Stiller banen sig på rygningen og galer, vil gården snart brænde. H. V. R.
I Kjong præstegård og på gården Filstnip havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjong. Da nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han, at den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjærdet. Derpå...
I en gård ved Kirkenip so havde de en nisse. En dag om vinteren, da bondens hø var sluppet op, så han nissen sidde oppe på hanebjælken. sagde bonden, tkan du ikke skaffe mig noget ho*?» «Jo, jeg kan.> Om natten kom han og båkede på vinduet og sagde: «Du kommer til at sidde op og spænde for en vogn og kjøre ud på soen for at hente en visk ho, jeg...
Ligild skal være et hvidligt Lys, som bevæger sig fra det Hus, hvor én snart skal dø, og hen til Kirkegården. Nis Callesen.
da.etk.DSnr_02_J_00078
I gamle dage boede der nisser i en høj på Fijen, og om aftenen rådslog de om, hvor de skulde stjæle noget øl, hvilket de behovede. Nogle sagde, at de skulde gå til degnens, men de fik til svar, at det var så magert, og onden blev da, at de skulde tage af bodkerens, for det var så fedt. Da de nu kom der, krob de ind ad vinduet til hans ølkjælder, hvor de...
Til det hul i Egvad kirke, som man aldrig har kunnet få lukket, lovede en kjæmpe i Lbjt at forskaffe en sten. Han stod så ved Løjt kirke og smed den efter Egvad kirke, men den faldt ved Risjarup og sidder nu i et stendige. nis c.
Om Øster-Løgum kirke hedder det, at den står i «eu glans». Dette har man set fra mange steder, og helt oppe ved Flensborg skal det kunne sees. Nis Callesen.
Der var to gårde i Ommesirup, og den ene mand var fattig, og den anden var rig, og det kom af, at han havde en nisse. Så skulde den fattige broder også have lykken, og så kjorte de nis ned til ham på en hjulbor. Nu vendte det sig sådan om, at han blev rig, og den anden fattig, men om det var uisses skyld, vidste de jo ikke. Maren Knudsdatter.Uglbølle.
En gammel bonde her fra Gjenner, de kaldte ham Nis Kromand, han og hans folk var ude at slå græs på (Jjenner made. De Løjt karle var også ude at slå græs ovre på den anden side af mølleåen, altså på Løjt made. Så kommer de til at blive uens, for de Lojtboer pukkede de Gjennerboer. Så sprang Løjtboerne over til dem. Men nu var der en Gjennerbo, der tog...
Ingen må sy på sit tøj, mens do har det på, så syer de deres lykke hen. A har hørt om én, der syede al tid på sine klæder, når han havde det på, men han fik også en sølle lykke i verden.
Dronning Margrete skal en Gang have flygtet for Lybækkerne op på Norborg Slot. Hopsø Mose og hele Dalstrøget op til Nørborg So skal den Gang have været sejlbart Vand, og det flygtede hun op ad. Nordborg S., Sønderborg A. Nis Nissen, Nørborg.
da.etk.DSnr_04_0_00050
Før Esbjærg blev til, havde de i mange År set Lys derovre. Nis Hansen, der var født Juleaften, kunde se det og flere andre her ovre ligeledes. Det var en gammel Spådom, at der skulde blive en stor By der ovre, og Jærne Kirke skulde blive Midtpunktet i den. Peder Hansen Clausen, Nordby, Fanø.
Min Moder fortalte, at hun og en anden Kone en Gang kom fra Åstrup og vilde her til Møltrup, hvor de var fra. Moder gik midt ad Vejen, men den anden Kone gik ad Stien. Ligesom så min Moder gik, så faldt hun, og hun faldt hvert Øjeblik. Så siger hun til den anden Kone: »Hvordan kan det være, a går sådan og falder?« Ja, det vidste hun jo ikke. Hun blev ved...
Forend krigen så en pige i Risjarup en hel mængde soldater marschere ad vejen ind i byen. Den første indkvartering kom netop den vej og så bestemt ud, som pigen havde beskrevet det, Nis Callesen.
Æ hel skal have været et spøgelse, som raslede med jærnlæuker. Man kunde tit høre den gå fra éu gård til en anden, men set blev den aldrig. Nis C.
Nissen, der vred halsen om på en ko og skaffede én igjen. Da den ikke kunde finde truget, og karlen slog den, sagde nis : «Husk på, den er kommen fra Als i nat.» N. C.
Rogter på Lundences, der bildte sig selv og andre ind, at der var en nisse i kjorhuset. Den narrede ham tit. Ko havde kalvet, og når han så kom, skrannede nis, og der var ingen kalv. Soren Karl Hansen, Ådum præstegård.
En gammel kone fra Hedehusene i Olgod fortæller, at hun som pige tjente oster på og skulde sidde oppe ved en ko, der vilde kælve. Den kalvede, og hun fik kalven i en stovte og kjorte den over ad fårestien. Men lav hun så væltede den af støvten ved doren, så stod den op og slog en skranni af hende. Det var jo nis. Niels Tranbjærg, Tirstrup.
I Puggård i Gjbrding giver de endnu Nis Pug boghvedegrød hver løverdag aften og har gjort det, så længe folk kan huske. De lægger dem ind under en sten, og kommer sm6r i dem. Der er gravet et hul ind under stenen, og der kommer han så og tager dem. Ane Marie Pedersdatter, Egholt.
