Da min Hustru 1894 rejste hjem fra Amerika med Skibet Tingvalla, led det Havari ude på Atlanterhavet i en Storm, og det var nær gået under. Det så' hendes Moder så levende en Nat i et Drømmesyn, at hendes Forældre svævede i stor Angst for hendes Liv. Endelig kom der da Bud, at Skibet efter 21 Dages Omflakken på Havet var kommet velbeholden til...
På Selde Remmer lå der forhen en ældgammel Gård, der i Syttenhundrerne har været beboet af én eller flere gamle Degne, blandt andre Degnen Mørk. En Aften i Mørkningen kom en Mand der forbi, og han så' da en underlig Skiveise komme farende ud gjennem Porten og så forsvinde lige for hans Øjne. Næste År blev Gården flyttet op, hvor den nu ligger. (Efter E....
Et Par Karle havde været til Legestue. Da de så gik hjem sent om Natten og kom ned i en Lavning, fik de Øje på en vældig stor Hest, der gik ved Siden af Vejen og græssede. De havde langt hjem og blev da enige om at tage den og ride et Stykke på, så kunde den nok selv finde tilbage igjen. De satte dem da begge to op, og den skridtede af, og det gik...
På Selde Remmer er der en Høj ude på Marken, hvori der boer Ellefolk. En Mand gik og pløjede der, og da han havde pløjet flere Gange forbi Højen, begyndte han at blive sulten. Da han igjen kom forbi, fik han Øje på en varm Skoldkage, som Ellekonen havde lagt op til ham. J. P. Wammen, Gislum.
I Lødderup Dal i Harre stod der en Kjedel Penge, og oven på den sad der en stor sort Kok og rugede over dem. Det var der mange, der vidste, og der var også mange, der havde prøvet på at tage dem, men når de fik godt begyndt, så blev de gjærne så forstyrret i deres Hoved, at de hverken vidste ud eller ind, Penge fik de ingen af, og de døvede med at finde...
Nedenfor Gjedbjærggård i Tøndering og til Øster for den løber der en Å, og i den Å er der et stort Høl. Der stod en jærnbeslået Pengekiste nede. Så vilde nogle Karle prøve på at gå ned og fiske den op, og det skulde jo gjøres tiende. De fik den også trukken så højt op, at de fik den i Vandskjellet. Men så kom der et Læs Hø kj ørende, som var forspændt...
Et Sted boede der et Par Folk, som havde et Barn, og det blev forbyt af Troldtøj. Den Gang Drengen sådan blev lidt stor, gik den hele Tiden og råbte: »A vil ha' Pølls, a vil ha' Pølls.« Så var der en Gris død om Natten, og Manden kommer ind med denher døde Gris og siger til Konen: »Nu steger du den hel, og så giver du Drengen den og siger, det er en...
Den nordre gang i Tisted kirke kaldes Brændevinsgangen og skal have fået dette navn deraf, at bønderne i denne gang stod og drak brændevin og spiste deres brød under prækenen. H. a. b.
Her i V.-Vedsted siger de: Voneeer, grow, xæer, men i Hvidding siges: Vinnet, grøen, \æjr. I S.-Farup, V.-Vedsted og Egebæk siger de æ til dem selv, men ikke i Ø.-Vedsted nordre by. I den sondre by (syd for vejen), sagde de æ. Men nu siger de a i hele byen. Det selv samme med hensyn til v og hv. Karl Andreassen V.-Vedsted.
Der var et Sted i Bjærgby Bjærge, imellem Bjærgby og Snævre, der var noget, der gik og råbte om Natten: »Her er red og ret Skjel, her er red og ret Skjel!« Det var i de nordre Bjærge, og det skulde være en Mand, der hed Niels Johansen. Mange har hørt det, åhaja! Der er også søndre Bjærge, men der kunde en godt færdes. Niels Johansen havde Ord for at...
da.etk.DSnr_05_0_00832
I Nordgavlen af det nordre Kors ved Borbjærg Kirke sidder højt oppe to Sten med Hjørnerne ud. Det skal være Højden af ko Kjæmper, Fader og Søn, som har bygget Kirken. Efter nogle Meddelere var de endog så høje, når de knælede ned. Opt. 1922 af Lærer H. C. Hansen, Trabjærg, til .F.resbogen. Borbjærg S., Hjerm H.
Lige ved den nordre og vestre Gård i Brøndum er en stor Bakke, de kalder Mosebjærg, der skulde også have været Underjordiske i Oldtiden. De skulde have gået ind i den næste Gård og dandset der om Natten. Hans Kristensen Lund, Madum Sø.
Der ligger en skat et steds i Uldbæk mose, Lyne, for de gamle har set et lys brænde der ved nattetid. Men folk er nu om stunder komne i vilderede med, om det er den nordre mose, op mod Tinghøjene, eller den søndre ovre ved Sidselhøj. m. eskesen.
I Ovtrup, i nordre side af Vesterheden, der går ind på Rakkeby mark, er en lang dal, som den dag i dag hedder Kræmmerdal. Her skal for lang tid siden en kræmmer være slået ihjel, og dalen blev da opkaldt efter ham. Mads Skriver.
Pigerne på Rødslæt siger, at der brænder Lys i et Gjæste kammer om Natten, de ser det, når de kommer sent hjem. Det er i det nordøst Hjørne af Borggården og bruges endnu, men Døren til det fra den lange Gang i det nordre Sidehus er nu aflåset. Vadum S., Kjær H. Hans Hansen, Rødslæt.
Da Hofjægermester Bech kort efter, at han var kommen til Engelsholm, havde den vestre Side (?) af Kirketårnet i Nørup nede, og de så grov en Kalkkule ved den nordre Side af Kirken, da grov de omtrent 60 Benrade op på ét Sted. Her havde været en stor Fællesgrav for de mange Soldater af de polske Hjælpetropper, der døde her af en smitsom Syge i 1659. Også...
På Drenderupgàrd, Ødis sogn, på den nordre ende af den østre ladelænge, er der et åbent hul, hvor der intet tag kan holdes på. Det er ofte blevet tættet, men det bliver åbnet hver nat igjen. Der fortælles, at der ofte kommer en karet med 4 sorte heste for og kjører op for døren. kathr. clud.
Det har gået et gammelt sagn om, at der gik skov fra Uldbjærg helt til Bjørnsholm. Der har været skov fra Lillemølle op til Grynderup skjel, og Risgård og Lille-mølle mark var én skov. Der går endnu skovdige om Lille-mølle og Risgård mark på vestre og nordre side. Skoven har været her osten og sønden for diget, for ned mod fjorden har der jo ingen skov...
I Ginderskov skal der have stået et slot, som har givet Ginding herred navn, og det var omgivet af grave. Haderis å slår her en stor bugt i sydost, og fra det nordre hjørne af bugten og til det søndre har der været gravet en stor grøft. lærer cristensen, mundbjærg.
