I en gård i Ørby boede en nisse, som hver aften fik sin mælk og grød. En aften skulde drengen gå over og give ham dette, men han sagde til karlen, at han vilde ikke gå over til nis med mælk og grød, da det ingen nytte var til. Drengen gik nu i seng, men om natten listede nis sig ind i hans kammer, tog ham op af sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over...
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
To piger gik en aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til korsvejen, så de en ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen; men det forekom dem, som om de gik og trådte i jord til op over knæerne, og ligesom de trådte i skjorterne; de løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
To Piger gik en Aften fra Niels Jensens i Tanderup til Onsbjærg, men da de kom til Korsvejen, så' de en Ligskare, som de ikke kunde komme om ved. De vendte da tilbage igjen, men det forekom dem nu, som om de gik og trådte i Jord til op over Knæerne, og ligesom de trådte i Skjorterne. De løftede vel op i disse, men det nyttede ikke noget. Endelig kom de...
I tidligere tider, da Onsbjærg og Besser sogne udgjorde ét pastorat, lå præstegården i Østerby. I århundredets begyndelse, da vi havde krig med England, lå der soldater flere steder på Samsø, også i Østerby og Langøre. Præsten for Onsbjærg og Besser tog en gang imellem ud til Langore, og han havde da en mand til at kjøre for sig, der tillige skulde lede...
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Kr det en blank Mikkels dag, sa bliver det et langt islæg. I ar var det mørkt den dag, og så sagde en fisker til mig, at det kunde ske, fjorden blev lagt i vinter, men vi tik ikke nogen nytte af den.
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
En pige på Engestofte havde tit mareridt, og maren holdt hende for munden, så hun ikke kunde tale. Han gik først op ad siden af hendes seng, og hun kunde godt mærke, når han kom, og når han sprang op på dynen. Det nyttede ikke, at hun hvor aften vendte sine træsko, og forst, da hun fandt på at slå kors for sig, for hun lagde sig, blev hun fri. F. L....
1412.....Drengen går ud til bjærgmanden: "God dag." - "Ja, tak." - "Hvad godt i dag, lille karl?" Så forretter han det .... Ja, han var så ræd for Tordenfåer og mutter Marie .... Alle folk vilde nu gjærne have den dreng at tjene, men han sagde, te det kunde ikke nytte, for så kjendte bjærgmanden ham ikke, når han kom hen på en fremmed mark. Det kunde der...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
Når skaden skræpper, får man spektakel i huset eller også: sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01131
