Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
En dag kom en herremand ridende forbi en bonde, der på en eng ved vejen gik og vendte bo. Alt imens han vendte, nynnede han: Gid præsten snart monne dø, men herremanden længe måtte leve". Denne hørte ordene og fandt behag i meningen, holdt stille og spurgte bonden, hvorfor han havde sådanne ønsker. Jo", lød svaret, det kommer sig såmænd deraf, at når...
På en Kyndelmisse-aften kom en ung heks hen hos en erfaren og øvet gammel heks for at blive undervist i kunsten at ride til Troms kirke. Begge to havde fået nappet sig hver en smuk, glindsende sorthøne, og det kunde jo aldrig have været bedre. Den gamle heks indsmurte så først hønsene i noget nylig anskaffet heksesmør, og derpå satte de dem overskrævs på...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Imellem byerne Kalvrod og Torpe, Bregninge sogn, ligger en høj, som nok i gamle dage undertiden om natten stod på fire gloende pæle. Der blev sagt, at der lå gjemt eu skat i den, og endvidere sagdes, at denne skat kun kunde hæves af dem, der kunde få udgravet deu udeu at mæle et ord. En gang var fire mænd i Torpe blevne enige om at forsøge at hæve...
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Kr det en blank Mikkels dag, sa bliver det et langt islæg. I ar var det mørkt den dag, og så sagde en fisker til mig, at det kunde ske, fjorden blev lagt i vinter, men vi tik ikke nogen nytte af den.
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
En pige på Engestofte havde tit mareridt, og maren holdt hende for munden, så hun ikke kunde tale. Han gik først op ad siden af hendes seng, og hun kunde godt mærke, når han kom, og når han sprang op på dynen. Det nyttede ikke, at hun hvor aften vendte sine træsko, og forst, da hun fandt på at slå kors for sig, for hun lagde sig, blev hun fri. F. L....
1412.....Drengen går ud til bjærgmanden: "God dag." - "Ja, tak." - "Hvad godt i dag, lille karl?" Så forretter han det .... Ja, han var så ræd for Tordenfåer og mutter Marie .... Alle folk vilde nu gjærne have den dreng at tjene, men han sagde, te det kunde ikke nytte, for så kjendte bjærgmanden ham ikke, når han kom hen på en fremmed mark. Det kunde der...
Lav Kjeld Holm i Stavning var en dreng, da kom kjedelføreren og overnattede ved hans forældre. Så var der snak imellem dem om, at der skulde være stænderforsamling. Kjelds fader spørger så om, kvart nytte det skulde være til det stænderi, og det forklarede de ham så. Ja, siger han, det forer vel til mundkrig og pennekrig, som det plejer. Niels Madsen...
Endnu holder somme ved den gamle skik på fastelavnsmandag at stjæle flæsk, som de efter den tid bringer igjen. Dog har man også hørt, at uredelige folk har beholdt det og ført sig den skik til nytte. A. Ludvigsen.
Kvinder, som vogte fæet, må ikke nogen morgen komme uvasket i fæhuset, ti ellers kan onde mennesker have nytte deraf. J. B.
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
Der var en mand, som havde en høj på sin mark, hvori der boede bjærgfolk, men nu syntes han, at det var en skam, at højen skulde ligge der til ingen nytte, og da den var tæt ved gården, kom han i tanker om at bygge en vejrmølle der oppe. Men da han så begyndte' at bygge på møllen, kom bjærgmanden ud til ham og sagde, at hvis han byggede en mølle på den...
da.etk.DS_01_0_00616
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
Næst duemog er menneskens, dernæst er fåremøg, hvorfor enhver beflitter sig på mange får, ti ethvert får haver en gylden fod, hvor den enten står eller går, da fører cbn nytte med sig- Siden fmmøg eg svir.emog, hestemog er det allerringeste.
Endnu bruger somme den gamle skik at stjæle flæsk fastelavns mandag. Efter den tid bringes det igjen. Men man har dog også hørt, at uredelige folk har beholdt det og fort sig den skik til nytte. Anna L., Døstrup. 6. Trolovelse og bryllup.
En Mand boede tæt ved et Sted, hvor der havde stået en gammel Kirke, som var bleven nedlagt. Så lå der så meget Skrammel på Pladsen, og iblandt andet stod også Døbefonten der. Han syntes, at den kunde gjøre Nytte, og så tog han den hjem og vilde vande sine Kreaturer af den. Man da han havde haft den i Gården en kort Tid, var det ham umuligt at have den...
