Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
De ær dær et måen om: det kan nytte : do æ dæ inden om: det nytter ikke noget, er uigjennemførligt; spræg: fremtrædende. Ty,
Kr det en blank Mikkels dag, sa bliver det et langt islæg. I ar var det mørkt den dag, og så sagde en fisker til mig, at det kunde ske, fjorden blev lagt i vinter, men vi tik ikke nogen nytte af den.
Det, der byggedes af Dragstrup kirke, reves ned om natten. De prøvede flere forskjellige steder, men uden nytte. Endelig bandt de for øjnene af to ungnøder, og de lagde dem på noget lyng, hvor nu kirken er. else oc maken dissing, skallerup.
da.etk.DS_03_0_00871
En pige på Engestofte havde tit mareridt, og maren holdt hende for munden, så hun ikke kunde tale. Han gik først op ad siden af hendes seng, og hun kunde godt mærke, når han kom, og når han sprang op på dynen. Det nyttede ikke, at hun hvor aften vendte sine træsko, og forst, da hun fandt på at slå kors for sig, for hun lagde sig, blev hun fri. F. L....
1412.....Drengen går ud til bjærgmanden: "God dag." - "Ja, tak." - "Hvad godt i dag, lille karl?" Så forretter han det .... Ja, han var så ræd for Tordenfåer og mutter Marie .... Alle folk vilde nu gjærne have den dreng at tjene, men han sagde, te det kunde ikke nytte, for så kjendte bjærgmanden ham ikke, når han kom hen på en fremmed mark. Det kunde der...
Lav Kjeld Holm i Stavning var en dreng, da kom kjedelføreren og overnattede ved hans forældre. Så var der snak imellem dem om, at der skulde være stænderforsamling. Kjelds fader spørger så om, kvart nytte det skulde være til det stænderi, og det forklarede de ham så. Ja, siger han, det forer vel til mundkrig og pennekrig, som det plejer. Niels Madsen...
Endnu holder somme ved den gamle skik på fastelavnsmandag at stjæle flæsk, som de efter den tid bringer igjen. Dog har man også hørt, at uredelige folk har beholdt det og ført sig den skik til nytte. A. Ludvigsen.
Kvinder, som vogte fæet, må ikke nogen morgen komme uvasket i fæhuset, ti ellers kan onde mennesker have nytte deraf. J. B.
Der var en kone i Sonderso, som dromte, at hun så to gårde brænde, og hun fortalte det da rigtig nok også også et par dage for de brændte. Og skjoudt de nu ikke rigtig troede på dette her, så blev der dog lige godt sat vagt ved gårdene i de dage, men det nyttede aldrig det mindste, for gårdene brændte alligevel. Så kunde man da se, at huu havde spået...
Der var en mand, som havde en høj på sin mark, hvori der boede bjærgfolk, men nu syntes han, at det var en skam, at højen skulde ligge der til ingen nytte, og da den var tæt ved gården, kom han i tanker om at bygge en vejrmølle der oppe. Men da han så begyndte' at bygge på møllen, kom bjærgmanden ud til ham og sagde, at hvis han byggede en mølle på den...
da.etk.DS_01_0_00616
De ååndser di endt: læggei ikke mærke til det; er konen hjemme? Nej, a hår søndelet ingen nytte af hende, hun er aldrig hjemme; det er det bedste mål a får om dagen: om davren; de war planet: i mørkningen, sådan midt imellem nat og dag; det holdt a elsk på: holdt af det. Anders Sams, Rostved.
Næst duemog er menneskens, dernæst er fåremøg, hvorfor enhver beflitter sig på mange får, ti ethvert får haver en gylden fod, hvor den enten står eller går, da fører cbn nytte med sig- Siden fmmøg eg svir.emog, hestemog er det allerringeste.
Endnu bruger somme den gamle skik at stjæle flæsk fastelavns mandag. Efter den tid bringes det igjen. Men man har dog også hørt, at uredelige folk har beholdt det og fort sig den skik til nytte. Anna L., Døstrup. 6. Trolovelse og bryllup.
En Mand boede tæt ved et Sted, hvor der havde stået en gammel Kirke, som var bleven nedlagt. Så lå der så meget Skrammel på Pladsen, og iblandt andet stod også Døbefonten der. Han syntes, at den kunde gjøre Nytte, og så tog han den hjem og vilde vande sine Kreaturer af den. Man da han havde haft den i Gården en kort Tid, var det ham umuligt at have den...
Man må aldrig lade en frugtsommelig Kvinde se Sår eller lignende Dårlighed, da det ellers ikke kan blive lægt, før hun er forløst. Har hun selv nogen sådan Skade, kan det ikke nytte, hun Søger Råd derfor, da det heller ikke kan læges, før Tiden er omme. Karen Toxværd, Sillestrup (Idestrup S., Falsters Sønder H.).
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
Den gamle Anders Busted fortalte følgende: Landevejen gik den gang gjennem præstegården i Juelstrup og op ved præstens høje. Han kom en morgen tidlig og vilde til Ålborg, men da han kom lige for højene, kunde han ikke få hestene af stedet, de røt lige ud af alle stropper, men uden nytte. Så vidste han aldrig, hvordan det kunde være, men gik hen æfor ved...
Der var et hestestade i stalden på Linderumgård, hvor ingen heste kunde være. Der var sådan et bitte blyvindue, og den ene rude deri var altid i stykker, og blyet var bojet tilbage, så en kunde se, der kom noget ud af det. Manden sagde, at de skulde nok få råd til det. Så drev de en pog så langt ned i jorden der i stadet og satte så en stor tyr derind og...
