Tommeret til Lerkenfeldts lade er hugget i Norge af en norsk tømmermand. Så skulde han også have sat den op, men ejeren kunde ikke komme til rette med ham om betalingen, da han efter dennes mening forlangte for meget, og derfor jog han ham væk og antog en dansk tømrer. Men denne anstrængte sig forgjæves for at samle den, og der blev da ikke andre råd,...
I en gård i Smidstrup by er et stykke af to øgsenhuse, som har stået i Refstrup. Den store lade der blev tømret i Norge og skibet her over. Men sa var der ingen her omkring, der kunde sætte den op. Nordmændene har vel ment, at folk her nok kunde samle det. men det kunde nu ikke lade sig gjøre. Sa matte de have bud efter tømmermanden i Norge, og han kom....
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
Tommeret til de store svære lader på Bruninggård, Timgård og Voldbjærg, der er meget svært egetømmer, blev hugget til i Norge, så det var færdigt at rejse, når det kom til sit bestemmelsessted. Svenden, som havde hugget tommeret, måtte ikke komme med her ned for at samle det, da mesteren mente, at når det var numret, kunde han selv samle det; men for at...
Aggersborg sogns karle var blevne enige om at gjøre ondt ved Mads Speitzer på Aggersborggård. En aften traf de ham ved kirkegårdsdiget og tog ham så, lagde hans ene hånd på en sten, tog en anden sten og slog den så i gras. Forvalteren så det, og så fik de fat på en af karlene, som han havde gjenkjendt, og fik ham arresteret hjemme i gården. De andre...
Her ude i Lindum var ulvene så slemme i skoven og vilde komme ud og bide både fæhoveder og får. De havde en gammel hjorde, Lavst Hjorde, og når folk kom i tide om morgenen med fårene og drev dem til ham, sa skulde han nok svare til dem; det kunde være det samme, enten fårene kom hjem om aftenen eller ikke, ingen ulv tog dem, og de kunde begå dem...
Om ulvenes udryddelse her af landet har jeg hørt følgende: I en vinter, der var så stræng, at havene rundt om var tilfrosne, blev folk slemt plagede af de mange ulve. Da var der en mand, som tilbød at skaffe disse ud af landet, når man vilde betale ham en vis sum derfor. Efter at dette var lovet ham, blæste han i et horn, hvilket bragte ulvene til at...
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
En Mand fra Hesselager, der hed Hans, var med i Krigen 1814, da vi sloges med Svenskerne. Så var han kommen op til Norge, og der var sådan en Pokkers kjøn Pige, som han fik Lyst til. Men hun kunde nu mere end hendes Fadervor, og så siger hun til ham, at han var allerede gift. Men det siger han nej til, det var han ikke. Jo han var, og hun skulde vise ham...
Herremanden på Hvilsbjærggård spøgte i Andkjær Skov, og ingen kunde mane ham ned. Så var der en Præst fra Norge, de kaldte Knud Ufødt, for det han var skåren ud af hans Moders Side, og ham fik de hent, og han kom i Færd (Faer) med ham. Men han vilde ikke sådan lade sig mane ned, han vilde i alt Fald have Lov til at komme på Gården hvert År. Men det kunde...
1015 b. Der var en gammel Mand i Hansted, der hed Bjørn Olsen. Han var født i Norge, men havde været til Orlogs her i Danmark, og så var Skibet, der skulde føre ham hjem, strandet ud for Hansted, og så blev han her. Jeg kan godt huske hans Hus. Der var en Bakke et Stykke fra Huset, og der gik han daglig op på for at se ud over Havet. Den Bakke kaldes...
Før Testum Sø blev til, var der tørt Land, og her lå en stor Gård, som beboedes af en ugudelig Mand, der dræbte sin Kone. Da Søen blev til, hørtes en Røst, som sagde: »Vinden den suser, og Havet det bruser, det pilker af Skoven i Norge. Kom til Land, bitte Mand, som Vanten fand.« De andre skyndte sig i Land, men Herremanden blev der ude og druknede....
Ude i Enhøj på Urlev Mark der boede en Trold ved Navn Find. Da så Kirken blev bygget, og de ringede med Klokkerne i den, blev han ærgerlig over det, og så prøvede han først på at slå Sten efter den for at slå den ned, men det må jo have mislykkedes for ham, og han besluttede da at flytte bort og drog så til Norge. En Skipper fra Horsens, der var i Bergen...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
Her henne i de nørre byer var en kjælling, hun smurte hendes ovnsrafte og red på. Så havde hun pyntet en tagkjærv ud og lagt ved siden af manden så længe. Der lå en stakelsmand ude i deres bryggers og hørte, hvad hun sagde til ovnsraften, og så, hvordan hun smurte den af en krukke, og hvor hun satte den igjen. Da hun nu sagde: "Ingen steder imod, men...
1 min hjemegn, Hvejsel, kjendte man i min barndom (for 50
En Nordmand strandede ud for Holmsland, og vraget kom til at ligge sådan på stranden, at folk godt kunde gå ud til det. Så spurgte de ham, om de ikke skulde sætte vagt der nede, men han sagde nej, han skulde nok selv besørge vagten over det. Han sad nu om natten i den gård, hvor han var lagt ind, og læste i en stor bog, og han sad med en stor pegepind og...
Der var en mand ude på Hans/holmen, der hed Jens Vinter, han havde fået Cyprianus af en gammel kone og sad en dag og læste i den. Da kom der en stor so:t hund ind ad døren og stod og gloede på ham med et par store øjne. Manden vilde jage den ud, men hunden stillede sig imod ham. Så blev han lidt sær ved det og gik hen igjen og læste, men hunden kom ham...
Da den sorte pest rasede, var der kun to levende mennesker i Gudum. Karlen var på Borg (en nu nedlagt gård, hvis mark hører til Øster-Tange), og pigen i Surkjær. Om morgenen hun kom op, kravlede hun op på højene for at se efter, om der var ingen skorsten, der røgte. Så en morgen kom kun op på StoreRàbjærg, og da så hun, det røgte på Borg, men det var...
Der boede en mand i Hansted, de kaldte Bitte-Per. Han var skipper, og da det nu var i den tid, da Norge var afspærret fra al tilførsel, og de der oppe næsten led mangel på alle levnetsmidler, så gav han sig til at føre gryn derop og sælge dem til Nordmændene. Det var en vovelig forretning, men der var også penge at tjene, for han gav kun 1!* gryn for en...
da.etk.DS_04_0_01653
