Der var en Nisse på Eslvadgård, og en anden i Estvad Præstegård. En Pige på den Gård havde gjort Nar ad ham, og så en Nat lagde han hende ud på en Fjæl over Kjelden. De to Nisser stjal fra hinanden, og så kom de en Nat til at slås på en Bakke på Præstens Mark, der hedder Agselbjærg. Når den ene Mand sit Foder slap op, troede de, at den anden sin Nisse...
I Hovgård i Ølholm har der været en Nisse, og der har været én i Bundgård, altså både i den østre og i den vestre Ende af Byen. De Nisser passede Hestene og sloges om Havren. En Gang modtes de lige nord for Stævnebanken, altså norden for Byens Midte, og der kom det til et blodigt Slagsmål, og den ene slog den anden ihjel med en Plovås. Jens Larsen...
En Husmand var gået i Fodertrang og vilde ud at stjæle sig lidt Korn. Han kommer da til at følge med den ene af de Nisser der i Glerup eller Glargården. Husmanden vidste det Råd, at han hvilte sig, når Børrenen blev for tung, og så siger han: »Lad os hvile.« Ja, hvad det var? Det var, at lægge Barrenen af sig. Det prøvede så Nissen, og så siger han:...
Når de fejede avet om i Laderne og gjorde Kors over Kornet, så kunde Nisserne ikke tage det. Men da Troen blev for stærk, blev de lagt øde, ellers havde vi haft dem endnu. E. T. Kr.
På Spøtrup kan aldrig fødes levende børn, og det kommer af, at én skal have dræbt sit barn der. Der var heller ingen børn i mange år. Nissens kone fødte i en årrække mange børn der, men de døde allesammen, og der blev altså ingen arvinger til hans store rigdom. Fru Brask, Junget.
Imellem Vile og Krejbjærg går der to hager ud i fjorden, den fra Vile kaldes Langer hage, og den fra Krejbjærg kaldes Hjortholm. Der var to nisser, den ene i Vestergård i Vile, og den anden i Humlegård i Krejbjærg, og de var rigtig gode venner, men fjorden var imellem dem, så at de skulde gå en meget lang vej uden om, når de vilde besøge hinanden. De...
Nissens smor i groden var bare hyllet til, for at det kunde bredes. Han fik travlt med at slæbe den døde ko ud og få den begravet, og så få en ny hentet ovre fra Mors. Dette skete i Bangsgård i Skyum. Der havde de en son, som rejste bort en dag, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efter kom han tilbage som præst og blev så præst i Skyum....
Der skal have været nisser både her i Strandbygårde og i Kjærsgård. De vilde stjæle fra hverandre og kunde ikke forliges om det. Den ene så så længe galt til den anden, at han går hen og brækker halsen over på én af den andens køer, og de kom i en forfærdelig træde om det. Men så fortrød han det og rejste over til Salling efter en ny ko, og manden vidste...
I en gård i Onsbjcerg rar nisser, som passede hestene om natten, og når karlene om morgenen tidlig kom op på havrestænget, gjorde nisserne dem undertiden så forvildede, at de ikke selv kunde finde ned igjen, ti nisserne vilde ikke forstyrres. En gang kom karlene sent om aftenen ned i kostalden, men den første, der kom derind, blev smidt på en stige og...
I Nærå var en nisse, og i Ore var også én, de kunde aldrig forliges,de stjal hele hæs ad gangen fra hinanden Nu kunde bymændene nok have lyst til at vide, hvordan de bar sig ad. Derfor gav de hver en mand to skjæpper havre, for at han skulde sidde et sted i nærheden for at se til og fortælle, hvordan de bar sig ad. Han gik da ud og satte sig i et træ i...
For mange år siden var der en mand fra Balslev, der hed Kristen Jakob, han kjørte til Middelfart med et læs korn. Som han kom ud for Jeppes torvemose, så han to nisser, som sloges. Han vilde skynde sig at kjore, for det var jo ikke rådeligt at se på, at nisser slås. Men i det samme blev slagsmålet forbi, og den nisse, som stod sig, råbte hen til ham: «Så...
Der var nisser her på Houm og Orubbesholm. De stjal stakke fra hinanden. Den, der var her på gården, lå en gaug og sov på en kornstak, og da kom den anden og vilde tage den. Så blev han vågen, ved at stakken begyndte at ryste, og han kom ned, og de kom til at slås der ude ved æ Vejle. Der er en stenkiste over den, og der skulde nissen jo over med...
Der var nisser på Torlundgård og Lindbjcerg i Olgod, og begge steder havde de stakke ude. Så kom nissen fra Torlund og stak hovedet ind under en stak, men der lå den anden nisse og sov oppe i, og han mærkede det ikke, inden de kom til Torlund. Da vågnede han, og så stod der en kamp, der varede til dag. Men stakken blev stående. Niels Tran bjærg, Tirstrup.
Nisserne passede især hestene, og hvor nissen var rigtig god, knude de derfor også have gode heste. En nisse henne ved Ojeestelev havde taget et halvt havrehæs fra en anden mand og vilde nu hjem med det, men da moder han netop nissen i deu gård, hvorfra han havde taget havren, han havde vel også været ude i forretniuger, og så kom de op at slås om...
Nisser fra Tanderup og Onsbjeerg stjæler fra hinanden. Mode- med et ordentligt fæs havre på ryggen. SlagsHavren lå som hakkelse og avner om morgenen.
Der var nisser i de to osterste gårde i byen på Hjarno, og de kunde ikke forliges, de sloges imellem så længe, at der var store blodspor i sneen om vinteren. I en anden gård var en nisse, som var meget dygtig til at tærske, men ikke af de allerbedste til at fodre hestene. Soren Hansen.
Nedergård og Hestholm ligger kuns et lille stykke fra hinanden. I disse to gårde har der i gamle dage været nisser, men de kunde ikke komme til rette og var derfor bestandig i totterne på hinanden. De stjal og røvede fra hinanden, det bedste de kunde, og det vedblev de med, til de fik hinanden lagt øde. Men gårdene vedbliver endnu at kaldes Nisgårde. Fr....
Her har de også fortalt om nisserne (gårdbonisser), og hvordan de vilde gå og hjælpe folkene med alt og især med at fodre kreaturerne. Men fårene vilde nissen ikke fodre, for de vilde træde ham. Et sted lovede han manden, at der aldrig skulde blive mere end én arving i gården, og på den måde blev rigdommen holdt vedlige. (Se afdl. I. nr. 355 m. fl.)...
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
Der var ikke mange nisser i forrige tider, for der var kun få, der havde foder og korn nok, og det skaffede nissen jo meget af, da han hentede det om natten. Han havde gjærne en stor rød hue på, men det var ikke alle, der fik ham at se. En gang var han ude på gaden blandt ungdommen, og da slog de kreds om ham, men når de prøvede på at slå efter ham ved...
