I Øster-Assels ligger Herregården Gammel-Lund. Manden byggede en ny Lade, og den blev hugget oppe i Norge. Mestersvenden, der stod for det, han vilde gjærne have været med herned at sætte den op, men det vilde Mesteren selv, og så mærkede Svenden det fejl, så da de skulde sætte den op, så kunde de ikke og måtte da have Bud efter ham. Han samlede så det...
Der er en gård i Astrup, der hedder Torne. Den gamle Kristen Torne, der var den nuværende kones bedstefader, han kunde huske, at en kone rejste til Norge med ulve, og den heks tog sig på at gjøre det for at fri de andre hekse fra at blive brændt. Siden er der da heller ingen hekse bleven brændt her i landet. Han sagde til hende, da de mødtes: "Goddag,...
En heks skulde brændes, men når hun kunde sanke alle ulvene og rejse af Danmark med, måtte hun have lov at være i fred. Så koblede hun dem og rejste over til Norge med dem, og hun red på den forreste over havet. Der er de endnu, og vi er skilt ved dem. Johanne Marie Kristensdatter, Krathuset, Søheden.
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Der findes et slags frøer i Norge, noget gråagtige, kaldet Lappen, om hvilke fiskerne har den mening, at dersom de om våren ser dem først på tort land ti de lever både på land og i vand har de det år ingen lykke med fiskeri. J. B.
Den Sofie Brahe, som opførte det grundmurede hus på Birkelse, skaffede pengene til denne bygning ved at gå omkring i Sverige og Norge med en sølvkande, hvori huu lod folk kaste penge. Da der var uok, så rejste hun hjem igjen og fik bygningen færdig, inden hendes mand Jørgen Lunge kom tilbage fra krigen. Nik. Chr.
Den store lade på Bisgård siges at være bygget i det sekstende århundrede, og tømmeret skal være tilhugget i Norge af en mester der Hvert stykke tømmer var nummereret og mærket efter den plads, det skulde indtage i laden, og dog kunde ingen her hjemme stille det op, man kunde ikke hitte rede i det. Der blev da sendt bud efter den norske mester, og han...
Herremanden på Volbjærggård, der også skal have været statholder i Norge, udvirkede tilladelse til at nedbryde No kirke, for at han kunde beholde præsten hjemme i He, hvem han satte pris på som en god violinspiller og selskabsmand. Da det i den anledning forlangtes oplyst, hvor langt der var fra He til No, skridtede præsten afstanden af på stylter, så...
Der er fortalt om prækestolen her i Onsbjærg, at den er lavet på Bisgård. Der var en præst her, som interesserede sig meget for kirken, og han skal have ladet den lave. Sandsynligvis har han fået en norsk billedskjærer herned, som så har stået og skåret den i provstens hjem. Forhen var der nemlig nogen forbindelse med Norge. pens. lærer SØRENSEN, onsbjærg.
Der skal være et sted, de kalder Tis enge, og der står et træ med tre grene, men det er så forfærdelig stort, at det ser ud, som det var skyfæst. Der er spået af, at der skal de tre danske konger binde deres heste, når slaget er så hårdt, at der er ikkun tolvårs drenge og kvindfolk til at kriges. Nogle siger, at det er kongerne af Danmark, Norge og...
Holger Danske skal sidde under en sten i Norge ved et stenbord, og hans skjæg er groet fast i bordet. Når han rejser sig, revner bordet. Så kommer han igjen til Danmark, og det skal komme i sådan gylden flor igjen, som da han sidst var her. Der skal stå et stort slag i Tårs hede med tolv-fjortenårs drenge og firsårs stoddere. Det er det sidste slag, og...
Da troldene udvandrede fra Sjælland, lejede de en skipper fra Korsor til at sejle med dem, men det havde nær gået ham galt, for da de kom noget ud, blev passagererne til mus, og der blev så mange, at skibet lige på et hængende hår var gået under. Dog nåede han til sidst til Norge og fik sin rejse godt betalt. Chr. R.
Der boede en trold i Pigshøj ved Torøhus. Han var ellers bekjendt af mange. En gang mødte en skipper ham i åben sø, hvor trolden kom sejlende i en støvle. Han fortalte da sømanden, at nu var folk blevne så kloge på Fyen, at de slog kors for al ting, så troldene kunde intet få at leve af. Han agtede sig derfor til Norge, hvor han ikke troede, folk var så...
En skipper fra Mariager traf til at lægge ind i en bavn i Norge, og der lå han da også en juleaften, og så var han jo gået i land og var gået ind i et værtshus. Der beklagede han sig over, at han sådan skulde blive liggende, og han sagde til konen: "Det er så kjedsomt at være ude sådan en aften, jeg vilde rigtig nok give meget til, at jeg kunde spise...
Mine forældre boede i den gård, der kaldes Kjærs gård her i Strandby sogn, og de havde et rødblisset øg, som blev sygt og døde. Så slæbte de hende ud til en dam vesten for gården og bgde hende der. Lige straks efter var en sort 4-års hingst syg. Min fader rejser da hen til en spåmand her vester ude, det forekommer mig, han boede i Hessel. Da han kommer...
For den engelske krig var der megen skibsfart fra Stavns, hvor der var seks store skibe hjemmehørende, to fra hver af ile tre gårde. De foer mest på Norge og havde havn ved Gammelholm, hvor de lå fortøjede ved pæle, af hvilke der betaltes en skat til grevskabet, skjondt Stavns beboere den gang var selvejere og selv ejede Gammelholm. I renden ved...
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
da.etk.JAT_05_0_00024
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
I Pugdal i Reer sogn, Hillerslev herred, boede for mange år tilbage en mand, som ejede en lille skude, hvormed han drev havfiskeri. Da der en gang blev dyrtid i Norge, fandt han på at lade sin skude med korn, mel, gryn og andre levnedsmidler og sejlede så til Norge. Han benyttede sig af lejligheden og tog store priser for sine varer. Blandt andet tog han...
Her på egnen finder udtagelse sted. Brudgommen tages ud af hans nærmeste slægt og naboer og fores sa til brudens hus. Man drager af sted med musik i spidsen. Man har også forridere. Brudens forridere rider imod brudgommen, når det er rigtig svært. De tager dem jo på vejen. Forriderne rider selvfølgelig også foran brudetoget til kirken og tilbage imod...
