Pastor Stabell i Tjustrup var en Nordmand og lå i Strid med sin Degn, fordi han påstod, at Degnens Svin gik ind gjennem en Tjørnehæk, der skilte Præstens og Degnens Haver, og gjorde Skade hos ham. Degnen benægtede det og påstod, at det var umuligt, at noget Svin kunde komme gjennem den Hæk. »Det skal jeg vise dig, at der kan,« sagde Præsten, tog...
Maren Iversdatter i Lovens var skyldt for at være en heks; hun gik både ved krykke og kjæp. En Nordmand, der gik og grøftede, sagde til hende st. Hans dag: »Ja, i aftes var moer ikke så dårlig, da kunde jeg ikke en gang følge jer i dandsen, og nu ligger I her.« »Dælen skulde gale i dig, dit spektakkel, du kan endda dandse.« Niels Josef, Risgårde.
Kammerråd Kjær var birkedommer på Oammel-Estrup. En dag han kom kjørende fra gården, kom han til en Nordmand, der had om. Birkedommeren spørger om, hvad han gik efter. Ja, han bad om i Guds navn, hvis nogen vilde give ham noget. Om han vilde op at kjøre? Jo, han takkede for det, og satte sig op. Da de kom til Oster - Alling, vilde han af, for han vilde...
Der var så meget rotter og skidt på Gjøl. Så kom der en Finlap til øen, og de er kloge, det slags folk. Han lovede at fordrive både rotter og mus af landet, hvis de vilde love, at der ingen lindorm var i bjærget. Det lovede de, og så lavede han en bålling ild og kaldte på utøjet og læste for det, og det kom lige så rask og gik i ilden. Så varede det...
En Nordmand, der kunde fordrive rotter, kom til Thisted, og der vilde de så have ham til at fordrive dem. Han tog sig det også på mod en vis betaling af hver af beboerne. Men der var én af dem, som ikke vilde betale. Så kaldte Nordmanden alle rotterne til sig og drev dem ned i Limfjorden. Men den mand, der ikke betalte, han beholdt sine rotter, og de...
Der var en gang en Nordmand der kunde vise rotter hen, og han kom til Skals. Så var de meget ilde plagede af rotter der, og da viste han dem ud på en hitte holm eller holt ude i fjorden, der lå for sig selv, og der viste han dem på. Den holm kaldes Rotteholm Og er helt opædt af rotter. Lavst Jensen, Bjærggrav.
En gammel Nordmand, der gik og tiggede, lå hos en mand i Venning. Så blev der skåret hul på hans pose om natten. Næste morgen gjorde han ild pà og tvang musen derind. »Krøkker inte, krøkker inte, du krøkkede inte i aftes, da du skar hul på posen min.« Knud Andersen, Nørbeg.
Det lav a var hjemme, gik der en gammel Nordmand her og bad om lidt. Han kom en aften og bad min fader, om han kunde blive der i nat. Jo, det kunde han da gjærne. Han blev der da. I det bitte kammer, som blev ham anvist, gik der en mus til og bed hul på en af hans poser, som han gik og samlede gryn i. Om morgenen han kom ind, sagde han: »Ja, der har gået...
Peder Vestes kone her i byen kaldte de madammen, for hun havde tjent i Horsens og gik siden med en hvid kramlattes lue pá. Så døbte Ane Johanne hende med det navn, og siden beholdt hun det. Huu husede alle de kjællinger, der var i landet, om de så var fra Hamborg, det var hun ikke så vant for, og hende kom der også en gang en gammel Nordmand til. Han...
En gammel Nordmand kom ind et sted i Enner, og da var konen ved at skjælde ud over hornene, for det de havde ladet gjæssene gå i kornet. Da han spørger om, hvordan det kunde være, klagede konen sig over, at de kunde ikke evne at holde nogen til at passe dem. Så tykte Nordmanden, han vilde hjælpe dem lidt, og han gik da ud på marken og omgik alt kornet....
En kone i Oster-Alling fortalte, at en gang hun var ved at bage, kom der en Nordmand og bad om en almisse. Ja, hun havde ikke godt stunder, for de skulde lige til at have brødet i ovnen; men han kunde komme igjen, når han havde været om byen. Ja, da kunde han missel låne hende stunder, og så gik han. Straks efter gav konen og datteren sig til at dandse,...
Det var forhen skik, at folk gik meget på gaden om aftenen, det gjør de ikke så meget nu. Nå, så kommer denher gamle Nordmand til folkene på gaden og siger, at hvis de vilde give ham 24 skilling, så skulde han få alle de trolde, der var i egnen, til at dandse om Gottenborg sten. Sådan kaldes en stor stendynge, der lå ved siden af gaden, der hvor nu...
I Korregård (hellig Korses gård) i Ferring har de også begået uret med at måle Nordmændene for knapt med korn. De skal så have sagt, at der skulde times de folk en ulykke, inden de døde, og der skulde hvile en søllehed over gården. Det traf også ind. Konen var både døv og blind i flere år, og manden sad ved siden af hans kakkelovn, hvor de måtte give ham...
Der strandede 3 Nordmænd for æ Blåvand, og de hed Tue, Tor og Boje. De blev gift med 3 enker her i Kjelst, og den gang havde der netop været pest, så næsten alle mænd var uddøde. Deraf kommer det, at de tre navne er så almindelige her på egnen. Gunde Gundesen, Kjelst.
På min faders mark ligger to høje, der kaldes Kaphuje, og i nærheden af disse en bakke ved navn Kiste!, hvor der går og altid har gået spøgeri. I den største og sydligste af disse Kaphøje har en Nordmand, der gik omkring som tigger, spået, at der ligger syv pund guld. Og det troes fuldt og fast af mange, ti Nordmændene var meget kloge folk, og de har...
Ved gården LunJenæs i Skjærn sogn har der stået og står tildels endnu en gammel ladebygning, hvorpå stormen i januar måned i år har gjort en del ødelæggelse, så at den nu skal nedbrydes. Om samme ladebygning fortælles, at den for mange år siden blev bygget af en Nordmand, der gjorde det således, at ingen mus vilde opholde sig i bemeldte ladebygning. jens...
Der er en høj, der kald.- Skaltitwj, den ligger .hu gård- ej. ndom, de kal.hr l'arkgárd.n, ..g d.-r de set ellefolkene rende omkring og hoppe over agrene i hostens tid. Når der kom nogle og nærmede sig, så rendte de ind i højen igjen. De rendte også ned og drak deres gode øl i gården. I nordvest fra den høj er der nogle store huller, der kaldes...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
