En broder til manden i Koldkjær gård var ugift og levede som et tåbeligt menneske i mange år. Han var bleven det, efter at han var kommen hjem fra en rejse til Norge. Han havde været der ovre for at inddrive en del penge, de havde til godefor korn i de tider gik jo mange småskuder fra kysten hertil Norge men han skal have inddrevet pengeue på en hård...
I Hans Farvers gård i Nordby findes på en dør en sejlende galease afmalet. Denne skal i tidligere tid have hørt til gården og faret på Norge, ført af ejeren. Han bed Mikkel Mikkelsen og var så rig, at han kunde måle sine penge iskjæppevis, men tillige en så stor tyveknægt, at han stjal alt det egetømmer, han brugte til at bygge sin gård om med. Det...
Fru Ingeborgs kusk Klavs henvendte sig først til præst en i Ulstrup, og han henviste ham til broderen i Norge. Han sagde, da kusken kom : »Det er en meget vigtig sag, siden du kommer til mig.« De gik så ud om natten på et treskjel. Men kusken skulde selv træde an og spørge herren til. Han kom så kjørende i en karet og råbte: Hvem der var her, som vilde...
Vorgård i Vor sogn er meget berygtet fra fru Ingeborgs tid. Stenene til vindues- og dørkarmene blev sejlede hertil fra Norge, og da sømanden kom med den sidste ladning, som hun ikke havde brug for, gjorde hun ondt vejr, og skibet gik til grunde, så hun blev fri for at betale alle de sten, hun havde modtaget. Der er lagt teglstenspikning under hele...
Ejeren på Teglgården i Vestervig var anset for en rig mand. I den tid der var pengemangel i laudet, havde han ret til at udstede pengebilletter, der gjaldt lige med statens. Men det viste sig siden efter, at han havde udstedt flere, end han kunde indløse. Under boets opgjørelse døde han, men på samme tid kom der en vældig stor og tung tønde ombord på et...
En skipper Sørensen fra Besser førte i begyndelsen af århundredet en jagt på c. 800 tdr. Under den engelske krig blev han med sit fartøj, der var ladet med munderingssager for den danske regjering, taget af en engelsk kaper og ført i engelsk fangenskab, men slap fri deraf, og førte så i to år et større engelsk fartøj, som han efter to års forløb løb fra...
da.etk.DS_04_0_00279
I hr. Christens tid blev præstegården, som lå nordvest et lidet stykke fra kirken og en stor del af sognet ødelagt af sandflugt, hvorfor han forlod kaldet og rejste over til Norge, så sognet blev præsteløs i tvende år. Derefter kom hr. Jens, som fæstede en bondegård, Hedegård ved navn, og giftede sig der med enken, da hendes mand Christen Olesen var død...
En søn fra en gård i Torsager, det er netop den, jeg boer i, blev præst i Norge, og da hans fader var død, sendte han en ligsten her over at lægge på hans grav. Da kirkegården for nogle år siden blev sløjfet, vilde en selvejer fra Følle have haft den til en overkjørsel hjemme ved gården, men kirkeejeren på Kalvø sagde, at den skulde blive her. jakob...
Samsingerne førte ligsten hjem fra Norge. Når de kom der op med korn, som Nordmændene trængte hårdt til, byttede de sig stenene til for korn og fik dem da noget billigere. Den sten, der ligger i gulvet i Onsbjærg kirkes våbenhus over Rasmus Pedersen og hans kone fra Stavns, er således kommen fra Norge og har måske været brugt før, da der er udhugget en...
En mand i Klithuse vagtede efter ræven, og så fik han fat i et par dode helmisser, som han lagde på den ene side af et dige, og selv lå han og vagtede på den anden side. Nu blev de ådsler jo liggende der, og der blev jo en hel dynge ben. Da kommer det op, at ben kan sælges, og så s-il et par drenge her fra Rodhus gjøre sig en lille fortjeneste. De får...
Der var en gang en skipper fra Vestervig, som sejlede til Norge, men det blev vinter for ham, og han måtte da blive i Norge en tid. Han blev hos en af indbyggerne i Finmarken, og da juleaften kom, spurgte hans vært, om han ikke kunde have lyst til at vide, hvad de spiste til juleaftens-nadver i Vestervig. Jo, det vilde han da gjærne vide; ja, han vilde...
En gammel kone fra Sonder-Nissum fortæller, at det var fiskerskibe, der var ude, og så var der en på skibet (styrmanden), som endelig gav havfruen et par hoser, da hun bad derom. Så en dag efter kom hun til ham og sagde: tOg hør du, mand, som hosen band, drag til land! det regner i nor, det tordner i tor, det lælder gronne bkove i Norge.« Så drog han til...
En gang steg en havfrue op af vandet foran et skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Men der var ingen, der vilde give hende et par. Siden dukkede hun op ved et andet skib og sagde: «Giv mig et par hoser!» Så gav styrmanden hende også et par. En tid efter kom hun igjen til samme styrmand og sang: cOg hør du, mand, som hosen band, det regner i naer, det...
Der var en gang en skipper fra Svendborg, der sejlede til Norge. På en af sine rejser der over traf han en dag en lille lav mand med en bred hat på, som kom til ham og spurgte, hvorfra han var. "Fra Svendborg." "Nå, fra Svendborg, der har jeg før boet." - "Hvordan er det, du er kommen her over?" spurgte skipperen. "Jo," svarede den lille mand, "jeg boede...
En sondag, da degnen vil gå op til Lerup kirke, går han ind i præstegården og siger: Hvis der nu kun kommer et par folk, så kan jeg vel komme tilbage og sige Dem det, for så er det vel ikke værd, De går derop. Det var nemlig ruskvejr den dag. Men præsten siger: Når der kommer folk, så holder vi min sandten tjeneste. Naja, degnen går, men der kommer...
Ved Klintebjærg var det sådan i gamle dage, at de kunde lægge ind med skibe. Det var Nordmændene, der kom for at kjobe korn af os, for alt vort korn gik til Norge den gang. Bonderue skulde kjøre ud i vandet, så langt de kunde, og så var der en båd, de smed kornet i. Don sejlede da ud til skibet med det. Nordmændene de sagde: Danmark, Danmark, det...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
Forhen var der megen sejlads ind ad Nymindegab. Der var en 10, 11 fartøjer hjemmehørende der, og de gjorde en 5, 6 rejser om året til Hamborg efter kaffe, sukker, til England efter tvist, stentøj, til Riga efter hor, dun, til Norge efter træ. Alle skulde have noget af ladningen udlosset for at komme over den grund, der kaldes Pampus, og der lå da pramme...
32 Når hovbønderne fra Agård mødte på Sop-Eng for at slå, havde hver karl en ridehest med, og når så slætten havde ende, skulde de Først have et lille dandsegilde der på engen og havde altså sørget for at få musikanter til det. Dernæst skulde karlene op at ride, hver på sin hest, og ride ind til Fjerritslev. Alle vognene med de andre slåfolk og piger...
