Så havde de og en Nisse i Glerup. Pe to Nisser fra Glargården og Glerup vilde gå til hinanden og stjæle fra hinanden. De mødtes ved Øster-Glerupvad med to store Børrener og kom da op at slås. Deres Halm blev split ad, te Folk forsikrede, der lå to Læs og var spredt ad runden omkring. Peder A. stærk, Madum Sø.
I Hjælpensbjærg boer en Bjærgmand, som bytter Børn og bjærgtager Kvindfolk. Således tog han en Gang Konen i Knudsgård i Kobberø og beholdt hende længe hos sig. Manden gik og sørgede meget, indtil en klog Kone gav ham det Råd, at han skulde pløje en uafbrudt Fure fra den ene Side af hans Bodør hen uden om Hjælpensbjærg og tilbage igjen hen til den anden...
En Gang var en Karl fra Skivum ude i Heden at grave Tørv, og så lagde han sig for at hvile sig lidt, inden han skulde hjem og have hans Onden, på en Høj, der hed Rytterhøjen, for det der ved Siden af en Gang havde været Mønstringsplads. Så hørte han, de sagde der nede: »Tag mig min Bøøhat, tag mig min Bøøhat.« Karlen sagde så: »Tag også mig min Bøøhat.«...
På Vejen til Ledreborg strags uden for Roskilde på højre Hånd fra Byen er Peblingehøj, som længe har været Gjenstand for Almuens Overtro. Nisser og Troldmænd mentes at opholde sig på den. Man vovede ikke at så eller pløje på den indtil for 6 År siden. Oldn. Ark. Kbh. 1808. B. Thorlacius.
I en af Sædov-gårdene ved Mellerup havde de en nisse, men så var det en juleaften, at pigen sådan for nar havde lagt srnorret på bunden af fadet, hvori hun hældte nissens grod. Da han nu kom og skulde spise, blev han grumme vred. Slog en god ko ihjel i nodset. Gik tilbage til grødfadet. Slæbte den døde ko op til Hald, hvor der var en mand, han var vred...
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt...
Der var nisser på Staby-Kjærgård og Brunbjcerg, to gårde i Staby. Alle dem røde køer der var i gårdene, dem fodrede de så godt, og de blev så tykke og fede. En aften kom pigen der på Staby-Kjærgård ud at malke, og så var der en ko, der så ud til at ville kælve. Så fik hun en af karlene til at komme ind at hjælpe hende og være der ved den. Det stod så...
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
Nissen eller pugen fik jo al tid smor i sin søde boghvedegrød, og dersom det ikke glemtes af husmoderen, så bragte han huset lykke og velsignelse i al verdslig henseende. _ Men smorret spiste han ikke, nej, det gjemte han for deri at stege deres sjæle, som han havde stået i forbindelse med i denne verden. A. L. 80 B. Nisser.
Nisserne viste sig gjærne i skikkelse af en vædder. En karl fra Sandvig skulde en aften følge sin kjæreste hjem. Så skulde de over en stente, og der så de, at der hængte en vædder med forkroppen på den ene side og bagkroppen på den anden side og kunde ikke komme over. Mads tager da ordet og siger: «Du stakkel, se, hvor du er kommen til at hænge». Dermed...
På Donneruplund og så en anden gård i Give, der hedder Søndersihoved, havde de nisser. På Donneruplund var der store kornhæs ude, og så vilde den anden nisse komme og stjæle af dem. I det han nu tager et hæs, lå nis ovenpå og sov. Han vågnede omsider ved den skumpen, og da var hæsset kommet omtrent midtvejs. De kom nu til at slåes, og så rev de hårene af...
I Voer sogn ligger to gårde tæt ved hinanden, som hver havde sin nisse, disse to nisser kunde ikke forliges. En dag, medens manden i den ene gård lå og sov, kom hans nisse og råbte til ham: «Fåer, hwa ska a ta å slå mæj"?» Han svarede: «Du kan tage den gamle vogn, der står i gården, den er ikke for god.» Næste dag var vognen spredt i stumper og stykker i...
I La?igeble ved Nyborg er der på en mark et dybt, bundløst hul, som kaldes Nissehullet, fordi to nisser, som havde stjålet hø hos hverandres husbonder, her kom op at slås om det og sank så til sidst ned begge to. Folk sagde om en mand i Tarup, at han havde en nisse på sin gård, fordi, skjondt han ikke mere end lige kunde bjærge sig med, hvad han havde,...
Gårdene Astrup, He sogn, og Sørup, Torat ed sogn, havde i gamle dage hver sin nisse. Derom går folgende sagn. Nisserne vilde en vinter, da foderet var knapt, stjæle fra hinanden og bringe det til hver sit opholdsted for at give kreaturerne det. Nu traf det sig en nat, at begge nisserne modtea på heden imellem begge gårdene, hver med eu del foder, Bom de...
En gårdmand i Dybbol stod i et meget venligt forhold til nogle små nisser, som boede der i nærheden, og disse bragte bestandig så meget til gårde, at der var stor rigdom dér. Da manden så døde, kom en dag en lille nisse til sounen og spurgte, om han vilde stå i det samme forhold til dem, som hans fader. Det vilde sonnen ikke svare på, uden nissen kunde...
Nisserne skulde især passe heste. De yndede visse farver mere end andre, og hvilke dyr de fik nag til, blev aldrig gode mere. For deres tjeneste skulde de have visse klæder og visse måltider. De tålte i regelen ingen irettesættelse og gik for det meste under navnet Lille-Niels. Karlene i en gård i Lyndelse var kjede af, at de aldrig kunde blive færdige...
I Frenved er der en gårdmandskvinde, som også har med nisser at gjøre. Hun har således to køer, som ingen får lov til at malke; hun malker dem selv og laver ost og smor af mælken ude i et lille kammer, hvor ingen får lov at komme. p. L. J.
Nisser er kjendte alle vegne. Der siges her, at når en mand gjor mere fremgang end andre under lige forhold, så har han en nisse. I en by på Nordfalster havde to naboer hver sin nisse, men kun den ene mand gjorde fremgang, hvorimod den anden stadig gik tilbage ; men det kom af, at den ene nisse hed Lystig, den anden Pas på. K. Toxværd.
På eu gård i Skeide blev beboernes, særlig hornenes tøj, hver nat skåret i små stykker. Folkene var meget fortvivlede derover og søgte råd derfor hos en gammel kone. Hun sagde da, at årsagen dertil var, at uår de bagte brod og så slog vand på kullene, løb vandet ned til nogle små nisser, som havde deres bolig under det sted. Folkene slog nu vand på...
Imellem Satrup og Rakkebol på Sundeved var i gammel tid et krat, hvori de små nisser opholdt sig. En dag, de stod og kjæruede, kom to mænd ridende forbi og bad dem om lidt kjærnemælk at drikke. De fik også mælk hver i et giddbæger, men mælken kastede de bag cver rumpen af hestene og red så, alt hvad hestene kunde løbe. De nåede dem dog ved Rakkebol kro,...
