevin, når folk kom sammen....
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
Hver by havde sin oldermand, og by loven måtte han kunne på fingrene. Han skiftede hvert år. Mængden kom sammen, når han blæste i hans horn, og flere steder havde hver mand sin sten at sidde på, når de samledes. Der var et bogstav på den, og samme bogstav havde de pa en kjæp, der var hjemme i gården, og som de skulde have med, nar de samledes. Straffene...
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
1 Sandvig ligesom og i andre byer stod et asketræ, der kaldtes Majtræet. Der la en halv snes store sten rundt omkring det. Der samledes mændene, når oldermanden tudede i sit horn. Gårdmændene havde deres oldermand, og husmændene deres. Når der kom i debrand op, skulde oldermanden også ud at tude, og da skulde han tude raskere end ellers. Hornet blev også...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
En degn, der hed Flykke, fik lavet et skolebord, men det varede grumme længe, inden snedkeren fik det færdigt. Da det kom, og bønderne var forsamlede ved oldermanden, vilde degnen gjøre sig lidt vigtig, og sagde så: Den gode mand, Lars Bakke, ham burde vi ære og takke, han gjorde et bord med flid, endskjøndt det vared' grumme lang tid". Dertil svarede...
Det hændes ofte, når man spørger én fra Grenå, hvor han er fra, at han da svarer: Jeg er en Grenåmand, af Guds nåde nitten og en mand. Anledningen hertil er følgende: En gang, da der kun var 20 mænd i Grenå, skulde der anskaffes en galge til at hænge tyvene i. Herom skulde indgives ansøgning til kongen. De vilde da ikke skrive: Vi tyve mænd ansøge om...
Drengene, der paste øgene, holdt oggilde sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
