På Nørre-Feldingbjærg Mark ligger en stor høj Bakke, hvor der boede en Bjærgkonge i. Så skulde de til at bygge en Kirke i N.-Feldingbjærg, men vidste ikke, hvor de skulde lægge den. Der blev da bestemt, at to store mandvolme Tyre skulde bindes sammen om Aftenen, og de skulde da ud og tumle med hinanden, og hvor de lå om Morgenen, der skulde den bygges....
De skulde til at have dem en kirke bygget i Fcldingbjærg, og så vidste de aldrig, hvor den skulde ligge. Så gav nogen dem det råd, at de skulde fa to mandvolme tyre bundet sammen, og hvor de fandtes om morgenen, på den plet skulde de bygge. Så fandt de dem også lidt norden for byen. Da de havde nu fået materialierne samlet sammen og skulde til at...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
En Pige fra Rosgård hun skulde ud at malke deres Køer om Middagen. Det var så langt fra Gården, og de vilde ikke trække dem hjem. Da kom der en bitte Dreng til hende med en bitte rød Lue på hans Hoved. Han siger: »Å, bitte Pige, vil du ikke give mig en Tår af din Mælk?« Så gav hun ham også noget, og det var han glad ved. Så rejste han af igjen. Det blev...
En Juleaften var en Karl ridende og skulde til Holstebro. Så blev han forvildet og vidste ikke, hvor han var. Endelig kunde han se så mange Lys, og da var det Dagbjærg Dojs, han var kommen til. Så kom der et Kvindfolk ud til ham, og hende spørger han, om hun kunde ikke vise ham Vej. Jo, det kunde hun godt, men om han var ikke tørstig? Jo, Tak. Så render...
Det var en Gang, Bjærgmanden havde kastet Nøglerne hen til Dagbjærg Dojs. Så var der en Hjordedreng, der var Fæhjorde, og han gik der ude i Høne-Mose ved Høvederne og fandt et bitte Brev, og der stod i: »Hvo som kan Dagbjærg Dojses Nøgler find', de kan Dagbjærg Dojses Sølv og Guld vind'«. Noget efter fandt han et Knippe rustne Nøgler, og han kunde jo nok...
Da a tjente i Smollerup, var der en mand i Troelstrup, der døde, og tredje aften efter at han var bleven jordet, var der noget, der hovede (sagde hov!) og gjente på kreaturerne på marken, som gik tæt til gården. Da de så fik det at høre, gik sønnen til præsten i Kobberup og mældte det, te sådan var det, og det var for ham at tykke som én, der gik og...
Min fader kom en aften forbi et sted på Smollerup mark, hvor der går enogjenganger, og da han kom hjem, sagde han til min moder: "A, Mette, som a da er forrendt. - "Hvad har der da været med dig? da har du vel ikke kjørt æ plov for en plovmand." - "Jo, a har missel så. Der faldt noget i min hånd, som det havde været en slavvere fåretærme, og så måtte a...
A tjente i en by, som hed Smollerup, og så vilde a tage en tur hjem til mine forældre og se til min gamle bedstefader, der lå for døden. Lige som a går allerbedst, begynder der noget at skrasle lige så stærkt, som om det havde været plovhamler. A havde jo hørt tale om en gjenganger der, som havde pløjet over skjellet og færdedes der. Nu var det for mig...
Min bedstefader Ole Akjær og en mand, der hed Søren Jokumsen, og nogle flere de havde været i Århus med kalk fra Mønsted, og da de nu på hjemvejen kommer forbi Faldbjærg kirkegård, finder de på at spænde deres øg fra og lade dem bede på det mange græs, der var på kirkegården. Det var jo om natten, og det kunde da nok gå. Der stod sådan en skal mur af...
Her ovre ved Sønderup i Vammen sogn er der en stor knold ude. i kjæret, Ojorrighoj kaldes den, og der skal Holger Danske have boet. Andre siger, at han skal have boet på Fovlum kjeer på en holm, de kalder Sortholm. Der har og så været et slot, Uet har a mærket så mange gange. Ole Mønsted, Hulbæk.
Wåjens jæger han fordrede præsten til at berette sig til døden, men han vilde ikke dø, så fremt præsten ikke kunde love ham, at han kunde jage lige så vel i hans døde som i hans levend'. Så vilde præsten ikke have mere med ham at bestille, for det kunde han jo ikke love ham. Men nu da han er død, så jager han alligevel, men det har præsten jo ikke gjort...
En karl var forvildet og kom ridende forbi Dagbjærg Dojs. Så tykte han, at han kunde se så mange lys ud af vinduerne, og jo nærmere han kom, des mindre blev de, og til sidst blev det nogle små bitte trinde huller, han kunde skimte lys igjennem. Da han kom dertil, råbte han, om de kunde ikke enten låne ham hus eller vise ham vej. Jo, de kunde. Ja, det...
Der var en bitte høj knold på Peder Frandsens ?mark i 0. Rundt omkring den var der nogle små huller ind i højen, og der stod nogle lyseblå fyrreskjelde, én for hvert hul. Så var der en bitte hjordedreng der, han gik om dagen og tog skjeldene fra. Han sad også på knolden og bankede på den og sagde: "Bjærgmand, bjærgmand Binnd, est du herinnd, så skal...
Ved siden af en høj, der hedder Mosehøj. lige sydost her fra Kokholm, så a en morgen, lidt for solen kom, en bitte dreng, der løb om til den nordre side af højen. A kom fra den søndre side. Lavst i Kokholm.
da.etk.DS_01_0_00055
Den nordre gang i Tisted kirke kaldes Brændevinsgangen og skal have fået dette navn deraf, at bønderne i denne gang stod og drak brændevin og spiste deres brød under prækenen. H. a. b.
Her i V.-Vedsted siger de: Voneeer, grow, xæer, men i Hvidding siges: Vinnet, grøen, \æjr. I S.-Farup, V.-Vedsted og Egebæk siger de æ til dem selv, men ikke i Ø.-Vedsted nordre by. I den sondre by (syd for vejen), sagde de æ. Men nu siger de a i hele byen. Det selv samme med hensyn til v og hv. Karl Andreassen V.-Vedsted.
Der var et Sted i Bjærgby Bjærge, imellem Bjærgby og Snævre, der var noget, der gik og råbte om Natten: »Her er red og ret Skjel, her er red og ret Skjel!« Det var i de nordre Bjærge, og det skulde være en Mand, der hed Niels Johansen. Mange har hørt det, åhaja! Der er også søndre Bjærge, men der kunde en godt færdes. Niels Johansen havde Ord for at...
da.etk.DSnr_05_0_00832
I Nordgavlen af det nordre Kors ved Borbjærg Kirke sidder højt oppe to Sten med Hjørnerne ud. Det skal være Højden af ko Kjæmper, Fader og Søn, som har bygget Kirken. Efter nogle Meddelere var de endog så høje, når de knælede ned. Opt. 1922 af Lærer H. C. Hansen, Trabjærg, til .F.resbogen. Borbjærg S., Hjerm H.
