Ude i Vesteregnen ligger Skophuset, hvortil var mange tønder land, men næsten ingen af dem var opdyrket. En gang havde manden været i Viborg, og da han kom til sit hjem, så han, at der ude på havediget sad en nisse. Ham tog han med ind og gav ham både æde og drikke, så han fik lyst til at blive der for bestandig. Fra den tid af blev hvert år flere tønder...
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
Min moder tjente i præstegården henne i Bomme, og der var en nisse. Han var så god til at gå og hjælpe pigerne at bære torv ind og aske ud, og de havde sådan farlig lige af ham. Så satte pigerne grød og mælk op på loftet til ham, når de fik spist nætter, men det havde avlskarlen meget imod, og så havde nissen også hørt det. Nu var det skik der, te de...
En gårdmand havde en eng, som blev slået en gang hver sommer; og hver gang den skulde slåes, kom nissen og hjalp gårdmandens karl dermed. Men nissen var nu karlen helt overlegen i kræfter, og han gik så rask, at karlen havde ondt ved at følge med, så at, når de var færdige med at slå engen, duede karlen ikke rigtig til arbejde mere, sådan havde nissen...
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
Hr. Peder Tode var født i Ostergårds mølle 1071 eller og blev allerede i sin barndom bestemt til præst af sin fader. Men at han i førstningen næppe selv havde lyst dertil, derom vidner dette, at han blev siddende i skoven i et træ i steden for at gå i skole i Boptrup. Da faderen af lærerens spørgsmål mærkede sligt og derefter oplurede ham, sagde: »Lille...
Der var en mand og en kone, der havde en nispug. De havde al tid grumme velstand, og det gik dem godt. De havde sådan nogle grumme kvier, men når de kom til at stå i en vis bås, så døde de alle tider. Det kunde manden ikke forstå. Så kommer han en gang hjem fra mærkend, og da var der atter død en kvie. Han bandte så over det, da de var komne i seng, men...
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Giv Agt på dette Brev. Den, som arbejder om Søndagen, han er forbandet, som han selv siger ved sin Engel Michel: Da forbyder jeg eder, at I ikke arbejder om Søndagen hverken på eders Grund eller på anden Arbejde, men flittig at gå til Kirke. I skulle ikke smykke eders Ansigt, ikke kruse eders Hår og ikke bedrive Hof færdighed med eders høje Toppe, ti Gud...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
