Gunderupgårds lade skal være hugget i Norge. Men så blev mesteren og mestersvenden uens, og så hug svenden alle numrene galt på træet. Da mesteren nu var rejst her over for at sætte den op, kunde han ikke, og måtte have bud efter svenden alligevel. Det stod nok hårdt at få ham til at rejse herned, men han kom da, og så samlede han laden. Det kan ses på...
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
..denne tanke om et godt handsel, at kræmmere og bagere kan bedst sælge deres vare til marked, når man giver dem et godt handsel. David M.
En hyrdepige kunde gå i marken med to store rugmeldmader og dertil blot have et halvt hårdkogt æg. Så spiste hun det til den sidste bid. Fovlum, Himmerl. Kristian Kiistensen Norge, Gjøtrup.
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
En gammel kone her i Farso sogn bad sådan en bøn, når hun lagde sig i sengen om aftenen: I Jøsse navn lægger a mæ te læjj, Fanden å Dæwlen skal vær åå mæ å træjj. Guj bewår mæ få roø myrer å manndwolm tyrer å ull å ræww å åldt, hwa dær i mørke ka skræww. Hun lå tit hos mine forældre, og så hørte a den bøn. A har også hørt den sådan: A lægger mæ i mi søø...
Jeg kjender en mand, der som karl gik ind til en spåkone i Hobro, da han en gang var der i byen, og vilde have at vide af hende, hvem der skulde være hans kone. Hun var nu så berømt for at kunne sige alting forud. Ja, det vilde hun også godt, men hun vilde have en rigsdaler for det, og så skulde han selv tage ansvaret. Så vilde han have at vide, hvad det...
En mand fra Ejdrup vilde til Nibe med et læs korn, og der var en anden mand kommen op at kjore med ham. Den sidste var en stor gavstrik. Da de var kommen til Halkjær bakke, siger han til manden, der kjørte, at bakken var så stejl, hestene kunde ikke holde vognen, og de måtte da helst spænde dem fra. Han, der var kommen op at kjore, vilde så trække...
I Fredbjærg hede bor der en eneboer, Vogn, som har gravet sig ned i jorden og lever som et dyr. Han har så godt som ingen klæder, og der er en slem rådden lugt ved ham. Om vinteren går han omkring og ligger i folks nodser, da han ikke kan hytte sig der ude i hulen. Da han forleden vinter lå nede hos en mand i deres svinesti, fordi de havde solgt deres...
Det var farlig, det rakkerne kunde æde om aftenen, når de kom til kvarter. Der kunde blive sådan en tåge i stuen af dem, for de både f . . og sk . ., så det stod efter. Det var knap, en kone kunde bjærge sig ene hjemme i bjerringens tid, hvis hun skulde være så uheldig, at der kom en flok rakkere til gårde. De lå i flokke hos Kræn Pedersens i Hornum, og...
A kom en gang til fem rakkere et skjønt bitte korn østen for Fredbjcerg, og de var komne i træde om kjærester. En af dem gik ved to krykker, han var født i Durup, og det var ham, det skulde gå ud over. Der var tre om ham og vilde tage hans kvinde fra ham, og de vilde slå ham. Kvinden vilde jo nok holde et bitte korn med ham, men det var ikke nemt, da der...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
Den gamle herre på Gunderupgård gik altid med et såret øjenbryn. Det var et tyvebrænde, og han havde en for sig i slaveriet og skulde også hvert år til Kjøbenhavn. Niels Kristian Jensen, Fredbjærg.
Det var her i Strandby sogn i Lille-Mølle, de var så plagede af rotter. Så var der en gammel kone, de snakkede med om dot, og hun sagde, at hun kunde gjærne lære karlen, hwant han skulde vise rotterne hen, og hun lærte ham også læsningen. Der var tre ord, og han skulde gå tre torsdag aftener efter at solen var nede, og læse og sige de tre ord, og så læse...
En Nordmand lå på sygestuen sammen med mig i Alborg, og han fortalte, at oppe på fjældene var et pastorat, som de aldrig kuude have præster, de gik stadig til. Så træffer det, at de atter får én, og ligesom han står på prækestolen og str ud over menigheden, giver han sig til at tale til dem, at det er hårdt, og han trækker så en kone frem og vil...
Der var en gårdmand der nede i Vendsyssel i nærheden af Dronninglund, han sad altid i fattigd om og havde forfærdelig vanheld med det, han havde, men var lige godt en forfærdelig dygtig mand. Så en dag klager koneu for ham over det vanheld. »Du er eu klog mand og kan kurere for andre, men du kan ikke kurere vort eget « »Ja, det kjender du ikke til«,...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
En lille ni-års dreng kom til at tjene i en gård i Fragtrup. Nu skulde han jo passe fårene. Så eu dag det regnede og var ondt vejr, beder konen ham om, da han driver ud, at ban skal holde dem oppe, de må ikke ligge på marken. Som han nu går, kommer et rødbrunt stumphalet dyr, der lignede et rådyr og var af størrelse som et får, imod ham. Han var bange...
